Xperia 10 IV

Sony lancerer Xperia 10 IV: En ultralet smartphone, der er spækket med stor kapacitet og imponerende batterilevetid

11 maj, 2022

Sony har i dag lanceret den nye Xperia 10 IV, der byder på et stort batteri samt integration af Sonys unikke teknologier samlet i et ultralet og kompakt design. Xperia 10 IV er en enestående smartphone i mellemklassen, som er skabt med forbedret ydeevne og kvalitet for øje.

Fantastisk ydeevne og klassisk Xperia-design

Med et stort, kraftfuldt batteri i et let design, der passer perfekt til hånden, kombinerer Xperia 10 IV en batterilevetid til hverdagsbrug og hurtig ydeevne. Det er verdens letteste 5G-smartphone, og så er den desuden udstyret med en batterikapacitet på hele 5000mAh, der giver dig al den strøm, du behøver[2]. Takket være Xperia Adaptive Charging får du desuden den ultimative batterilevetid, selv efter tre års brug[3]. Det er takket være en smart funktion, der overvåger batteriet under opladning, for at sikre, at batteriet ikke bliver overbelastet – hvilket holder batteriet i god form i længere tid.

Med en vægt på blot 161 gram er Xperia 10 IV både let og nem at håndtere, uanset om du fotograferer, optager video, spiller spil, streamer, skriver beskeder eller foretager opkald. Ved at formindske rammen rundt om skærmen i både højden og bredden med 1 mm har den nye model fået et komfortabelt 67 mm bredt håndvenligt design. Med en modstandsdygtighed over for både vand og støv efter IP65/68[4]-standarderne, er Xperia 10 IV skabt til hverdagsbrug. Dermed kan du benytte smartphonen uden at bekymre dig – uanset om du løber en tur eller tager en tur til stranden. Xperia 10 IV’s skærm er skabt af Corning® Gorilla® Glass Victus®. Det stærke Gorilla® Glass tilfører en ekstra styrke til smartphonen, både hvis den skulle blive tabt, men den er også mere modstandsdygtig i forhold til ridser. Snapdragon® 695 5G Mobile-platformen kan med lethed håndtere alle dine apps, film og spil mv med høj ydeevne, strømeffektivitet og overlegen forbindelse.

Xperia 10 IV bliver tilgængelig i fire forskellige farver[5]: sort, hvid, mint og lavendel.

Foto og video på den lette måde

Takket være kameraet med tre objektiver og en række nyttige funktioner til både billeder og video, har det aldrig været lettere at fange livets øjeblikke. Når du får øje på et godt motiv, hjælper Xperia 10 IV dig med at skyde det gode billede i første forsøg. Det sker ved hjælp af Superior Auto-funktionen, som både registrerer omgivelserne og anvender motivgenkendelsesteknologi. Xperia 10 IV vælger herefter automatisk de ideelle indstillinger, som f.eks. ISO og lukkerhastighed, for at du skyder det bedste billede. Med de tre forskellige objektiver med brændvidderne 16, 27 og 54mm, har du objektiver til alle typer af optagelser.

Rystefri foto og video

Når du tager billeder, især om aftenen og ved ringe lysforhold, kan selv en lille håndbevægelse resultere i et sløret billede. Men Xperia 10 IV giver dig mulighed for at tage billeder med langt mindre sløring, selv ved svage lysforhold, takket være Optical Image Stabilisation (OIS). Teknologien muliggør også længere lukkertider, så du kan fotografere med mindre billedstøj, da kameraet indfanger mere lys. OIS er ikke kun til billeder, men fungerer også ved video. Når du optager video på farten, sikrer den unikke Optical Steady Shot-teknologi og hybride billedstabilisering, at videoerne er mindre slørede og fri for rystelser.

Flotte detaljer i hvert billede og mindre støj ved svagt lys

Ved billeder taget under svagt lys, vil de lyse områder af et billede ofte virke overeksponerede, mens mørke områder fremstår helt sorte, så detaljer går tabt. Men Xperia 10 IV registrerer disse forhold og optager automatisk i HDR, hvilket gengiver alle detaljer enestående klart. Ved fotografering om natten eller under svag belysning kan billedkvaliteten ofte blive påvirket negativt af billedstøj, men det er intet problem for Xperia 0 IV, der kommer med forbedret billedkvalitet i nattilstand-funktionen takket være anvendelse af RAW-data, når telefonen bearbejder billederne. Med et udvidet kontrastomfang optager Xperia 10 IV også video med bemærkelsesværdigt klare detaljer og færre udviskede hvide og sorte områder – selv under lysforhold med store kontraster, som f.eks. stærkt dagslys.[6]

Knivskarpe nærbilleder og betagende selfies

Når du tager billeder af et motiv på afstand ved hjælp af en smartphones telezoomobjektiv, vil billedopløsningen ofte blive forringet, når du zoomer ind ved hjælp af digital zoom. Men takket være superopløsning zoom-funktionen i Xperia 10 IV kan du skyde klare billeder ved selv lange brændvidder[7].

Tager du en selfie, især indendørs eller i dårligt lys, vil konventionelle kameraer automatisk forsøge at reducere billedstøjen, hvilket resulterer i, at detaljer som hår, øjenbryn og øjenvipper går tabt. Men med brug af AI-teknologi i Xperia 10 IV vil alle dine selfies fremstå knivskarpt.

Fremragende billedkvalitet på højkontrast OLED-skærm

Med en fremragende 6” 21:9 OLED-skærm, uden hverken fordybninger eller kamerahul, der generer udsynet, giver Xperia 10 IV dig mulighed for at fordybe dig i dit yndlingsindhold og favoritspil.

Og med en skærm, der er 15 % mere lysstærk[8] end sin forgænger, gengiver 21:9 OLED-skærmen betagende billeder med levende farver og ægte sort. Sony har desuden trukket på deres mangeårige ekspertise inden for tv’er i udviklingen af skærmen på Xperia 10 IV. Takket være kombinationen af den unikke TRILUMINOS®DISPLAY For Mobile-teknologi samt billedoptimering bliver seeroplevelsen forbedret, hvilket gør skærmen ideel til at se indhold på, takket være fantastisk levende billeder.

21:9-skærmen kan desuden nemt deles op i to, eller du kan benytte billede-i-billede-funktionen. Det gør telefonen perfekt til at surfe på nettet og se en video på samme tid. I Multi Window-tilstand kan du hurtigt skifte mellem dine sidst benyttede og anbefalede apps – og dermed hurtigere finde den app, du skal bruge øverst eller nederst på skærmen.

Fordyb dig i førsteklasses lyd

Xperia 10 IV kommer med en række førsteklasses lydteknologier, der giver musikelskere en overlegen lytteoplevelse. Med lyd i høj opløsning kan du tilslutte dine yndlingshovedtelefoner via 3,5 mm audio jack-tilslutningen og høre musik, der gengiver hele lydspektret med dynamik og detaljer fuldstændig som kunstnerne havde i sinde[9].

Lyd i høj opløsning er også muligt ved brug af trådløse hovedtelefoner. Teknologien LDAC overfører ca. tre gange så mange lyddata (ved den maksimale overførselshastighed på 990 kbps) i forhold til konventionel Bluetooth®-lyd, hvilket giver dig mulighed for at nyde højopløselig lyd trådløst i uovertruffen kvalitet[10].

Få en mere personlig lytteoplevelse

DSEE Ultimate forbedrer lydkvaliteten af dine digitale musikfiler. Funktionen, som udføres i realtid, anvender AI til at gengive detaljerige, akustiske finesser og rene højfrekvente lyde, som ofte går tabt ved lydkomprimering. Teknologien fungerer både med kablede og trådløse hovedtelefoner[11] – og virker både med musik downloadet på telefonen og streamingtjenester[12]. Når Xperia 10 IV bliver parret med hovedtelefoner fra Sony, kan du nemt benytte Sonys Headphones Connect-app, hvor du kan tilpasse indstillingerne, så de passer til netop dine behov.

Fra stereo til multi

Xperia 10 IV er designet til 360 Reality Audio for at optimere lydkvaliteten, når du lytter til musik via hovedtelefoner fra Amazon Music, Deezer, nugs.net og TIDAL[13]. 360 Reality Audio Upmix-funktionen lader Xperia 10 IV mixe to-kanals stereonumre i realtid til en intens lydoplevelse gennem dine hovedtelefoner. Teknologien fungerer med både lydfiler på telefonen samt streamingtjenester[14].

Tilbehør

Det er også muligt at tilkøbe et specielt cover med indbygget stand til din nye Xperia 10 IV. Det slanke cover er dækket med et anti-bakterielt materiale[15], der er designet til at passe perfekt til din hånd og er naturligvis fremstillet med Sonys kvalitet og holdbarhed. Coveret kommer i fire stilfulde farver, der skaber den perfekte farvekombination med din Xperia 10 IV.

Road to Zero

Sony arbejder ud fra deres ambitiøse klimaplan, “Road to Zero”, der sigter mod nul miljøbelastning i 2050. Som en del af dette har Sony opstillet et mål for regnskabsårene 2021-2025, kaldet Green Management 2025 (GM2025). Ifølge GM2025 er ét af målene helt at fjerne plastik som emballagemateriale i nye, mindre produkter. I Xperia-serien er anvendelsen af plastik i emballage blevet reduceret ved at fjerne plastikdele eller udskifte dem med materialer af papir og pap. F.eks. er laminering med plastikfilm erstattet af slidstærk lak. Derfor er der intet plast i emballagen til Xperia 10 IV, da plastikdelene enten er fjernet eller udskiftet med materialer af papir og pap. Æsken er ca. 50 % mindre, sammenlignet med tidligere modeller, og uden oplader og kabler i æsken bliver transporteffektiviteten optimeret.

Pris og tilgængelighed

For mere information, besøg: https://www.sony.dk/electronics/smartphones/xperia-10m4, eller se annonceringen her: https://www.youtube.com/watch?v=RLaDk1xzho4

 —

[1] Med en vægt på 161 gram er Xperia 10 IV verdens letteste 5G smartphone med et batteri med 5,000mAh-kapacitet eller højere. Verifceret af Strategy Analytics’ SpecTRAX Service i forhold til offentliggjorte kameraspecifikationer for mere end 20.800 smartphones. Verificeret 11. maj 2022.

[2] Oplader og kabel er ikke inkluderet i æsken. 30W Fast Charger XQZ-UC1 anbefales.

[3] Simuleret måleresultat. Målt af Sony Corporation, baseret på en konkret brugerprofil, ved brug af samme batteritype og USB-opladning. Batteriets levetid afhænger af dit forbrugsmønster.

[4] Denne enhed er vandtæt og beskyttet mod støv. Alle tilslutningsporte og monteret cover bør være lukket omhyggeligt. Læg ikke enheden fuldstændigt under vand, eller lad den blive udsat for havvand, saltvand, klorvand eller væsker, såsom drinks. Tilsidesættelse af anbefalinger eller anden upassende brug af enheden vil resultere i ophør af garantien. Produktet er blevet testet jævnfør Ingress Protection rating IP65/68. Sony-enheder, som er testet for deres vandafvisningsevner, bliver anbragt i en beholder fyldt med rent brugsvand og nedsunket til en dybde af 1,5 meter. Efter 30 minutter i beholderen bliver enheden taget ud, og dens funktioner og egenskaber bliver testet. Note: Denne model har en kappeløs USB-port til forbindelser og opladning. USB-porten skal være fuldstændig tør inden opladning.

[5] Afhængigt af markedet.

[6] Kun muligt med zoomobjektiv (54 mm) og vidvinkel-objektiv (27 mm).

[7] Kun muligt med zoomobjektiv (54 mm) og vidvinkel-objektiv (27 mm).

[8] Sammenlignet med Xperia 10 III. Skærmens lysstyrke kan variere afhængigt af indstillinger, anvendelse og indhold.

[9] Kræver kompatible hovedtelefoner.

[10] Kræver kompatible hovedtelefoner.

[11] Kræver kompatible hovedtelefoner.

[12] Funktionens effekt kan variere, afhængigt af den benyttede musiktjeneste.

[13] Tredjeparts betingelser. Betingelser, brugerprofil og prissætning kan gøre sig gældende. Tjenestens tilgængelighed kan variere fra marked til marked. Tilbuddet kan være afhængigt af individuelle retningslinjer og betingelser. Tilbuddet kan blive ændret, stoppet eller bragt til ophør på ethvert tidspunkt, og det kan indebære betaling, registrering og betalingskortinformationer. Tilbuddet kan kun benyttes én gang pr. person. Kræver, at produktet er forbundet til et trådløst netværk.

[14] Nogle funktioner kan være utilgængelige for visse tjenester og typer af indhold. Effekten kan variere, afhængigt af indhold.

[15] Materialet er antibakterielt, men ikke antivirus. Der er ikke garanteret effekt på vira, som f.eks. COVID-19. Den antibakterielle effekt er baseret på JIS Z 2801-test.

[16] Emballage refererer til den enkelte produktæske, herunder bestanddele som bakker, rumdelere og omslag.

[17] Anvendelse af original oplader og kabel anbefales.

Om Sony Corporation
Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

About Sony Group Corporation

Sony Group Corporation is a creative entertainment company with a solid foundation of technology. From Game & Network Services to Music, Pictures, Electronics Products & Solutions, Imaging & Sensing Solutions and Financial Services – Sony’s purpose is to fill the world with emotion through the power of creativity and technology.

For more information, visit: www.sony.com

Skriv din e-mail for at modtage pressemeddelelser fra Sony
Du vil nu modtage Sonys pressemeddelelser på e-mail
Klar!
Ugyldig e-mail adresse