Sony lancerer nyt tilbehør til Alpha™-kameraserien
Sony lancerer i dag to nye, robuste og funktionelle tilbehørsprodukter til Alpha™-kameraserien: et let, åndbart regnslag til kamera og objektiv samt en polstret, konisk bæretaske til supertele-objektiver. Det nye tilbehør er målrettet både fotoentusiaster og professionelle fotografer, der har behov for bedre beskyttelse af deres udstyr, når de arbejder udendørs året rundt i skiftende vejr og ofte er på farten.
Regnslag til Alpha-kameraer og -objektiver
Det nye regnslag er designet til at beskytte kamera og objektiv i både regn og sne, uden det går ud over betjeningen af kamera og objektiv. Regnslagets åndbare materiale modvirker kondens ved længere optagelser takket være en vanddampgennemtrængelighed på ≥ 20.000 g/m²/24h1.
Regnslaget er nemt at montere sikkert ved hjælp af justerbare stropper, der slutter tæt omkring objektivet og kamerahuset for maksimal beskyttelse. Når optagelserne er færdige, kan regnslaget hurtigt pakkes sammen i den medfølgende opbevaringspose, indtil det igen skal i brug. Regnslaget har desuden et klart, gennemsigtigt vindue, der giver nem adgang til søger, skærm og knapper på kompatible Sony-kameraer.
Regnslaget fås i to størrelser: Stort (LCR-EL) og lille (LCR-ES), og kan købes i både sort og hvid, så fotografer kan vælge den størrelse og farve, der passer bedst til deres behov.
Pris og tilgængelighed:
- De to regnslag, LCR-EL og LCR-ES, er tilgængelige fra december 2025 til en vejledende udsalgspris på: 1.350 kroner.
Se flere detaljer om produktet her:
Se listen over kompatible modeller på denne side.
Blød bæretaske til superteleobjektiver i Alpha-serien
Den nye konisk formede bæretaske beskytter kompatible Sony-objektiver mod stød, støv og ridser og er oplagt til sport, natur- og fuglefotografering. Tasken har en robust og slidstærk konstruktion med forstærkede syninger og ekstra polstring, der beskytter objektivet under transport. Taskens ergonomiske udformning gør, at fotografer nemt kan have tasken med i hånden, over skulderen eller på tværs af kroppen, hvilket giver maksimal komfort på lange optagedage.
En stor lynlåsåbning gør det let at tage objektivet ud, og en indvendig sikkerhedsstrop forhindrer, at objektivet glider ud, hvis lynlåsen står åben.
Modellen fås i tre størrelser: Large (LCS-LTL), Medium (LCS-LTM) og Small (LCS-LTS).
Pris og tilgængelighed:
- De tre størrelser af bæretasken er tilgængelige fra januar 2026 til vejledende udsalgspriser på 1.500 kroner for LCS-LTL (large), 1.425 kroner for LCS-LTM (medium) og 1.350 kroner for LCS-LTS (small).
Læs mere om bæretasken her
Se kompatible modeller her: Small (LCS-LTS), Medium (LCS-LTM), Large (LCS-LTL)
Find billeder her
For yderligere information, kontakt venligst:
Pressekontakt
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
Læs den fulde engelske pressemeddelelse herunder.
1 Baseret på Sony-test. Den faktiske ydeevne kan variere og afhænger af miljøet og brugen.
