WF-C500

Sony lancerer to nye hovedtelefoner: WF-C500 og WH-XB910N

29 sep., 2021

 

Sony har i dag lanceret to nye trådløse hovedtelefoner: WF-C500 og WH-XB910N. Begge hovedtelefoner er skabt til at levere en unik og personlig lytteoplevelse.

WF-C500 – kompakte in-ear hovedtelefoner, der ikke går på kompromis
WF-C500
kommer i et kompakt og let design og har en ergonomisk overflade, der gør, at de sidder tæt og sikkert i øret. WF-C500 er derfor den perfekte følgesvend, hvor end du skal hen. Lad dog ikke den lille størrelse narre dig, for takket være DSEE (Digital Sound Enhancement Engine) kommer hovedtelefonerne med stor lyd i høj kvalitet. Lige meget om du lytter til elektronisk pop eller rap med en dyb bas, kan du skræddersy lyden ved at benytte equalizer-funktionen i Sony | Headphones Connect-appen.

WF-C500 kommer desuden med et cylinderformet opladningsetui, der passer perfekt til både lommen og tasken, hvilket gør det nemt at have hovedtelefonerne med på farten[1].

En ubesværet lytteoplevelse
Hovedtelefonerne kommer med betjeningsknapper, så du ubesværet kan afspille, pause, skifte sang eller justere lydstyrken. Knapperne gør det desuden også nemt at få adgang til din foretrukne stemmeassistent, Google Assistant eller Siri, så du nemt kan foretage håndfri opkald.

Tro følgesvend på farten
Hovedtelefonerne tilbyder op til 10 timers batterilevetid – og takket være opladningsetuiet, kan du nyde op til 20 timers lytteoplevelse. Er du på vej ud ad døren og har glemt at oplade hovedtelefonerne, kan du med 10 minutters lynopladning få helt op til 60 minutters ekstra strøm[2]. Hverken vandstænk eller sved er et problem, som WF-C500 ikke kan modstå. Hovedtelefonerne kommer nemlig med en IPX4 vandafvisende klassificering[3], så du ikke skal bekymre dig.

WF-C500 er også ideel til multitasking. Ønsker du, at musikken fortsætter, mens du fører en samtale, skal du blot fjerne den ene øreprop, og så kan du føre en samtale som normalt[4].

WF-C500s Bluetooth®-chip overfører lyden til begge ører samtidig og har desuden et optimeret antennedesign, som sikrer en fantastisk lyd. Og med en lav lydforsinkelse er hovedtelefonerne også perfekte, når du skal se dine yndlingsfilm og -serier.

 

Tag festen med dig overalt, takket være WH-XB910N med EXTRA BASS™

WH-XB910N kommer med forbedret støjreduktion og EXTRA BASS™, der giver en imponerende dyb og slagkraftig lyd. WH-XB910N går ikke på kompromis, og hovedtelefonerne bevarer vokalklarheden, så lyden opleves, som stod din yndlingsartist lige ved siden af dig.

Takket være Dual Noise Sensor-teknologien tager WH-XB910N den digitale støjreducering til næste niveau og sørger for, at alt baggrundsstøj lukkes ude.

Krystalklare opkald
WH-XB910N
kommer desuden med Precise Voice Pickup-teknologien, der kombinerer to indbyggede mikrofoner med avanceret lydsignalbehandling og sikrer, at din stemme går klart og tydeligt igennem ved håndfri opkald.

Optimér din lytteoplevelse
Med DSEE bliver dine yndlingsnumre opskaleret for at gendanne lyden til høj kvalitet, der leverer en mere helstøbt lytteoplevelse. Du kan også skræddersy lyden ved at benytte equalizer-funktionen i Sony | Headphones Connect-appen.

Oplev en endnu smartere lytteoplevelse
WH-XB910N
kommer med en perlerække af smarte funktioner, der lader dig skræddersy din lytteoplevelse, præcis som du ønsker den. Med Adaptive Sound Control justeres mængden af baggrundsstøj afhængigt af, hvor du er, og hvad du laver, så lyden passer til dine omgivelser.

Lang batterilevetid holder musikken kørende
Du behøver ikke bekymre dig for, om hovedtelefonerne løber tør for strøm, selv på de længste dage. WH-XB910N tilbyder nemlig op til 30 timers batterilevetid[5], så du altid er sikret god lyd på farten. Når du er ved at løbe tør for strøm, vil en 10 minutters hurtigopladning give dig helt op til 4.5 times ekstra spilletid via den valgfri AC-adapter.

WH-XB910N kommer også med Sonys populære Multipoint-forbindelse, så hovedtelefonerne kan parres med to Bluetooth®-enheder samtidig. Når du modtager et opkald, ved dine hovedtelefoner, hvilken enhed opkaldet kommer fra, og forbinder sig derefter til enheden helt automatisk.

Hovedtelefonerne er desuden nemme at navigere. Du kan skifte nummer, justere lydstyrken og foretage opkald ved at trykke på eller stryge over berøringsfladen på siden.

WH-XB910N understøtter både Google Assistant og Alexa[6], så du altid kan få håndfri hjælp på farten.

Musik og komfort der varer hele dagen
WH-XB910N
kommer med bløde, ovalformerede ørepuder lavet af behageligt kunstlæder og polyuretanskum med ørepudestruktur, der giver en enestående slidstyrke. Det gør dem ekstremt komfortable at have på – selv på de længste dage.

Desuden kommer hovedtelefonerne med et praktisk design, så du nemt kan folde ørekopperne indad og pakke dem i det slidstærke etui, som også inkluderer et kabel til kablet lytning.

Fast Pair sørger for hurtig parring
Både WF-C500 og WH-XB910N understøtter Googles Fast Pair-funktion, så du hurtigt og nemt kan forbinde dine hovedtelefoner med en Android-enhed.

Bedre for miljøet
Sony har ikke kun designet WF-C500 og WH-XB910N stilfuldt, men også med fokus på bæredygtighed. Begge hovedtelefoner kommer i en plastikfri indpakning og er designet ud fra Sonys designprincipper, der indebærer at reducere miljøpåvirkningen af både sine produkter og sin praksis[7].

Pris og tilgængelighed

 

 —

[1] Opladningsetuiet er ikke vandafvisende.

[2] Batterilevetiden er op til 20 timer med opladningsetuiet, når DSEE (Digital Sound Enhancement Engine) og equalizer-funktionen er slået fra.

[3] Beskyttet mod vandsprøjt fra enhver vinkel, eksklusive hovedtelefonernes lydrør (lydudgangen). Opladningsetuiet er ikke vandtæt.

[4] Afhængigt af, hvordan hovedtelefonerne bruges, vil batterilevetiden i hver enkelte øreprop variere. Desuden kan de tilgængelige funktioner ligeledes variere, afhængigt af det øre, som øreproppen sidder i.

[5] Når hovedtelefonerne er forbundet via Bluetooth® er batterilevetiden op til 30 timer, når DSEE er slået fra og codec er ASS. Op til 30 timer for brug af kommunikationstid. Bemærk, at batterilevetiden kan variere afhængigt af codec og brugsbetingelser.

[6] Google og Android er varemærker for Google LLC. Amazon, Alexa og alle relaterede logos er varemærker for Amazon.com, Inc eller datterselskaber. Alexa-funktionerne kan variere. Google Assistant og Alexa er ikke tilgængelige på alle sprog. Installér Google Assistant-appen og sæt den op med Sony | Headphones Connect-appen. For Amazon Alexa, installér Amazon Alexa-appen og sæt den op med Sony | Headphones-appen.

[7] Belægning og klæbematerialer undtaget. Dette varierer efter region.

Om Sony Corporation
Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s elektronikprodukter og -løsninger. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

About Sony Group Corporation

Sony Group Corporation is a creative entertainment company with a solid foundation of technology. From Game & Network Services to Music, Pictures, Electronics Products & Solutions, Imaging & Sensing Solutions and Financial Services – Sony’s purpose is to fill the world with emotion through the power of creativity and technology.

For more information, visit: www.sony.com

Skriv din e-mail for at modtage pressemeddelelser fra Sony
Du vil nu modtage Sonys pressemeddelelser på e-mail
Klar!
Ugyldig e-mail adresse