Sony lancerer to nye trådløse pladespillere designet til både nybegyndere og lydentusiaster

De nye pladespillere byder begge på trådløs tilslutning, nem og intuitiv betjening, lyd i høj kvalitet samt et tidløst design.

De to nye fuldautomatiske pladespillere, PS-LX3BT og PS-LX5BT, understøtter Bluetooth®-forbindelse[i] med aptX™, aptX™ Adaptive og Hi-Res Wireless Audio[ii], så du kan afspille dine vinylplader trådløst uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Det er også muligt at tilslutte pladespillerne via et kabel. Begge modeller er udstyret med en pickup i høj kvalitet, gain-kontrol i tre niveauer, pladetallerken i aluminium og et gennemsigtigt støvlåg, som sikrer stabil afspilning og beskytter pladerne. Pladespillerne understøtter omdrejningshastigheder på både 33⅓ og 45 omdrejninger i minuttet til henholdsvis LP’er og singler.

Pladespillerne leveres i genanvendt emballage som led i Sonys fortsatte fokus på bæredygtighed.

To modeller – to niveauer af lyd

PS-LX3BT er den perfekte pladespiller til dig, der vil introduceres til vinylens verden. Med sit enkle og æstetiske design passer PS-LX3BT ind i mange forskellige hjem. Pladespilleren er udviklet med fokus på nem opsætning og stabil afspilning og leverer en varm, analog lyd, der egner sig til daglig lytning. Den indbyggede phono-equalizer og det medfølgende lydkabel gør PS-LX3BT klar til brug med det samme.

PS-LX5BT er til dig, der ønsker at gå et skridt videre med vinyl og få endnu mere ud af lydoplevelsen. Pladespilleren er bygget med fokus på præcision og lydkvalitet og er konstrueret til at reducere uønskede vibrationer under afspilning. Det giver en mere detaljeret og nuanceret lyd, som egner sig til mere fokuseret lytning.

Pladespilleren er desuden udstyret med en forgyldt lydudgang til en kablet forbindelse. Med sit enkle og stilrene design passer PS-LX5BT naturligt ind i hjemmet – både visuelt og lydmæssigt.

Pris og tilgængelighed

PS-LX3BT bliver tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 2.600 kroner via https://www.sony.dk/audio-components/products/ps-lx3bt, mens PS-LX5BT bliver tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 3.400 kroner via https://www.sony.dk/audio-components/products/ps-lx5bt.

Produktbilleder af de ny pladespillere kan ses her.


For yderligere information, kontakt venligst:

Pressekontakt

Kommunikationsbureau, Discus Communications

Om Sony Corporation

Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/


[i]Kompatibilitet mellem Bluetooth®-enheder kan variere.

[ii]Hi-Res Wireless Audio kræver tilslutning til en afspilningsenhed, der understøtter Qualcomm aptX Adaptive.


 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.