Sony introducerer nye højttalere sammen med verdensstjernen Post Malone

Partnerskabet med Post Malone indledes med lanceringen af tre nye højttalere i ULT POWER SOUND-serien fra Sony og er en del af "For The Music"-kampagnen.

  • "ULT POWER SOUND1"-serien udvides med ULT TOWER 9 og ULT TOWER 9AC for massiv bas og endnu kraftigere lyd.
  • ULT FIELD 5 giver dig intens bas, uanset hvor du befinder dig.
    Med ULT FIELD 3 får du kraftfuld lyd og dyb bas i en kompakt, håndholdt højttaler.
  • De trådløse ULTMIC1 mikrofoner tilføjer krystalklar lyd til ULT POWER SOUND-serien.
  • Sony samarbejder med verdensstjernen Post Malone for at vise, hvordan den nye ULT POWER SOUND-serie er ”For The Music”.

Sony udvider i dag sin ULT POWER SOUND-serie, der giver følelsen af at stå på forreste række til din yndlingskoncert. Med budskabet "Massive Bass. Ultimate Vibe." lanceres ULT TOWER 9, ULT TOWER 9AC, ULT FIELD 5 og ULT FIELD 3 – udviklet til musikelskere, der vil mærke bassen helt ind i kroppen. Ved blot ét tryk på ULT-knappen leveres en kraftfuld lydoplevelse med dynamisk lyd og dyb bas. Serien udvides samtidig med ULTMIC1 – et sæt trådløse mikrofoner, der er kompatible med ULT POWER SOUND-serien.

Oplev massiv bas og kraftfuld lyd med ULT TOWER 9 og ULT TOWER 9AC

ULT TOWER 9 og ULT TOWER 9AC leverer en basoplevelse og et lydudtryk i særklasse pakket ind i et festhøjttalerformat. Den trådløse ULT TOWER 9 er skabt til at tage musikken med overalt, mens ULT TOWER 9AC, som er tilsluttet strøm direkte med kabel, leverer endnu kraftigere lyd.

Med ét tryk på ULT-knappen aktiveres to spændende basindstillinger: ULT1 for dyb, lavfrekvent bas og ULT2 for slagkraftig bas. Med 360° Party Sound får du desuden lyd, der fylder hele rummet uanset, hvor festen foregår.

Begge højttalere er udstyret med fire diskanthøjttalere, som giver en klar lyd både foran og bag på højttaleren samt to mellemtonehøjttalere, der sikrer tydelige vokaler i lyden. Både ULT TOWER 9 og ULT TOWER 9AC er udstyret med Sonys egenudviklede X-Balanced Speaker Unit, som sikrer en kraftig, krystalklar lyd. Kombinationen betyder, at lyden breder sig jævnt, så du mærker musikken, uanset hvor i rummet du befinder dig.

ULT TOWER 9

Takket være op til 25 timers batterilevetid2 holdes festen kørende med ULT TOWER 9. Ønskes endnu kraftigere lyd får du det med ULT TOWER 9AC, som er tilsluttet direkte til strøm og ikke har indbygget batteri. Begge højttalere er udstyret med praktiske håndtag og stabile hjul, så du let kan have musikken med på farten.

ULT TOWER 9 og ULT TOWER 9AC gør meget mere end bare at spille musik – de forvandler rummet til en fuldendt festoplevelse. Med 360° Party Lights skabes et synkroniseret lysshow3, hvor du kan tilslutte op til 100 kompatible højttalere og få både lys og lyd til at spille perfekt sammen og løfter feststemningen til nye højder.

Derudover får du smarte og sjove funktioner som karaoke- og guitartilslutning samt den unikke TV Sound Booster, der løfter lydoplevelsen på alt fra livekoncerter til film.

Tag festen med overalt med ULT FIELD 5 og ULT FIELD 3

Nyd musikken overalt med ULT FIELD 5 og ULT FIELD 3, der med en praktisk skulderrem gør det nemt at tage musikken med på farten.

ULT FIELD 5 leverer en lydoplevelse i særklasse med forstærket bas, mens ULT FIELD 3 imponerer med dyb bas pakket ind i et kompakt design. Begge højttalere leverer den fulde ULT POWER SOUND-oplevelse, og ved blot ét tryk på ULT-knappen kan du fordybe dig i hver eneste takt. ULT FIELD 5 tilbyder to forskellige basindstillinger: ULT1 for dyb, lavfrekvent bas og ULT2 for slagkraftig bas. På ULT FIELD 3 aktiverer ULT-knappen en forbedret basgengivelse.

Teknologien i ULT FIELD 5 er finjusteret til at give optimal lydkvalitet. Med X-Balanced Speaker Unit leverer højttaleren en klar og intens lyd, mens diskanthøjttaleren gengiver højfrekvente toner med skarphed og imponerende rumlighed.

ULT FIELD 5

De passive basenheder er optimeret til at forstærke baslyden, og tilsammen giver det en lydoplevelse, du får lyst til at dele med dine venner. ULT FIELD 3 giver en lydoplevelse med en dybde og en diskant, der giver en skarp og rummelig lyd til de høje frekvenser. Med passive radiatorer er højttaleren optimeret til at forbedre baslyden, og tilsammen giver det en imponerende lydoplevelse, der er skabt til at blive delt med vennerne.

ULT FIELD 3 kombinerer kraftfuld lyd med imponerende klarhed. Et aktivt tovejs-driverdesign med dedikeret woofer og tweeter giver ULT FIELD 3 en fyldig lyd og krystalklare vokaler, mens de passive radiatorer i siderne er strategisk placeret for yderligere forstærkning af basgengivelsen.

ULT FIELD 3

Den aftagelige skulderrem er ideel til livet på farten – lad højttaleren hænge ved din side, eller justér remmen, så lyden projiceres i den retning, du ønsker. Det gør højttaleren perfekt til spontane eventyr, uanset om du er på cykel, skateboard eller til fods4. ULT FIELD 5 og ULT FIELD 3 fås i farver, der matcher din personlige stil – begge højttalere kommer i sort og offwhite, mens ULT FIELD 3 også fås i en skovgrøn farve.

Med IP66- og IP67-certificeringer er begge højttalerne både vand- og støvafvisende5. De kan bruges ved poolen og i parken – og de kan endda skylles rene6 efter brug. Desuden tåler højttalerne saltvand, så du kan nyde musikken på stranden uden bekymringer.

ULT FIELD 5 er desuden udstyret med 360° Party Lights, som sætter gang i festen, uanset hvor du er. Begge højttalere har smarte funktioner som Party Connect, Multipoint Connection, Bluetooth® Fast Pair7 og en USB-opladningsport. ULT FIELD 5 leverer op til 25 timers8 batterilevetid, mens ULT FIELD 3 holder musikken kørende i op til 24 timer9, så festen kan fortsætte hele natten.

Syng løs med ULTMIC1

ULTMIC1 er det nyeste medlem af ULT POWER SOUND-serien. Uanset om du synger med på sangen solo eller i duet med en ven, kan du indtage scenen med ULTMIC1 og lyde fantastisk hver gang. Den krystalklare lyd gør karaoke-glæden endnu større, når du synger med på dine yndlingssange.

Den trådløse mikrofon er designet til at fungere problemfrit sammen med ULT POWER SOUND-højttalerne. Tilslut blot donglerne i mikrofonporten, så forbindes to trådløse mikrofoner automatisk, og du får krystalklar vokallyd.

ULTMIC1

Partnerskab med verdensstjernen Post Malone

Sony har indgået et samarbejde med verdensstjernen Post Malone i forbindelse med lanceringen af den nye ULT POWER SOUND-serie som en del af Sonys "For The Music"-kampagne. Som en af sin generations mest indflydelsesrige og genreoverskridende kunstnere repræsenterer han autenticitet, kreativitet og nærvær - værdier, der er kernen i Sonys tilgang til lydinnovation.

 

Sony indleder partnerskabet med Post Malone i forbindelse med lanceringen af de nye tilføjelser til ULT POWER SOUND-serien

"Jeg har altid ønsket, at musikken skulle føles personlig, og samarbejdet med Sony er en mulighed for at skabe noget, der bringer folk tættere på musikken på en ægte måde", siger Post Malone. "ULT POWER SOUND-serien er vanvittig, det er virkelig noget alle burde opleve." Samarbejdet indledes i denne måned med lanceringen af Sonys nye ULT POWER SOUND-serie. Yderligere detaljer om partnerskabet vil blive annonceret i løbet af de kommende måneder.

Miljøet for øje

ULT POWER SOUND-serien er ikke kun designet til at levere kraftfuld lyd, men også med tanke på miljøet. Der er ikke brugt plast i emballagematerialet10til ULT FIELD 5, ULT FIELD 3 og ULTMIC1. Dette afspejler Sonys ambition om at reducere miljøpåvirkningen fra sine produkter og produktioner.

Pris og tilgængelighed

  • ULT TOWER 9 er tilgængelig fra april 2025 med en vejledende udsalgspris på 9.000 kr.
  • ULT TOWER 9AC er tilgængelig fra april 2025 med en vejledende udsalgspris på 6.500 kr. Læs mere her.
  • ULT FIELD 5 er tilgængelig fra april 2025 med en vejledende udsalgspris på 2.500 kr. Læs mere her.
  • ULT FIELD 3 er tilgængelig fra april 2025 med en vejledende udsalgspris på 1.600 kr. Læs mere her.
  • ULTMIC1 er tilgængelig fra april 2025 med en vejledende udsalgspris på 1.350 kr. Læs mere her.

Find billeder her.

Pressekontakt

Kommunikationsbureau, Discus Communications

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/


1 ULT POWER SOUND er et varemærke tilhørende Sony Corporation.

2 Når ULT1/2 er tændt, og lydstyrken er indstillet til 18, slukkes lyset. Den faktiske ydelse kan variere fra den angivne tid på grund af lydstyrke, afspillede sange, omgivelsestemperatur og brugsforhold.

3 Kun kompatibel mellem SRS-XB43, XB33, XB23, XP700, XP500, XG500, XG300, XE300, XE200, LSPX-S3, XV800, XV900, XV500, ULT30, ULT50, ULT70, ULT900, ULT900AC, ULT1000. Trådløse Party Chain-funktioner kan ikke tilsluttes. Firmwareopdatering påkrævet for nuværende modeller.

4 Brug ikke andre skulderremme end den medfølgende. Vær opmærksom på at undgå, at remmen sætter sig fast eller at enheden tabes under brug.

5 Enheden har, med dækslet forsvarligt fastgjort, en vandtæthedsklassificering på IPX71 i henhold til “Beskyttelsesgrad mod nedsænkning i vand” i IEC60529-standarden (“Ingress Protection Rating / IP-kode”) samt en støvtæthedsklassificering på IP6X2 i henhold til “Beskyttelsesgrad mod faste fremmedlegemer”.

*1IPX6-ækvivalens: Højttaleren opretholder sin ydeevne, når den udsættes for vandstråler fra alle retninger. Det betyder, at der ikke trænger vand ind i højttaleren efter en 3-minutters test med vandstråler på 100 liter pr. minut ved 100 kPa fra en afstand på 3 meter. IPX7-ækvivalens: Højttaleren er testet og fungerer fortsat efter at være blevet nedsænket i vand til en dybde på 1 meter i 30 minutter.

*2 IP6X-ækvivalens: Højttaleren er testet og forbliver støvtæt efter 8 timers udsættelse i et testkammer med opvirvlede støvpartikler på op til 75 μm i diameter.

6 Hvis enhedens overflade bliver snavset, må du ikke bruge rengøringsmidler, fortynder, benzin, alkohol eller lignende til rengøring – og undlad at børste overfladen. Om snavset helt kan fjernes, afhænger af typen og graden af tilsmudsning.

7 Google og Android er varemærker tilhørende Google LLC.

8 Når ULT1/2 er aktiveret, og lydstyrken er sat til 18, slukkes lyset. Den faktiske batterilevetid kan variere fra den angivne, afhængigt af lydstyrke, afspillet musik, omgivelsestemperatur og brugsforhold.

9 Når ULT er aktiveret, og lydstyrken er sat til 22. Den faktiske batteritid kan variere fra den angivne, afhængigt af lydstyrke, afspillet musik, omgivelsestemperatur og brugsforhold.

10 Belægnings- og klæbematerialer er udelukket. Dette varierer fra region til region.

 

 

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.