Sony Europe fejrer Global Accessibility Awareness Day 2025
I anledning af Global Accessibility Awareness Day 2025 sætter Sony Europe fokus på virksomhedens arbejde med tilgængelighed og inkluderende teknologi. Dagen er dedikeret til at øge bevidstheden om digital tilgængelighed for mennesker med forskellige funktionsnedsættelser verden over.
Med afsæt i sit formål – at fylde verden med følelser gennem kraften i kreativitet og teknologi – arbejder Sony for en fremtid, hvor alle kan dele øjeblikket. Under temaet "Innovation for en tilgængelig fremtid" har Sony integreret inkluderende designperspektiver i hele produktudviklings- og kommercialiseringsprocessen
Læs mere på vores globale side for Global Accessibility Awareness Day 2025 her.
Sony-produkter og tilgængelighedsfunktioner
BRAVIA™ TV

Den nye BRAVIA 8 II og andre BRAVIA-modeller er udstyret med en række tilgængelighedsfunktioner, der forbedrer brugeroplevelsen uanset alder, evner eller omgivelser. Det inkluderer TalkBack-skærmlæseren til den indledende opsætning, en menu-timeout-funktion, som giver brugerne mulighed for at holde menuerne synlige i længere tid, samt farveinversion og gråtonetilstand, som er nyttige for personer med nedsat syn eller visuel følsomhed. Derudover er HDMI- og S-CENTER-terminalerne på BRAVIA-tv’ene markeret med taktile prikker, der matcher dem, der findes på BRAVIA Theatre-produkterne, for at gøre det nemmere at finde og tilslutte portene og sikre en problemfri opsætning.
Læs mere om BRAVIA og tilgængelighed her.
BRAVIA Theatre U og SRS-NB10
BRAVIA Theatre U og SRS-NB10 Wireless Neckband Speaker er velegnede til personer med nedsat hørelse eller begrænset fingerfærdighed. Produkterne gør det muligt at besvare opkald og lytte til lyd fra Bluetooth-enheder – fx smartphone, tablet eller tv – uden at forstyrre andre. Derudover bevares kontakten til omgivelserne via åben lydgengivelse. BRAVIA Theatre U giver mulighed for tilslutning af to enheder samtidigt, så to personer kan nyde den samme oplevelse.


Læs mere om BRAVIA Theatre U og tilgængelighed her.
Læs mere om SRS-NB10 og tilgængelighed her.
LinkBuds Open – åben lyd og tilgængeligt design

LinkBuds Open har et unikt åbent design, der gør det muligt at lytte til musik og samtidig være opmærksom på omgivelserne. Øreproppernes Fitting Supporters reducerer trykket i øret gennem en blød og hul konstruktion, mens et hårdt og kroget fastgørelsespunkt minimerer risikoen for utilsigtet afmontering. Ørepropper og etui er fremstillet af skridsikre materialer, udviklet med input fra personer med synshandicap. Desuden har Sony introduceret “Guide for QR” – en løsning, der gør det lettere at identificere QR-koder på emballagen og få adgang til brugervejledninger.
Læs mere om lydtilgængelighed her.
Læs mere om LinkBuds Open her.
Alpha™ kamera med udskifteligt objektiv

Sony ønsker gennem sine produkter til digital billedbehandling at udvide de kreative muligheder for personer med synsnedsættelse. Alpha 7 IV, er udstyret med en skærmlæserfunktion, der læser menuer og afspilningsskærme højt for at hjælpe brugeren med at betjene kameraet. Derudover findes der zoomfunktioner til menuerne samt mulighed for at tilpasse en række genvejstaster, der er lette at betjene. For dem, der har behov for en større skærm, understøttes HDMI-udgang. Den AI-assisterede autofokus gør det muligt for kameraet at fokusere på den valgte motivtype, så brugeren kan koncentrere sig om at indfange det samlede billede. Optagegrebet GP-VPT2BT med trådløs fjernbetjening gør det muligt at betjene kameraet med én hånd og har desuden et indbygget lille stativ, som giver stabilitet ved håndfri brug.
Læs mere om kameraernes tilgængelighedsfunktioner her.
Kundesupport med Be My Eyes
Sony har indgået et samarbejde med Be My Eyes for at tilbyde visuel støtte til brugere, der er blinde eller svagsynede. Målet er, at alle kunder skal kunne få fuldt udbytte af Sonys produkter og oplevelser. Gennem Be My Eyes-appen kan brugere få personlig support via videoopkald. Funktionen Specialised Help giver direkte adgang til en Sony-repræsentant, som kan hjælpe med spørgsmål om produkter. Derudover har Sony bidraget til udviklingen af Be My AI som officiel AI-partner. Appen kan downloades gratis i App Store og Google Play.
Yderligere information
For yderligere oplysninger om Sonys tilgængelighedsinitiativer besøg venligst: www.sony.eu/presscentre
Pressekontakt
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
