SRS-NS7

Sony lancerer SRS-NS7: Oplev en helt personlig lytteoplevelse

04 okt., 2021

Sony har i dag lanceret en ny trådløs højttaler med nakkebøjle: SRS-NS7, samt den medfølgende trådløse sender, WLA-NS7, der tilbyder en fordybende og personlig lytteoplevelse, helt uden at forstyrre andre.

Fordyb dig i din yndlingsfilm eller -musik
SRS-NS7
er verdens første trådløse højttaler med nakkebøjle, der understøtter Dolby Atmos® og er kompatibel med Sonys BRAVIA XR-modeller[2]. Takket være 360 Spatial Sound Personalizer-appen, leverer den trådløse højttaler Sonys unikke 360 Spatial Sound-lydoplevelse, der giver en perfekt optimeret filmoplevelse.

Sammen med et BRAVIA XR-tv[3] og den medfølgende trådløse sender skaber SRS-NS7 en perfekt konstellation af Dolby Atmos®-højttalere omkring dig[4], så du blot kan læne dig tilbage og fordybe dig i scenen. Du skal blot tilslutte den trådløse sender til tv’et via et USB- og et optisk kabel og parre SRS-NS7 via Bluetooth®-forbindelse.

For en helt personlig lytteoplevelse kan du benytte 360 Spatial Sound Personalizer-appen til at tage billeder af dine ører, så dine unikke høreegenskaber kan analyseres og integreres i din SRS-NS7-lydoplevelse.

Udover at understøtte Dolby Atmos®-indhold på dit tv, understøtter SRS-NS7 desuden også 360 Reality Audio[5], når højttaleren er forbundet med en smartphone. På den måde kan du få en lydoplevelse, som var du til livekoncert. Du kan fordybe dig fuldstændigt i musikken ved at benytte musiktjenester, der understøtter 360 Reality Audio, såsom Deezer, nugs.net og TIDAL.

SRS-NS7 passer ikke kun perfekt sammen med et BRAVIA XR-tv, men også med andre enheder, såsom andre tv’er[6], bærbare computere, tablets eller smartphones[7], så du altid kan nyde dit yndlingsindhold med 2-kanals stereo.

Betagende lyd – kun for dig
Takket være Sonys anerkendte lydteknologi, leverer SRS-NS7 krystalklar akustik og kraftfulde lydtryk, hvilket giver en rig og dyb lyd. Den trådløse højttaler med nakkebånd kommer nemlig med en X-Balanced-højttalerenhed, der giver den optimale højttalerstørrelse i en kompakt form. Samtidig øges lydtrykket, og forvrængninger reduceres, hvilket giver klar musik og vokal. Desuden sørger den opadvendte højttaler for, at lyden kommer direkte til dig, så du kan lade dig fordybe i både film og musik, helt uden at forstyrre andre. Den passive radiator øger de lave frekvenser, hvilket giver en klar bas.

Lyd og billede i perfekt harmoni
Den medfølgende trådløse sender forbedrer synkroniseringen af lyd med både SRS-NS7, men også andre kompatible Sony hovedtelefoner. Dermed kan du nyde dine yndlingsfilm, når enhederne er forbundet med et BRAVIA XR-tv, uden at bekymre dig over, om lyd og billede stemmer overens[8].

Komfortabelt design
Hvis du elsker at se tv, har SRS-NS7 alt det, du har brug for. Den trådløse højttaler med nakkebånd sørger nemlig for op til 12 timers[9] strøm – og op til 5 timers[10] brug, når volumen er på maks., så du kan se selv de længste film og serier uden bekymring. Når batteriet er ved at løbe tør for strøm, vil en 10 minutters lynopladning med USB type-C give dig helt op til 60 minutters ekstra spilletid[11].

SRS-NS7 er skabt med komfort for øje og har et fleksibelt og ergonomisk design, der gør, at højttaleren sidder sikkert om halsen. Det fleksible bånd bag på højttaleren hjælper dig med at finde den perfekte pasform, så du blot kan nyde underholdningen.

Det er ikke kun ved tv, film og musik, at SRS-NS7 udmærker sig. Den trådløse højttaler med nakkebånd er nemlig også ideel til hjemmearbejde og håndfri opkald. Mikrofonen er placeret, så det bliver muligt for SRS-NS7 at fange og levere din stemme tydeligt, mens X-Balanced-højttalerenheden gengiver f.eks. din kollegas stemme meget præcist. Den kommer desuden med ekko-neutralisering, der minimerer feedback, så alle i opkaldet går klart igennem.

SRS-NS7 kommer desuden med Multipoint-forbindelse[12], så du kan forbinde højttaleren til to Bluetooth-enheder samtidig, som f.eks. din computer og smartphone[13]. Når du modtager et opkald, skal du blot klikke på afspil/opkald-knappen på den venstre side af nakkebøjlen for at besvare det. Når opkaldet er slut, vil musikken automatisk spille videre.

Med IPX4[14]-klassificeringen er SRS-NS7 skabt til, at du kan lytte til din yndlingsmusik eller podcast, mens du klarer daglige gøremål, som eksempelvis opvasken. Derudover tillader højttalerens open-ear-design, at du både kan lytte, men samtidig orientere dig om, hvad der foregår omkring dig.

Høj kvalitet og praktisk design
SRS-NS7
kommer med en overflade af stof og i et silikone-finish, der gør højttaleren behagelig og blød at have om halsen, men også nem at rengøre.

SRS-NS7 er ikke kun designet stilfuldt, men også med fokus på bæredygtighed. Mindre end 5 % af indpakningen er plastik, hvilket afspejler Sonys designprincipper, der indebærer at reducere miljøpåvirkningen af både deres produkter og praksis.

Fantastisk lydoplevelse
Sony 360 Spatial Sound-lydoplevelse vil være tilgængelig ved udvalgte Sony hovedtelefoner[15], når de er forbundet med den trådløse sender WLA-NS7[16] og BRAVIA XR-tv[17].

Pris og tilgængelighed

 

Læs mere her: https://www.sony.dk/electronics/traadloese-hoejttalere/srs-ns7

[1] Firmwareopdatering er tilgængelig fra januar 2022 og er påkrævet for at benytte 360 Spatial Sound på BRAVIA XR. Netværksadgang er påkrævet for at kunne opdatere BRAVIA XR.

[2] Firmwareopdatering er tilgængelig fra januar 2022 og er påkrævet for at benytte 360 Spatial Sound på BRAVIA XR. Netværksadgang er påkrævet for at kunne opdatere BRAVIA XR.

[3] Firmwareopdatering er tilgængelig fra januar 2022 og er påkrævet for at benytte 360 Spatial Sound på BRAVIA XR. Netværksadgang er påkrævet for at kunne opdatere BRAVIA XR.

[4] For at opleve den personlige Dolby Atmos®-oplevelse, skal du være forbundet med den trådløse sender og et BRAVIA XR™-tv.

[5] For at kunne nyde 360 Reality Audio, er det nødvendigt at have Sony | Headphones Connect-appen installeret på din smartphone.

[6] Når enheden er forbundet til WLA-NS7 og et tv via optisk kabel

[7] Den personlige Dolby Atmos-oplevelse er kun tilgængelig når enheden er forbundet med BRAVIA XR-tv.

[8] Den minimerede lydforsinkelse er kun tilgængelig, når SRS-NS7 er forbundet med den trådløse sender og et BRAVIA XR-tv. Når enheden er forbundet til andre tv, vil funktionen ikke være tilgængelig.

[9] Når volumen er på cirka level 16. Egentligt ydelse kan variere afhængigt af volumen, sange der afspilles, omgivende temperaturer og brugsbetingelser.

[10] Når volmen er på cirka level 31. Egentligt ydelse kan variere afhængigt af volumen, sange der afspilles, omgivende temperaturer og brugsbetingelser.

[11] Når volumen er på cirka level 16. Egentligt ydelse kan variere afhængigt af volumen, sange der afspilles, omgivende temperaturer og brugsbetingelser.

[12] En enhed til musikafspilning via A2DP-protokollen, den anden til kommunikation via HFP-profil. Understøttelse og forbindelse via Bluetooth er påkrævet. En kombination med MacOS-computer og iPhone er ikke tilgængelig.

[13] Funktionens tilgængelighed kan variere afhængigt af computerens og telefonens operativsystem.

[14] Den vandafvisende klassificering er kun gældende, når kapslet er tillukket. Klassificeringen er ikke gældende for alle situationer. Den medfølgende trådløse sender kommer ikke med en IPX4-klassificering.

[15] Kompatible hovedtelefoner inkluderer: WH-1000XM3, WF-1000XM3, WI-1000XM2, WH-1000XM4, WF-1000XM4, WH-XB900N, WH-XB700, WH-H910N, WH-H810, WF-C500 og WH-XB910N

[16] WLA-NS7 sælges separat til hovedtelefoner

[17] For at nyde den personlige Dolby Atmos®-oplevelse, er en forbindelse til den trådløse sender WLA-NS7 og et BRAVIA XR™ påkrævet. En firmwareopdatering er tilgængelig inden januar 2022 og er påkrævet for at nyde 360 Spatial Sound på BRAVIA XR. Netværksforbindelse er påkrævet til firmwareopdateringen af BRAVIA XR.

Om Sony Corporation
Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s elektronikprodukter og -løsninger. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

About Sony Group Corporation

Sony Group Corporation is a creative entertainment company with a solid foundation of technology. From Game & Network Services to Music, Pictures, Electronics Products & Solutions, Imaging & Sensing Solutions and Financial Services – Sony’s purpose is to fill the world with emotion through the power of creativity and technology.

For more information, visit: www.sony.com

Skriv din e-mail for at modtage pressemeddelelser fra Sony
Du vil nu modtage Sonys pressemeddelelser på e-mail
Klar!
Ugyldig e-mail adresse