Sony introducerer G Master FE 300mm F2.8 GM OSS: verdens letteste teleobjektiv med stor blænde

Fang dynamiske øjeblikke i suveræn billedkvalitet med det nye teleobjektiv.

FE 300mm F2.8 GM OSS.jpg

Sony har i dag lanceret verdens letteste1 300mm teleobjektiv: G Master™ FE 300mm F2.8 GM OSS, der er et 35mm full-frame Alpha™ E-mount-objektiv med stor maksimal blænde på F2.8.

Objektivet tilbyder suveræne detaljer, alt imens det kommer med hurtig og helt nøjagtig AF (autofokus) og høj ydeevne, hvilket kendetegner den anerkendte G Master-serie. Med et let design på blot 1470 g2 samt en fremragende vægtbalance får brugeren mulighed for at fange skarpe, dynamiske og afgørende øjeblikke håndholdt – såsom sport eller dyr i høj fart. Kombineret med det nyligt lancerede Sony A9 III bliver det muligt at skyde kontinuerlig optagelse i høj hastighed på op til 120 fps (billeder pr. sekund)3 med AF/AE-sporing. Det gør det muligt at spore selv komplekse motiver med varierende bevægelser og med høj præcision. Ved at kombinere det nye objektiv med et kompakt kamerahus bliver belastningen reduceret, hvilket gør det ideelt at have med under længere håndholdte optagesessioner. Objektivet er også kompatibelt med en valgfri telekonverter4, hvilket gør det muligt at optage i telefotoområdet på op til 600mm (svarende til 900mm ved brug af et APS-C-kamera).5

Fang ethvert øjeblik i høj opløsning og med smuk bokeh
Det nye G Master-teleobjektiv kommer med Sonys avancerede teknologi, der resulterer i høj opløsning og smuk bokeh, så motivet altid står skarpt. Og takket være præcis og hurtig AF er objektivet ideelt til både sport, nyhedsreportager, særlige begivenheder og fotografering af vilde dyr. Objektivet kommer i et innovativt design, der inkluderer tre Super ED-glaselementer (ekstralav spredning) og et ED-glaselement i et avanceret optisk design, der korrigerer farvefejl effektivt. Det sikrer, at den højeste opløsning bevares helt ud til kanterne gennem hele objektivets fokusområde, hvilket giver mulighed for mere fleksibel beskæring og redigering.

En blød og cremet bokeh, der er et kendetegn ved G Master-serien, komplementerer objektivets 300mm brændvidde og den maksimale blænde på F2.8. Det tillader brugen af en snæver dybdeskarphed, så motiverne skiller sig ud fra baggrunden. Hvert objektiv bliver individuelt kalibreret under fremstillingen for at optimere kvaliteten af bokeh. Et 11-blads cirkulært blændedesign er desuden med til at sikre en jævn bokeh med flotte runde cirkler.

Højtydende AF, der fanger dynamiske øjeblikke samt kontinuerlig optagelse i høj hastighed med op til 120 fps6 med AE/AF-sporing ​
Takket være en kombination af de to nyeste lineære XD-motorer (ekstrem dynamik) og kontrolalgoritmer kommer objektivet med hurtig, præcis og stille AF. Kombineret med det nyligt lancerede Sony A9 III giver det mulighed for kontinuerlig optagelse i høj hastighed med op til 120 fps med AE/AF-sporing. Det gør det muligt at optage dynamiske motiver, uden at gå glip af et gyldent øjeblik, selv når brugeren optager scener, hvor motivet bevæger sig hurtigt eller uregelmæssigt. Derudover demonstreres høj AF-ydeevne, når den valgfrie telekonverter7 tilsluttes.

Enestående mobilitet med fokus på behagelig betjening
FE 300mm F2.8 GM OSS er designet med fokus på vægtbalance. Derfor har der også været fokus på at reducere vægten i fremstillingen af det nye objektiv. Det gør FE 300mm F2.8 GM OSS til det letteste i sin klasse med en vægt8 på kun 1470 g9. I indre dele af objektivet er der anvendt magnesiumlegering for at opnå høj robusthed og let vægt. Derudover er vægten ikke koncentreret på forsiden af objektivrøret, hvilket gør det både stabilt og giver mulighed for helt præcis panorering under håndholdt optagelse. MODE310 leverer forbedret søgerstabilisering og indeholder en avanceret algoritme, der sikrer optimal billedstabilitet, hvilket giver mulighed for præcis optagelse af dynamiske scener. Derudover kan brugeren sætte et forudindstillet fokus til objektivets funktionsring, takket være Sony A9 III, hvilket giver mulighed for øjeblikkeligt at kunne justere fokus til enhver position11.

Kameraet er desuden nemt og behageligt at betjene. F.eks. er der placeret en Focus Hold-knap hele fire steder, som nemt kan tildeles brugerens yndlingsfunktioner fra kamerahuset.

”Ved at tilføje dette 300mm objektiv til de allerede tilgængelige 400mm/600mm super-teleobjektiver12 understøttes en lang række behov og optagemiljøer for både professionelle og nye fotografer – helt specifikt både sports- og dyrelivsfotografer, der har brug for en særlig rækkevidde, bærbarhed og optagelseshastighed,” fortæller Yann Salmon Legagneur, Head of IP&S Marketing, Sony Europe afslutningsvist.

Pris og tilgængelighed

  • FE 300mm F2.8 GM OSS bliver tilgængelig fra januar 2023 til en vejledende udsalgspris på 52.000 kr.

For yderligere information, besøg venligst: https://www.sony.dk/electronics/e-mount-objektiver/sel300f28gm

Find billeder her. En produktvideo kan findes her.

Amalie Ayoe Sørensen

Kommunikationsrådgiver for Sony, Discus Communications

Line Holm Hansen

Head of Digital Imaging Marketing Communications, Sony Nordics

 

1 Gældende ved lanceringen i november 2023. Fra en undersøgelse foretaget af Sony og gælder udskiftelige 300mm F2.8-objektiver til full-frame digitalkameraer.

2 Ekskl. stativ.

3 Ud fra Sonys testbetingelser. Den maksimale kontinuerlige billedhastighed kan variere afhængigt af optageforhold. Kontinuerlig optagelseshastighed kan variere afhængigt af det objektiv, der anvendes i AF-C-fokustilstande. For yderligere oplysninger om objektivkompatibilitet, besøg: https://www.sony.net/dics/ilce9m3cnlns/

4 1.4x SEL14TC og 2x SEL20TC

5 Med SEL20TC

6 Ud fra Sonys testbetingelser. Den maksimale kontinuerlige billedhastighed kan variere afhængigt af optageforhold. Kontinuerlig optagelseshastighed kan variere afhængigt af det objektiv, der anvendes i AF-C-fokustilstande. For yderligere oplysninger om objektivkompatibilitet, besøg: https://www.sony.net/dics/ilce9m3cnlns/

7 1.4x SEL14TC og 2x SEL20TC

8 Gældende ved lanceringen i november 2023. Fra en undersøgelse foretaget af Sony og gælder udskiftelige 300mm F2.8-objektiver til full-frame digitalkameraer.

9 Ekskl. stativ.

10 MODE 3 understøttes af den seneste version af software til kamerahus. Se de relevante supportwebsider for information om kapabilitet af kamerahus.

11 De funktioner, der er tildelt funktionsringen varierer afhængigt af det kamera, der anvendes. Se venligst hjælpevejledningen for det pågældende kamera for yderligere detaljer.

12 Brændvidde 400mm, FE 400mm F2.8 GM OSS / Brændvidde 600mm, FE 600mm F4 GM OSS

 

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

 

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.