Sony lancerer bærbart hjemmebiografsystem med rummelig og fordybende lyd – uanset hvor du befinder dig

  • Få biograflyd uanset hvor du er med 360 Spatial Sound Mapping-teknologien
  • Omdan stereolyd til surroundlyd med Sonys unikke upmixer-algoritme
  • Oplev lyd der fylder hele rummet
  • Skabt til at blive flyttet fra sted til sted

Sony har i dag lanceret den nye HT-AX7: Et bærbart hjemmebiografsystem, som tilbyder en helt ny måde at nyde underholdning med lyd, der fylder hele rummet.

Ved blot at placere de tre højttalere rundt om i lokalet, er det muligt at nyde en medrivende lydoplevelse, der ikke blot er forbeholdt stuen, men også soveværelset, altanen eller køkkenet. ​

Biograflyd overalt

Med Sonys 360 Spatial Sound Mapping-teknologi er det muligt at fordybe sig i surroundlyd. Den unikke teknologi skaber flere fantomhøjttalere både foran, bagfra og ovenfor, så brugeren bliver svøbt i rummelig lyd. Ved at placere HT-AX7’s tre højttalere rundt om brugeren, bliver det muligt at få en lydoplevelse, der er lig den man får i en biograf – helt uden behov for specielle installationer af højttalere i loftet.

HT-AX7 kommer også med Sonys upmixer-algoritme, der transformerer stereolyd til tredimensionel surroundlyd. Ved at analysere indholdet i realtid, adskiller Sonys unikke teknologi lyden i de individuelle dele (såsom stemmer, lydeffekter eller musikinstrumenter) og vikler hver del omkring brugeren for at levere en medrivende lytteoplevelse. Ved at aktivere lydfelteffekten er det også muligt at opleve en følelse af surroundlyd selv ved 2-kanals-indhold, som f.eks. musik og lyd fra streamingtjenester.

Fyld hjemmet med lyd til enhver lejlighed

Ved at placere de tre højttalere i rummets hjørner kan HT-AX7 fylde hele rummet med fantastisk lyd. Uanset om det er til søndagsrengøringen eller til festen, så lyder musikken bare bedre. HT-AX7 er nem at sætte op og kræver ingen speciel konfiguration. Man skal blot placere højttalerne, hvor man ønsker dem og slå lydfelteffekten fra. Og da højttalerne er trådløse, behøver man ikke bekymre sig om ledninger, der forstyrrer øjet.

Kan tages med over alt

HT-AX7 kommer med op til 30 timers batterilevetid1 og trådløs forbindelse via Bluetooth®, hvilket gør den ideel at tage med sig og forbinde den til den afspiller, der skal bruges. I modsætning til traditionelle hjemmebiografsystemer der kræver, at man sidder foran tv’et, gør HT-AX7’s bærbare design det muligt at nyde indhold på en helt ny måde, uanset hvilken Bluetooth-enhed der anvendes, eller hvor man er placeret.

HT-AX7 kommer i et slankt og alsidigt design, der passer ind i ethvert hjem. Takket være de aftagelige baghøjttaleres lette design, der kan løftes med blot én hånd, kan højttalerne placeres over alt i rummet.

Let opsætning

Ved at anvende Sony | Home Entertainment Connect-appen er det let som en leg at sætte HT-AX7 op. Appen guider brugeren gennem de første indstillinger og giver mulighed for at have fuld kontrol over lydstyrke, lydfelt og meget mere direkte fra din smartphone.

Takket være Bluetooth® er det let at forbinde HT-AX7 med lydafspillere, og de trådløse baghøjttalere bliver automatisk parret med hovedenheden.

Skabt med tanke på miljøet

Sonys lydprodukter til hjemmet er ikke kun skabt for at levere en fremragende lydoplevelse, men også med fokus på miljøet. Sony er forpligtet til at anvende mindre plastik i både produkter og emballage. Højttalerenheden i HT-AX7 benytter et stofmateriale, der er 100 % skabt af genanvendte PET-flasker2 og benytter genanvendt plast3. Produktindpakningen består af Sonys egenudviklede Original Blended Material4, der er skabt af bambus, sukkerrør og genanvendt papir.

Pris og tilgængelighed

  • HT-AX7 bliver tilgængelig fra september 2023 til en vejledende udsalgspris på 4500 kr.
Website preview
HT-AX7 | Bærbart biografsystem | Hjemmebiograf og soundbars | Sony Danmark
Se nærmere på HT-AX7 fra Sony.Oplev rumlig lyd hvor som helst med dette bærbare biografsystem med 360 Spatial Sound Mapping.
Sony Danmark

 

 

1 Ved at benytte lydfelteffekten på lydstyrke 25, er det muligvis nødvendigt at skifte til fabriksindstillinger. Se hjælpeguiden for instruktioner til, hvordan du skifter. Den faktiske varighed afhænger af flere faktorer så som lydindhold og temperatur.

2 Polyetylentereftalat.

3 Afhængigt af produktionstidspunkt, vil genanvendt plastik muligvis ikke blive benyttet.

4 Gælder ikke belægning og klæbende materialer.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.