Sony lancerer lukkede monitorhovedtelefoner, der er udviklet i samarbejde med lydingeniører for at genskabe studiolyd
De nye hovedtelefoner er skabt i samarbejde med professionelle musikproducere og er designet til at opnå en lyd, der gengiver lyden, præcis som skaberen havde tiltænkt det.
Sony har i dag annonceret MDR-M1 Reference Closed Monitor Headphones, der er designet til musikproducere og lydteknikere. Hovedtelefonerne gør det nemt at producere musik i ethvert miljø og høre lyden, præcis som skaberne havde tiltænkt. Hovedtelefonerne har en lukket akustisk struktur med høj lydisolering, der kombineret med eksklusivt udviklede drivere samt et let og komfortabelt design, giver brugerne mulighed for at skabe en studieoplevelse uanset omgivelserne.
Professionel lyd med høj lydisolering
MDR-M1 kombinerer studielydkvalitet med ekstrem komfort og høj pålidelighed. De er velegnede til en lang række musikproduktioner og lydapplikationer i høj opløsning.
MDR-M1 tilbyder studielydkvalitet med en omhyggeligt afstemt akustisk struktur, der understøtter en bred vifte af musikproduktion og leverer lyd i høj opløsning. Kernen i lydkvaliteten er en unik udviklet driverenhed, der opnår ultrabredbåndsafspilning (5Hz-80kHz). Denne kombinerer en blød kantform, der gengiver lave frekvenser med tilstrækkelig volumen og lav forvrængning, mens en hård kuppelform sikrer nøjagtig gengivelse af ultrahøje frekvenser.
Den lukkede akustiske struktur bidrager til at eliminere omgivende støj og lydlækage fra hovedtelefonerne, hvilket gør dem velegnede til forskellige produktionsprocesser. Hver tone kan afstemmes og overvåges omhyggeligt for at understøtte skaberens nøjagtighed og autenticitet. En tunet port (Beat Response Control) fungerer som et ventilationshul til at kontrollere de lave frekvenser. Ved at optimere membranens funktion forbedres lavfrekvente transiente egenskaber, hvilket gør det muligt at gengive lyd nøjagtigt med en meget stram basrespons.
Bedre oplevelse for skabere og forbrugere
Sony stræber efter at skabe produkter, der forbedrer lytteoplevelsen og skabelsen af indhold, for både professionelle og den almene forbruger. Derfor er MDR-M1 udviklet i samarbejde med nogle af de bedste lydteknikere i branchen, herunder Mike Piacentini, Mastering Engineer hos Battery Studios, og Akihiro Nishimura, Recording and Mixing Engineer hos Power Station på Berklee NYC.
Mike Piacentini, der er Mastering Engineer i Battery Studios, fortæller om samarbejdet:
"Som lydteknikere får vi ofte til opgave at arbejde med en række forskellige formater, der alle produceres i forskellige miljøer og på skiftende højttalersystemer. Under hele produktionsprocessen af en plade mener jeg, at det er vigtigt at have hovedtelefoner, der giver et nøjagtigt referencepunkt, uanset om du arbejder med nærfeltsmonitorer, mastering-højttalere eller en immersiv højttaleropsætning. Jeg har arbejdet sammen med Sonys utrolige designteam inden for hovedtelefoner for at hjælpe med at udvikle et par hovedtelefoner, der er præcise på tværs af frekvensspektret i en række forskellige brugssituationer. MDR-M1 er et godt udgangspunkt for alle skabere, der vil være sikre på, at den lyd, de hører i studiet, overføres til slutbrugeren på bedste vis."
Akihiro Nishimura, der er Recording and Mixing Engineer hos Power Station på Berklee NYC, fortæller også:
"Den tonale balance i MDR-M1 føles meget tæt på indtrykket af Power Stations Studio A-kontrolrum. Ved indspilninger er det vigtigt at være opmærksom på, hvad musikere eller sangere lytter til, når de spiller eller synger. MDR-M1 giver dig det samme indtryk, som hvis du lytter i en kontrolrumshovedtelefon, hvilket gør det lettere at skabe musik ved at lytte til hinanden. Det komfortable design gør det derudover muligt at fokusere på musikken, selv under lange sessioner. Jeg håber, at MDR-M1 bliver standardmonitoreringssystemet for alle indspilningssessioner."
Fokus på komfort og design
MDR-M1-ørepuderne er udviklet med fokus på komfort og er omhyggeligt designet til at opnå god pasform og lang bærekomfort. Takket være tyk, lav-elastisk polstring, der sikrer lufttæt lytning, og et nyt, lettere design, sikrer hovedtelefonerne en præcis pasform samt fremragende komfort til lange mix- og mastering-sessioner. MDR-M1 inkluderer to kabler: et udskifteligt, aftageligt kabel af høj kvalitet med et stereoministick og en stikadapter (stereoministick til stereostandardstik). Et kortere kabel er også inkluderet og kan anvendes afhængigt af det tilsluttede udstyr og brugsmiljø, hvilket gør det nemt at bruge i professionelle omgivelser.
Priser og tilgængelighed
- MDR-M1 bliver tilgængelige fra september 2024 til en vejledende udsalgspris på 2000 kr.
Find billeder her.
Amalie Ayoe Sørensen
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
