Sony lancerer ULT POWER SOUND: En ny serie af højttalere og hovedtelefoner med fokus på kraftfuld bas

  • ULT POWER SOUND-serien er skabt til dem, der elsker musik og nyder at lytte til ekstra kraftfuld og dyb lyd
  • Den nye serie byder på tre højttalere og et par nye hovedtelefoner

Sony har i dag lanceret den nye serie ULT POWER SOUND-serie®1, der består af tre højttalere og et par hovedtelefoner. Seriens højttalere og hovedtelefoner byder på en kraftfuld lydoplevelse, som stod du helt forrest til en koncert. Den nye ULT POWER SOUND-serie består af de trådløse højttalere ULT TOWER 10, ULT FIELD 7 og ULT FIELD 1 samt de trådløse hovedtelefoner ULT WEAR. Fælles for serien er, at de nye modeller alle kommer med en ULT-knap, der frembringer seriens signaturlyd og forbedrer lydkvaliteten med én eller to lydtilstande.

Tag kluboplevelsen hjem i stuen med ULT TOWER 10

Nu kan du nemt forvandle din stue til klubbens dansegulv. Den nye højttaler ULT TOWER 10 kommer med kraftfuld bas samt 360 graders festlyd og -lys, alt imens det er muligt at sætte gang i festen med en række karaokefunktioner takket være den medfølgende trådløse mikrofon. Højttaleren kan også nemt forbindes til tv’et, så du kan sætte ekstra lyd til dine yndlingsserier.

ULT TOWER 10 kommer med følgende nøglefunktioner:

  • ULT POWER SOUND: Forbedr alle de lave frekvenser for enestående bas. Denne højttaler kommer med to forskellige ULT-tilstande, der forbedrer bassen på hver deres måde. Tryk én gang på ULT-knappen for at booste den dybe bas ved lavfrekvent lyd med ULT1. Ved at trykke to gange på ULT-knappen aktiverer du ULT2, der leverer kraftfuld bas, så du virkelig kan mærke beatet og sætte gang i enhver fest.
  • Sound Field Optimization: Denne funktion registrerer lyden omkring højttaleren og justerer automatisk lydindstillingerne, så musikken er krystalklar, selvom du er et sted med støj.
  • 360 graders festlyd og -lys: Bliv omringet af kraftfuld lyd, samtidig med at ULT TOWER 10 lyser ethvert hjørne af festen op. Højttaleren synkroniserer endda lyset med musikken, hvilket bringer klubstemningen frem direkte i hjemmet.
  • Karaoke-, guitar- og tv-lydforstærker: ULT TOWER 10 kommer med et væld af muligheder. Skrål med på alle dine yndlingssange med den medfølgende trådløse mikrofon, og tilslut en ekstra mikrofon for at synge duet. Det er også muligt at tilslutte en guitar for at jamme med og dermed anvende ULT TOWER 10 som forstærker. Derudover kan du få fuld kontrol over lyden takket være ekko- og kontrolknapperne på toppanelet. Med TV Sound Booster-funktionen kan højttaleren også forbedre lyden fra tv’et.
  • Party Connect: Kombinér op til 100 kompatible højttalere2 for at synkronisere musik og lys med Party Connect-funktionen. Det gør det muligt at sætte gang i enhver fest, hvor alle danser til samme beat.

Tag festen med dig, uanset hvor du skal hen med ULT FIELD 7

Med denne nye højttaler kan du tage enhver begivenhed til næste niveau med kraftig bas og malende lyseffekter. Takket være et bærbart samt vand- og støvafvisende design kombineret med lang batterilevetid er det nemt at have ULT FIELD 7 med dig alle steder. Det er også muligt at tilslutte en mikrofon til denne højtaler – så du kan starte enhver fest, også på farten.

ULT FIELD 7 kommer med følgende funktioner:

  • ULT POWER SOUND: Vælg ULT1-tilstanden for dybere bas med lavere frekvens, eller vælg ULT2 for en mere kraftfuld bas.
  • Sound Field Optimization: Denne funktion registrerer lyden omkring højttaleren og justerer automatisk lydindstillingerne, så musikken er krystalklar, selvom du er i et miljø med andre lyde.
  • Fest i længere tid: Med ULT FIELD 7 har du altid en partystarter lige ved hånden, da højttaleren kommer med op til 30 timers batterilevetid3. Er højttaleren ved at løbe tør for strøm, er der ingen grund til at slutte festen – for med hurtig opladning kan højttaleren få op til 3 timers ekstra spilletid med kun 10 minutters lynopladning4. ULT FIELD 7 kommer med IP67-klassificering, der gør, at den både er beskyttet mod støv, alt imens den kan modstå vandstænk5. Det gør denne nye højttaler til en ideel makker til sommerens udendørs fester – også på stranden, da den desuden er saltvandsafvisende.
  • Tag den med overalt: Højttaleren er nem at have med på farten med de indbyggede håndtag. Desuden kan den både stå vandret og lodret, hvilket gør den egnet til forskellige miljøer og brugssituationer.
  • Karaoke- og guitarinput og lyseffekter: Tilslut en mikrofon, og gør dig klar til at skråle med på dine yndlingsnumre. Derudover kan du få fuld kontrol over lyden takket være både ekko- og kontrolknapperne på toppanelet. Det er også muligt at tilslutte din guitar for at forvandle ULT FIELD 7 til en forstærker. Den nye højttaler kommer desuden med omgivende lys, der kan sætte ild til dansegulvet og skabe den helt rigtige atmosfære både til hverdag og til fest.
  • Party Connect: Kombinér op til 100 kompatible højttalere6 for at synkronisere musik og lys, takket være Party Connect.

Stor lyd i kompakt design med ULT FIELD 1

Med ULT FIELD 1 kan du lytte til dine yndlingsnumre overalt med forbedret bas i et kompakt design. Højttaleren er robust samt både vand- og støvtæt, alt imens den er stødsikker og kommer med en multivejsrem, der gør den nem at tage med sig overalt. Med den lange batteritid, er du sikret mange timers underholdning.

ULT FIELD 1 kommer med følgende funktioner:

  • ULT POWER SOUND: Slå ULT POWER SOUND til for at få en lydoplevelse med forbedret bas.
  • Hvor som helst, når som helst: ULT FIELD 1 er den ideelle makker, uanset hvor du skal hen. Den kommer med et bærbart design og op til 12 timers batterilevetid7, så du kan nyde dine yndlingsnumre. ULT FIELD 1 kommer desuden med en multivejsrem og en IP67-klassificering, så den kan modstå vandstænk og støv8, alt imens den også er stødsikker9 og afvisende overfor saltvand. Det gør, at den nemt kan tages med til både indendørs- og udendørs begivenheder.
  • Tilgængelig i mange farver: ULT FIELD 1 er tilgængelig i farverne sort, råhvid, skovgrøn og orange10, så der er en højttaler til enhver smag.
  • Alsidigt design: Det fleksible og kompakte design betyder, at højttaleren både kan placeres lodret og vandret, hvilket gør den ideel til mindre rum.
  • Mikrofon til opkald: Det er også muligt at tage et opkald med ULT FIELD 1 takket være den indbyggede mikrofon og Echo Cancelling-funktionen, der gør opkald krystalklare.

Oplev kraftfuld musik kun til dig med ULT WEAR

Med de nye ULT WEAR-hovedtelefoner er det ligesom at være på klubben eller til koncert, hvor end du er. Hovedtelefonerne kommer med enestående bas og forbedret støjreduktion.

ULT WEAR kommer med følgende funktioner:

  • ULT POWER SOUND: Tryk på ULT-knappen for at få kraftfuld lyd. Med ULT1-tilstanden får du dybere bas med lavere frekvens, eller vælg ULT2 for en mere kraftfuld bas.
  • Kraftfuldt design: De nye ULT WEAR-hovedtelefoner kommer med Sonys Integrated Processor V1, der er kendt fra den anerkendte 1000X-serie. Kombineret med en driverenhed, der er designet til ULT POWER SOUND-serien, leverer hovedtelefonerne kraftfuld bas og krystalklare detaljer.
  • Støjreduktion: Takket være Dual Noise Sensor-teknologi og d Integrated Processor V1 tager ULT WEAR støjreduktion til et helt nyt niveau. Luk omverdenen helt ude og nyd hver detalje af dine yndlingsnumre.
  • Komfort i højsædet: Hovedtelefonerne kommer med smørbløde ørepuder og mere plads rundt om ørene, alt imens de stadig gengiver kraftfuld lyd i høj kvalitet. ULT WEAR kan nemt foldes sammen og placeres i det medfølgende etui.
  • Ideelle til hverdagsbrug: ULT WEAR kommer med et væld af funktioner. F.eks. kommer hovedtelefonerne med en sensor, der automatisk pauser musikken, når du tager dem af – og starter musikken, når du tager dem på igen. Derudover kommer ULT WEAR med multipoint-forbindelse, så du kan tilslutte to Bluetooth®-enheder samtidig.

Designet med fokus på miljøet

Den nye ULT Power Sound-serie er ikke blot skabt med fokus på at levere kraftfuld lyd, men også med hensyn til miljøet, hvor Sony stræber efter at reducere miljøpåvirkningen ved hvert produkt. Derfor er der også anvendt genanvendt plast i produkterne11.

Pris og tilgængelighed

  • ULT TOWER 10 bliver tilgængelig i sort i april 2024 til en vejledende udsalgspris på 8.500 kr.
  • ULT FIELD 7 bliver tilgængelig i sort i april 2024 til en vejledende udsalgspris på 4.500 kr.
  • ULT FIELD 1 bliver tilgængelig i farverne sort, råhvid, skovgrøn og orange i april 2024 til en vejledende udsalgspris på 1.200 kr.
  • ULT WEAR bliver tilgængelig i farverne sort, skovgrøn og hvid i april 2024 til en vejledende udsalgspris på 1.500 kr.

Find billeder her.

For mere information om de nye produkter, besøg:

 

ULT WEAR | Trådløs støjreduktion
Se nærmere på WH-ULT900N fra Sony. Takket være enestående bas og forbedret støjreduktion giver vores nye ULT WEAR-hovedtelefoner følelsen fra din yndlingsfestival eller dansegulvet, uanset hvor du er.
Sony Danmark

 

 

 

 

For The Music
Sony har skabt varemærket ”For The Music”. Med dette slogan slår Sony en streg under at være den førende virksomhed inden for lyd, der både forbinder indholdsskabere og musikelskere samtidig med, at der sigtes mod at skabe autentiske musikoplevelser for fans ved at støtte skabernes vision. Læs mere om ”For The Music” her: http://www.sony.co.uk/for-the-music

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

Amalie Ayoe Sørensen

Kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications

 

 

1 ULT POWER SOUND er et varemærke tilhørende Sony Corporation.

2 Understøttes ved SRS-XB43, XB33, XB23, XP700, XP500, XG300, XE300, XE200, LSPX-S3, XV900, ULT FIELD 7 og ULT TOWER 10. Wireless Party Chain-forbindelsesfunktioner er ikke anvendelige ved tilslutning. Firmwareopdatering kan påkræves.

3 Når ULT1 eller -2 er slået til, lydstyrken er indstillet til 16 og lys er slået fra. Den egentlige ydeevne kan variere afhængig af lydstyrke, hvilke sange der afspilles, temperatur og brugsforhold.

4 Når ULT1 eller -2 er slået til, lydstyrken er indstillet til 16 og lys er slået fra. Den egentlige ydeevne kan variere afhængig af lydstyrke, hvilke sange der afspilles, temperatur og brugsforhold.

5 Når enhedens hætte er fæstnet forsvarligt, har enheden IPX7*1-klassifikation for vandtæthed, som specificeret i "Degree of protection against water immersion" i IEC60529 "Ingress Protection Rating (IP Code)", og en IPX6*2-klassifikation for støvtæthed, som specificeret i "Degrees of protection against solid foreign objects". *1 IPX7-ækvivalens: Højttaleren er blevet testet og bevarer dens funktionalitet, når den forsigtigt nedsænkes i vand til en dybde på 1m og efterlades i 30 minutter. *2 IP6X-ækvivalens: Højttaleren er blevet testet for og fortsætter med at blokere støv efter omrøring i 8 timer i en testenhed, der indeholder støvpartikler op til 75 μm i diameter.

6 Understøttes ved SRS-XB43, XB33, XB23, XP700, XP500, XG300, XE300, XE200, LSPX-S3, XV900, ULT FIELD 7 og ULT TOWER 10. Wireless Party Chain-forbindelsesfunktioner er ikke anvendelige ved tilslutning. Firmwareopdatering kan påkræves.

7 Når ULT POWER SOUND er slået til, og lydstyrken er indstillet til 25. Den egentlige ydeevne kan variere afhængig af lydstyrke, hvilke sange der afspilles, temperatur og brugsforhold.

8 Når enhedens hætte er fæstnet forsvarligt, har enheden IPX7*1-klassifikation for vandtæthed, som specificeret i "Degree of protection against water immersion" i IEC60529 "Ingress Protection Rating (IP Code)", og en IPX6*2-klassifikation for støvtæthed, som specificeret i "Degrees of protection against solid foreign objects". *1 IPX7-ækvivalens: Højttaleren er blevet testet og bevarer funktionaliteten, når den forsigtigt nedsænkes i vand til en dybde på 1m og efterlades i 30 minutter. *2 IP6X-ækvivalens: Højttaleren er blevet testet for og fortsætter med at blokere støv efter omrøring i 8 timer i en testenhed, der indeholder støvpartikler op til 75 μm i diameter.

9 Systemet består faldtesten fra en højde på 1,22m på krydsfiner med en tykkelse på 5cm i overensstemmelse med MIL-STD 810 H Metode 516.8-Shock. Dette garanterer ikke, at der ingen skade, ingen nedbrud eller enhedens ydeevne for vandtæt og støvtæt ved eller under alle forhold. Deformation eller beskadigelse ved at tabe systemet eller udsætte det for mekaniske stød kan forårsage forværring af enhedens vandtætte og støvtætte ydeevne.

10 Hvilke farvemodeller der er tilgængelige, kan variere afhængigt af region og land.

11 ULT WEAR-hovedtelefoner: der er anvendt genanvendt plast i produktet, og der er ikke anvendt plast i emballagen. Anvendelse af genanvendt plast kan variere alt efter produktfarve. Genanvendt plast anvendes i flere dele af hovedtelefonen, hvilket kan ændres. Gælder ikke de belægnings- og klæbematerialer, der er anvendt i produktets emballage. Dette varierer efter region. Genanvendt plast anvendes i flere dele af ULT FIELD 1, ULT FIELD 7 og ULT TOWER 10. Anvendelse afhænger af produktionstidspunktet.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.