Sony lancerer banebrydende system til skabelse af rumligt indhold

Det nye system består af en XR-skærm, der kan monteres på hovedet, samt controllere, der er dedikerede til interaktion med 3D-objekter. De nye teknologier inden for metaverset og hardware skal være med til at styrke 3D-indholdsskabere.

HMD&Controllers.png

Sony lancerer et nyt system til at skabe rumligt indhold. Det nye system inkluderer en XR-skærm, der kan monteres på hovedet, og er udstyret med højkvalitets 4K OLED-mikroskærme2 samt en Video See-through-funktion og controllere, der er optimeret til intuitiv interaktion med 3D-objekter og helt nøjagtig retningspræcision. Systemet skal hjælpe indholdsskabere med sofistikeret 3D-indholdsskabelse. I øjeblikket samarbejder Sony med Siemens, der er førende inden for industriel teknologi, for at introducere en ny løsning til fordybende design og mulighed for at samarbejde om produktudvikling takket være software fra Siemens’ åbne digitale forretningsplatform, Xcelerator. Sony vil på sigt også åbne op for samarbejde med udviklere inden for en række forskellige 3D-produktionssoftware, bl.a. inden for underholdning og industrielt design.

Det nye system til rumlig indholdsskabelse kommer med en XR-skærm til hovedet med 4K OLED-mikroskærme og Sonys proprietære gengivelsesteknologi, hvilket giver mulighed for realistisk gengivelse af teksturer af 3D-objektiver og ansigtsudtryk af menneskelige karakterer i høj opløsning i realtid. Udover Video See-through-funktionen og rumlig genkendelse med seks kameraer og sensorer har systemet også en ringcontroller, hvilket giver brugerne mulighed for intuitivt at håndtere objekter direkte i det virtuelle rum. Systemet kommer også med en pegecontroller, som giver mulighed for nøjagtig retningspræcision, hvilket giver indholdsskabere mulighed for at arbejde i det virtuelle rum med både controllere og tilhørende tastaturer, mens man bærer den hovedmonterede skærm. Skabere vil både kunne se, skabe og ændre 3D-modeller i real-skala i et Extended Reality (XR-)-miljø med en skærm i høj opløsning. Takket være integration med 3D-skabelsesapps fra tredjeparter, understøtter det nye system fjernadgang i realtid på tværs af lokationer, hvilket gør det til et intuitivt og fordybende værktøj i hele processen med at skabe rumligt indhold.

​ ​ ​ XR hovedmonteret skærm og controllere1

Det nye system kommer med Snapdragon® XR2+ Gen 2-platformen, der er den nyeste XR-processor fra Qualcomm Technologies Inc., og som åbner op for kraften i 4K OLED-mikroskærmene. Det resulterer i fantastisk billedkvalitet, samt bruger- og rumsporing, hvilket giver helt gnidningsfrie XR-oplevelser. Det er med til at sikre, at indholdsskabere får en højtydende platform, der er perfekt til deres kreative workflow.

Sony har allerede lanceret andre teknologier, der understøtter såvel workflow som kvalitet af rumlig indholdsskabelse og letter brugen af 3D CG i forskellige kreative miljøer. F.eks. det nye mobile motion capture-system, mocopi™, der har små og lette sensorer samt en dedikeret smartphone-app, hvilket muliggør bevægelsessporing af hele kroppen, takket være Sonys proprietære teknologier. Derudover leverer Spatial Reality-skærmene yderst realistisk og samtidig tredimensionelt indhold til både rumlig indholdsskabelse og gennemgang af indhold, helt uden brug af specielle briller eller Virtual Reality (VR)-headset. Ved at lancere dette system og samarbejde med 3D-softwareudviklere inden for skabelse sigter Sony mod at styrke indholdsskabere inden for rumligt indhold til at bryde grænsen mellem den fysiske og virtuelle verden for at skabe mere fordybende og kreative oplevelser.

Systemet i brug ved 3D CG-oprettelse teknologi
Systemet i brug ved 3D CG-oprettelse teknologi
System i brug ved filmproduktion med 3D
System i brug ved filmproduktion med 3D
"Siemens samarbejder med Sony for at åbne op for det vi kalder immersive engineering – en grundsten i det industrielle metavers. Sammen ønsker vi at skabe et miljø, hvor man kan opleve fysikkens realiteter uden begrænsning af tid, så vi forbedrer måden, hvorpå vores kunder kan arbejde og samarbejde." fortæller Cedrik Neike, der er Member of the Managing Board i Siemens AG og CEO i Siemens Digital Industries.
"Vi designede Snapdragon XR2+ Gen 2 til at levere 4K-skærmopløsning, banebrydende grafik og uovertruffen ydeevne for at gøre det muligt for indholdsskabere at skabe innovativt rumligt indhold, der kan transformere alle industrier. Det er spændende at se Sony træde ind på området med dette system til skabelse af rumligt indhold, og at se dem anvende Snapdragon XR-teknologier til at frigive mere realistiske, detaljerede og præcise Mixed Reality (MR)/VR-oplevelser. Det vil rykke grænserne for udviklere og indholdsskabere i deres arbejde med at skabe en endnu mere fordybende fremtid." fortæller Said Bakadir, Senior Director, Product Management hos Qualcomm Technologies, Inc..

Nøglefunktioner
Højkvalitets XR-oplevelse til kreative brugere
Den hovedmonterede skærm kommer med store 1.3 OLED-mikroskærme med 4K-opløsning samt en bred farveskala, der dækker op til 96 % af DCI-P334. Takket være detaljerede og realistiske gengivelser af teksturer af 3D-objekter og menneskelige ansigtsudtryk får indholdsskabere mulighed for at gennemgå hele modelleringsprocessen, alt imens de bærer den hovedmonterede skærm.

Systemet understøtter desuden split rendering5, der fordeler gengivelsesbelastningen mellem computere og den hovedmonterede skærm, hvilket giver stabil gengivelse af 3D-modeller i højopløsning og i stort format.

Takket være samarbejdet med Qualcomm Technologies, Inc. er Sony blandt de første, der anvender Snapdragon XR2+ Gen 2-platformen. Denne nye processor åbner op for kraften i 4K OLED-mikroskærmene, hvilket er med til at levere en forbløffende billedkvalitet. Derudover kommer enheden med en on-chip AI, der giver mulighed for en forbedret bruger- og rumsporing, som resulterer i helt jævne XR-oplevelser, der kombinerer det fysiske og digitale rum for nem navigation og intuitiv interaktion i de kreative XR-rum.

Controllere til intuitive rumlige indholdsskabelsesoplevelser
Systemet kommer med en ringcontroller, der giver brugerne mulighed for intuitivt at håndtere objekter i det virtuelle rum. Derudover kommer det med en pegecontroller, der sikrer en stabil retningspræcision i virtuelle rum takket være en optimeret form og layout af knapper for effektiv og præcis betjening. Ved at bruge controlleren med den foretrukne hånd og fastgøre ringcontrolleren til fingrene på den anden hånd, kan indholdsskabere modellere 3D-objekter med både controllere samt et tastatur, mens de bærer den hovedmonterede skærm.

Nem håndtering af objekter med ringcontrolleren
Nem håndtering af objekter med ringcontrolleren
Præcis retningspræcision med pegecontrolleren
Præcis retningspræcision med pegecontrolleren

Designet med fokus på komfort for en bedre kreativ XR-oplevelse
Den hovedmonterede skærm er designet med fokus på komfort og stabilitet, hvilket er nødvendigt til langvarigt brug. Komforten er sat i fokus ved at finjustere balancen mellem enhedens tyngdepunkt, designet og materialet til pudernes bøjle. Derudover kommer enheden med en vippemekanisme, der giver mulighed for nemt at bevæge sig mellem såvel fysiske som virtuelle rum, uden at skulle kalibrere enheden igen, når man tager den af.

Optimal balance til langvarigt brug
Optimal balance til langvarigt brug
Vippemekanisme til skærmen
Vippemekanisme til skærmen

Få en fordybende og kreativ oplevelse i samspil med 3D-skabelsessoftware ​
I fremtiden ønsker Sony at samarbejde med forskellige 3D-softwareproduktionsudviklere inden for både underholdning og industrielt design. På lanceringsdatoen arbejder Sony eksklusivt sammen med Siemens for at bringe innovative og fordybende ingeniørevner til produktionsvirksomheder gennem integration med den nye NX™ Immersive Designer-software; en produktteknisk løsning fra Siemens Xcelerator-porteføljen af industrisoftware. Integrationen af kraftfuld hardware og software vil styrke indholdsskabere inden for industrielt design og produktudvikling ved at levere værktøjer der skal understøtte mere fordybende design, evaluering og samarbejde.

Se en video om det nye system lige her.

Pris og tilgængelighed

  • Det nye system bliver tilgængelig i løbet af 2024. Pris vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Amalie Ayoe Sørensen

Kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications

Karri Körkkö

Head of Marketing Communications, Sony Nordics

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

 

 

1Billederne er blot til illustration og repræsenterer ikke en præcis udgave af slutproduktet.

2 Produktets evne og faktiske opløsning varierer afhængig af applikation og måden den bruges

3 DCI-P3: En RGB-farvestandard af Digital Cinema Initiatives, et amerikansk konsortium, der arbejder på standardisering af digitale biografsystemer

4 Farver afhænger af applikation og brugen af den.

5 Virker kun med kompatible applikationer, når den bruges i bundet tilstand (med ledning og trådløs). Opløsning og farve varierer muligvis afhængig af den enkelte applikation.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.