Xperia 1 IV

Sony lancerer Xperia 1 IV: Et kraftcenter til at skabe indhold – med verdens første ægte, optiske zoomobjektiv

11 maj, 2022

Sony har i dag lanceret deres nye smartphone flagskib: Xperia 1 IV. Den nye smartphone kommer med avancerede funktioner inden for både video og fotografi, herunder 4K-opløsning, 120fps og slow motion-videooptagelser med alle tre objektiver[1]. Xperia 1 IV giver også mulighed for en flydende streaming af spil og fordybende lydoplevelser.

Sony lancerer nu deres nyeste smartphone-flagskib: Xperia 1 IV, der er udviklet med øje for brugere, som altid ønsker de nyeste muligheder inden for smartphone-teknologi, herunder banebrydende billedteknologi, avancerede spilmuligheder og kraftfulde lydfunktioner. Alt samlet i et kompakt og moderne design.

“Xperia 1 IV er en spændende fortsættelse af vores Xperia-serie. I Sony er vi overbeviste om, at kreativitet ikke har nogen grænser, og det er ud fra den filosofi, at vi har skabt vores nye flagskib, Xperia 1 IV,” fortæller Nobuki Asahina, Head of Mobile Sales & Marketing hos Sony og fortsætter:

“Xperia inspirerer brugerne til at blive indholdsskabere, og hvert eneste trin i udarbejdelsen af deres indhold kan udføres med Xperia 1 IV. Desuden er det kun en ekstra fordel, at telefonen er virkelig hurtig. Hver eneste detalje af Xperia 1 IV er nemlig skabt til at maksimere hastigheden ved brug. Hvad end det er kameraets hastighed eller reaktionstiden ved gaming, er vi overbeviste om, at dette produkt vil være til stor glæde for vores kunder.”

Billedsensor og optisk zoom på nyt niveau

Xperia 1 IV kommer med tre objektiver: et 16 mm ultra-vidvinkel, et 24 mm vidvinkel og et nyt, unikt teleobjektiv til ægte optisk zoom med en brændvidde på 85–125mm, som giver dig mulighed for at skabe en bred vifte af fantastisk indhold.

Alle objektiverne er udstyret med en 12MP Exmor RS™ for mobile-billedsensor, der har en læsehastighed på op til 120fps (billeder pr. sekund). Med denne funktion gør Xperia 1 IV det muligt at optage i 4K 120fps med op til 5x slow motion-videooptagelser, Eye AF (autofokus) i realtid og sporing i realtid på alle tre objektiver[7]. Xperia 1 IV kombinerer desuden dybdeinformation via den indbyggede 3D iToF-sensor og AI-baseret motivgenkendelse, hvilket resulterer i præcis AF og sporing – selv i svagt lys.

Xperia 1 IV kommer også med ZEISS-optikker, der er kalibreret specifikt til Xperia™-smartphones, samt ZEISS T*-belægning, som reducerer refleksion i bagkameraets objektiver og giver en fantastisk gengivelse og kontrast. Frontkameraet er også udstyret med en Exmor RS™ for mobile-billedsensor på 12 MP, der er en større billedsensor end dens forgænger. Det giver mulighed for støjreduktion på mørke lokationer og knivskarpe selfie-optagelser i 4K HDR.

Skab utroligt videoindhold

Xperia 1 IV tilbyder uovertrufne videofunktioner. Baseret på direkte feedback fra videofotografer har Sony udviklet funktionen ”Videography Pro”, der samler alle videoindstillinger ét sted. Du kan derfor nemt justere indstillinger som fokus, eksponering og hvidbalance – selv under optagelse. Det er også muligt at optage og afspille scener i hurtig bevægelse – eller slow motion-videoer med op til 5x, takket være muligheden for at optage i 4K HDR 120fps video på alle objektiverne. Optagelse af videoer uden rystelser er nemmere end nogensinde takket være den nyeste Optical SteadyShot™ med FlawlessEye™[8]. Xperia 1 IV understøtter også Eye AF-teknologi og objektsporing til video, hvilket giver dig mulighed for kun at koncentrere dig om motivet, så du kan bruge mere tid på at komponere billedet.Den nye Xperia 1 IV kommer også med multi-frame-optagelser til video[9], der gør det muligt at optage video med dynamisk rækkevidde, uden det påvirker opløsningen. Xperia 1 IV giver også mulighed for at zoome med glidende overgang fra ultra-vidvinkel til telefoto, hvilket åbner op for kreativ frihed.

Gå live alle steder og på alle tidspunkter

Sony Xperia 1 IV forbedrer kvaliteten ved live-streaming samtidig med, at processen forenkles. Benytter du Videography Pro-funktionen mens du livestreamer, vil Xperia 1 IV automatisk aktivere Eye AF og Object Tracking.

Det er desuden også muligt at streame højkvalitetsvideo. Xperia 1 IV er nemlig kompatibel med Sonys Alpha™-kameraserie[10], hvilket giver mulighed for at anvende kameraet til at streame højkvalitetsvideo, alt imens Xperia 1 IV bliver en ekstern skærm[11]. Ved at tilslutte Xperia 1 IV med Sonys Vlog-skærm kan du livestreame videosignalet i endnu højere opløsning ved at anvende telefonens bagkamera.

Billeder med teknologi fra Alpha™-serien

Xperia 1 IV leverer helt betagende billeder takket være kombinationen af et kraftfuldt, optisk telezoomobjektiv, flot bokeh og avanceret AF-teknologi. Telefonen tilbyder Eye AF i realtid samt kontinuerlig serieoptagelse på op til 20fps og AE (automatisk eksponering) /AF i HDR gennem alle tre objektiver, så du kan skyde nøjagtige portrætter af både mennesker og dyr – selv ved motiver i bevægelse. Xperia 1 IV anvender AI til hvidbalancen, hvilket sikrer en korrekt farvegengivelse under selv de mest udfordrende belysninger. Resultatet er fantastiske billeder med virkelighedstro farver.

Cinematography Pro med hjælp fra CineAlta

Xperia 1 IV giver dig mulighed for let og enkelt at skabe biograflignende indhold. Med Cinematopgrahy Pro (Powered by CineAlta) får du endnu flere muligheder for at optage film ved at anvende parametre og farveindstillinger, som de professionelle videografer benytter. Alle bagkameraer giver desuden mulighed for at skabe engagerende indhold ved hjælp af 4K 120fps og op til 5x slowmotion. Det er derudover muligt at optage videoer med multi-frame-optagelser[12], hvilket også er tilgængeligt for biografoptagelser, så du opnår en større dynamisk rækkevidde helt uden, at det påvirker opløsningen.

Få den ultimative mobile gaming-oplevelse

Mobile gamere kan nu få gavn af avancerede gaming-funktioner, heriblandt en 120Hz-skærm. Telefonen har desuden 240Hz Motion Blur-reduktion, der gør, at billedet opdateres hele 240 gange i sekundet for en krystalklar underholdningsoplevelse uden sløring, mens 240Hz touch scanning rate sikrer, at handlingen sker nøjagtigt som – og når – du havde tiltænkt det. Alt sammen funktioner, der giver dig fordelen i spillet. De avancerede gamingfunktioner omfatter også L-y (low gamma raiser), lydudligner og Voice Chat-optimering, der leverer den mest intense gaming-oplevelse. Xperia 1 IV er desuden optimeret med Qualcomm® Snapdragon Elite Gaming med henblik på en overlegen ydelse under spil.

Takket være Heat Suppression Power Control-funktionen (H. S. power control) sørger telefonen for at undgå forringelse af både ydelsen og batteriet, hvilket kan ske under forhøjede temperaturer i telefonen – eksempelvis i forbindelse med gaming eller under opladning.

Du kan nu også genopleve dine vinderøjeblikke takket være RT Record, der automatisk optager og gemmer en 30 sekunders video fra spillet. Det gør det nemt at spole tilbage og gense dit gode spil og dele dem med vennerne – eller konkurrenterne. Ved brug af Game Enhancer-funktionen på Xperia 1 IV kan du derudover livestreame spillet samtidig med, at du kan holde øje med seernes kommentarer undervejs og på den måde kommunikere med dem i realtid.

Xperia 1 IV giver også bedre mulighed for livestreaming via pc. Den sammensætter alle lyde, herunder gamerens egen stemme, musikken i spillet og den stemmebaserede chat med de andre spillere, og sender det via en enkel kabelforbindelse til en pc. Xperia 1 IV er desuden udvalgt som den officielle spilleenhed ved PUBG MOBILE E-sports Global Tournament i 2022.

En autentisk musikoplevelse

Xperia 1 IV er udviklet med henblik på at levere en ren og autentisk lytteoplevelse. Derfor kommer telefonen også med lydegenskaber, der er udviklet i samspil med Sony Music Entertainment. Xperia 1 IV er udstyret med nye full-stage stereohøjttalere, der forbedrer lyden af bas og bastrommer. Stereohøjttaleren gengiver desuden 360 Reality Audio (360RA) fra højttalerne. Højttalerens unikke hardware-dekoder optimerer lydkvaliteten, når du lytter til musik, der er lavet til streamingtjenesterne TIDAL og nugs.net[13]. Med 360 Reality Audio Upmix omdanner højttaleren stereolydkilder til multikanalslydkilder, som 360RA[14], og DSEE Ultimate forbedrer lydkvaliteten fra streamingtjenester til tæt på højopløselig lydkvalitet. Via en kommende software-opdatering vil Xperia 1 IV også understøtte Bluetooth® LE Audio, der reducerer lydforsinkelser til mindre end det, der kendes fra konventionelle Bluetooth®-forbindelser.

Optag musik som de professionelle med Music Pro

Xperia 1 IV kommer med en helt ny musikoptagelsesfunktion, Music Pro, der gør det muligt at anvende telefonen til lydoptagelser på et professionelt niveau, takket være en unik cloud-baseret behandling af lyden. Music Pro konverterer stemmer, der er optaget med Xperia 1 IV, som var de optaget i et professionelt studie[15]. Dermed er det muligt at optage sange i høj kvalitet derhjemme, eller når du er på farten. Cloudbehandlingen fjerner desuden uønsket støj fra lydoptagelserne via en teknologi, der adskiller lydkilderne fra hinanden. Derefter gengiver telefonen frekvensresponsen fra Sonys højtydende kondensatormikrofoner, alt imens den producerer efterklang, som kom det fra et professionelt studie. Når du synger og spiller på en akustisk guitar samtidig, kan Music Pro endda adskille vokal- og guitarlydene fra hinanden og mixe dem i enhver balance. Lydoptagelse og redigering er gratis, mens den cloudbaserede tjeneste til bearbejdning af højkvalitetslyd vil koste et månedligt gebyr.

Fordybende underholdning

Med en forbløffende 4K HDR OLED 120Hz refresh rate-skærm[16] tilbyder Xperia 1 IV en unik, fordybende seeroplevelse uden forstyrrende elementer. Xperia 1 IV kommer med den velkendte 6,5”-skærm[17] i 21:9 format med en unik og forstærket skærmoplevelse. Skærmen er desuden 50 % mere lysstærk[18] end tidligere generationer og kommer med HDR Drive i realtid[19], hvilket resulterer i et forbedret billede i både lyse og mørke områder, selv i rum med stort lysindfald.

Xperia 1 IV giver en audiovisuel oplevelse som ingen anden telefon. Ligesom sine forgængere kommer den med X1™-processorer til mobilenheder, der med BRAVIA HDR-remasterteknologi forbedrer alt, hvad du ser. Streamingindhold bliver desuden mere naturtro og tilbyder mere kontrast, flere farver og klarhed. Takket være Dolby Atmos®-lyden får du en fordybende, flerdimensionel oplevelse med lyd, der strømmer både over og rundt om dig. Nu kan du også opleve Dolby Atmos®-lyd, der er fintunet i samarbejde med Sony Pictures Entertainment.

Ny tjeneste til Xperia med BRAVIA CORE for Xperia
Med Xperia 1 IV får du nu helt eksklusiv adgang til BRAVIA CORE for Xperia[20], som giver dig mulighed for at nyde film i højkvalitets 4K-opløsning på telefonens 21:9-skærm. Du kan vælge blandt hundredvis af Sony Pictures Entertainments nyeste udgivelser og klassiske blockbuster-film, komme med backstage, takket være Studio Access, og opleve IMAX®-tilpassede filmtitler og forstærket lyd leveret af DTS-teknologien[21] – alt sammen helt eksklusivt til BRAVIA CORE for Xperia.

Ydeevne og design

Xperia 1 IV kommer med Snapdragon® 8 Gen 1 Mobile-platformen, der understøtter både 5G[22] og Wi-Fi 6E[23]. Den er desuden udstyret med 12 GB RAM, 256 GB ROM og med et stort 5,000 mAh-batteri med helt op til tre års levetid[24]. Er du på vej ud ad døren og mangler strøm, kan batteriet oplades op til 50 % på blot 30 minutter[25] – og desuden understøtter Xperia 1 IV også trådløs opladning.

Telefonen kommer i et vand- og støvsikret IP65/68[26]-design og er udstyret med Corning® Gorilla® Glass Victus® på både for- og bagside.

Xperia 1 IV’s karakteristiske flade og matte design forener et minimalistisk design med kvalitetsmaterialer og håndværk i høj kvalitet. Telefonen er udstyret med en dedikeret ergonomisk udløserknap med struktureret finish til kameraet.

Det er desuden muligt at tilkøbe det matchende cover med indbygget holder, der kommer med det samme innovative og moderne design som telefonen. Coveret er fremstillet af antibakterielt materiale[27] og er designet til at ligge godt i hånden.

Bæredygtig omtanke

Sony arbejder ud fra deres ambitiøse klimaplan, “Road to Zero”, der sigter mod nul miljøbelastning i 2050. Ligesom ved dens forgængere indgår der ikke plastik i emballageniv til Xperia 1 IV, men derimod papir og pap. Desuden er emballagens størrelse omkring 50 % mindre, sammenlignet med tidligere modeller, og kommer uden oplader og kabler, hvilket reducerer forsendelsesvægten, og dermed CO2-udledningen ved transport, med op til 36 %[1] pr. enhed.

Pris og tilgængelighed

[1] Alle bagudvendte objektiver.

[2] Benyt denne funktion ved at følge anvendelsesbetingelserne relateret til livestreaming, som fastsat af den livestreaming-tjeneste, du benytter. Afhængigt af hvilken livestreaming-tjeneste, du benytter, kan betingelserne og specifikationerne for livestreaming blive tilføjet eller ændret med kort varsel. Der kan forekomme restriktioner på livestreaming.

[3] Simulerede måleresultater, målt af Sony Corporation, baseret på en konkret brugerprofil, ved brug af samme batteritype og USB-opladning. Batteriets levetid afhænger af dit forbrugsmønster.

[4] Emballage refererer til den enkelte produktæske, herunder bestanddele som bakker, rumdelere mv.

[5] Anvendelse af en original Xperia-oplader og -kabel anbefales. Sælges særskilt. Tilgængelighed kan afvige.

[6] Xperia 1 IV HK-variant. Procentdel kan variere.

[7] Visse ydelsesrestriktioner kan gøre sig gældende.

[8] Denne funktion gælder for 24 mm objektivet og for 85-125 mm objektivet.

[9] Videooptagelsesrestriktioner kan gøre sig gældende. Tilgængelig opløsning ved 4K og 30fps.

[10] Understøttelsen af kamera kan variere.

[11] Sonys kamera med udskifteligt objektiv eller kompakt digitalkamera med UVC-understøttelse anbefales.

[12] Videooptagelsesrestriktioner kan gøre sig gældende. Tilgængelig opløsning ved 4K og 30 billeder pr. sekund.

 

[13] Tredjeparts retningslinjer, betingelser, konto og prissætning kan være gældende. Tjenestens tilgængelighed kan variere fra marked til marked. Tidals abonnement har en varighed af 3 måneder.

[14] Visse funktioner er muligvis ikke tilgængelige for alle tjenester og indholdstyper. Effekten kan variere afhængigt af indholdet.

[16] Refresh rate-skærm kan variere afhængigt af indstillinger, indhold og hvilke applikationer, der anvendes.

[17] Visningsforhold kan variere baseret på indholdsformatering.

[19] Gælder kun for visning af HDR10-indhold.

[20] For yderligere information om “BRAVIA CORE for Xperia”, se venligst (https://www.sony.net/bravia-core-for-xperia). Tjenestens tilgængelighed kan variere afhængigt af marked.

 

[21] DTS-teknologien leverer den højeste lydkvalitet til din favoritunderholdning og dine enheder.

[22] Netværkstilgængelighed kan variere afhængigt af land, leverandør og brugersituation.

[23] Afhængigt af markedstilgængelighed, kompatibelt udstyr og netværk.

[24] Simuleret resultat fra Sony Corporation baseret på en konkret brugerprofil ved brug af samme batteritype og USB-opladning. Batteriets levetid afhænger af dit forbrugsmønster.

[25] Det anbefales at brug originale opladere og kabler, som XQZ-UC1 (oplader- og kabelsæt). Tilgængelighed kan variere.

[26] Denne enhed er vandtæt og beskyttet mod støv. Alle tilslutningsporte og monteret cover bør være lukket omhyggeligt. Læg ikke enheden fuldstændigt under vand, eller lad den blive udsat for havvand, saltvand, klorvand eller væsker, såsom drinks. Tilsidesættelse af anbefalinger eller anden upassende brug af enheden vil resultere i ophør af garantien. Produktet er blevet testet jævnfør Ingress Protection rating IP65/68. Sony-enheder, som er testet for deres vandafvisningsevner, bliver anbragt i en beholder fyldt med rent brugsvand og nedsunket til en dybde af 1,5 meter. Efter 30 minutter i beholderen bliver enheden taget ud, og dens funktioner og egenskaber bliver testet. Note: Denne model har en kappeløs USB-port til forbindelser og opladning. USB-porten skal være fuldstændig tør inden opladning.

[27] Materialet er antibakterielt, men ikke antivirus. Der er ikke garanteret effekt på vira, som f.eks. COVID-19. Den antibakterielle effekt er baseret på JIS Z 2801-test.

[28] HK-variant. Procentandel kan variere afhængig af variant.

Om Sony Corporation
Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

About Sony Group Corporation

Sony Group Corporation is a creative entertainment company with a solid foundation of technology. From Game & Network Services to Music, Pictures, Electronics Products & Solutions, Imaging & Sensing Solutions and Financial Services – Sony’s purpose is to fill the world with emotion through the power of creativity and technology.

For more information, visit: www.sony.com

Skriv din e-mail for at modtage pressemeddelelser fra Sony
Du vil nu modtage Sonys pressemeddelelser på e-mail
Klar!
Ugyldig e-mail adresse