Lad dig underholde hele dagen med den nye Xperia 10 V smartphone fra Sony

ucrf2CzBj

 

  • Verdens letteste 5G-smartphone (159 g) med et 5.000 mAh-batteri, der tilbyder uafbrudt videoafspilning i op til 34 timer
  • Som noget nyt kommer Xperia 10 V med stereohøjttalere placeret på fronten, så al indhold kan opleves med kraftfuld lyd

Sony har netop lanceret den nye Xperia-model i mellemklassen: Xperia 10 V, der er spækket med funktioner, der gør det nemmere end nogensinde at nyde indhold. Xperia 10 V er en kompakt smartphone og vejer blot 159 gram, hvilket gør den til verdens letteste smartphone med et 5.000 mAh-batteri. Den lette vægt gør den nem at have med på farten, alt imens den er nem at betjene med én hånd. Man skal dog ikke lade sig narre af det kompakte og lette ydre, for Xperia 10 V byder på helt op til 34 timers uafbrudt videoafspilning takket være det store 5.000 mAh-batteri, der desuden er det bedste i klassen.

Ideel til underholdning på farten

Xperia 10 V kommer med en stor og lys 6,1” OLED-skærm med Full HD+, der er cirka 1,5x gange lysere end sin forgænger, hvilket gør telefonen ideel til at se indhold på - både inde og ude. Og med TRILUMINOS® Display for mobile trækker Sony på mange års tv-ekspertise for at optimere skærmen, så den kan bruges til at nyde underholdning med billeder gengivet i høj kvalitet.

Telefonen kommer også med stereohøjttalere placeret på fronten, der leverer en kraftig og balanceret ægte stereolyd. Xperia 10 V er desuden udstyret med et 3,5mm lydstik, der også understøtter LDAC™, som leverer højkvalitetslyd i høj opløsning med både kablede og trådløse hovedtelefoner. Takket være DSEE Ultimate™, der anvender Sonys egenudviklede AI-teknologi, gengiver telefonen lyd fra streamingtjenester i høj kvalitet svarende til høj opløsning.

Fang de flotte øjeblikke med lethed

Xperia 10 V gør det nemt at fange alle livets øjeblikke. Kameraet anvender detekteringsteknologi til automatisk at registrere forholdene for både lokation, omgivelser og motiv og ud fra det vælge de rette indstillinger til at skyde det bedste billede i øjeblikket, så man ikke selv skal stå og finde den rette indstilling til kameraet.

Bagkameraet kommer med tre objektiver (med brændvidder på 16mm (F2.2), 26mm (F1.8), eller 54mm (F2.2)), hvilket giver et væld af muligheder for optagelser. Derudover er vidvinkelobjektivet udstyret med en helt ny billedsensor, der er cirka 1,6x større end ved forgængeren, hvilket gør det muligt at optage mere lys og få helt klare optagelser på mørke lokationer med mindre støj. Den optiske billedstabilisering gør det muligt at tage smukke billeder på mørke steder, hvor det ellers er svært at fange scener med stor kontrast eller skyde nattescener.

Udløserfunktionen på frontkameraet gør det nemt at tage håndfri selfies ved automatisk at aktivere udløseren, når håndfladen peges mod enheden. Desuden sikrer Sonys unikke hybride billedstabilisator (Optical SteadyShot™) videooptagelser med mindre slør ved at kombinere optisk billedstabilisering og elektronisk billedstabilisering.

Let, kompakt og helt enkel

Xperia 10 V kommer med en Corning® Corilla® Glass Victus®-skærm, der er modstandsdygtig over for både slag, tab og ridser. Og med en IP65/68-certificering for vand- og støvtæthed er telefonen særdeles holdbar.

Udover den indbyggede hukommelse på 6GB RAM / 128GB ROM, understøtter Xperia 10 V også microSDXC op til 1 TB, så det er muligt at gemme store mængder indhold, helt uden at skulle ty til abonnementspakker i skyen. Desuden understøtter Xperia 10 V også e-SIM.

Xperia 10 V er desuden ideel til multitasking takket være Side Sense-funktionen, der giver genveje til apps, men også 21:9 Multi Window Switch, der deler skærmen i to vinduer, så man nemt kan udnytte 21:9-skærmen og browse på nettet, mens man f.eks. ser en video.

Skabt med fokus på bæredygtighed

Sony arbejder ud fra den ambitiøse miljøplan ”Road to Zero”, der sigter mod nul miljøbelastning i 2050. Som led i at nå disse miljømål sigter Sony mod at eliminere plastik i emballagematerialer til nye, mindre produkter inden 2025. Derfor indgår der heller ikke plastik i den tilhørende emballage til Xperia 10 V, men i stedet består emballagen af Sonys specialudviklede materiale, der er skabt af bambus, sukkerrørsfibre og genbrugspapir. Derudover er der brugt SORPLAS™ i råmaterialet til nogle elementer, både i og udenpå enheden.

Tilbehør

Det er også muligt at tilkøbe et eksklusivt cover til Xperia 10 V (XQZ-CBDC), der bliver tilgængeligt i samme farver som selve telefonen. Coveret kommer med en indbygget støttefod, der er praktisk til at se indhold og lytte til lyd fra stereohøjttalerne placeret på fronten. Det tynde cover er tilpasset telefonens form og giver et solidt greb. Dele af coveret er ligeledes skabt af det genanvendte materiale SORPLAS™.

Pris og tilgængelighed

  • Xperia 10 V bliver tilgængelig i løbet af juni i farverne lavendel, salvie grøn, hvid og sort fra midten af juni og frem til en vejledende pris på 3499 kr.

 

For yderligere information, se præsentationsvideoen her og introduktionsvideoen her. Læs mere om Xperia 10 V her.

 

Xperia 10 V er med 159 g verdens letteste 5G-smartphone med et batteri på 5.000 mAh eller højere kapacitet. Verificeret af SpecTRAX fra TechInsights i forhold til de offentliggjorte størrelser og batterispecifikationer for over 23.500 smartphones. Tallene er verificeret den 11. maj 2023.

På betingelse af 720p-videoopløsning, når der gemmes på hovedenheden, lydgengivelse via Bluetooth-forbindelse, tilsluttet LTE eller Wi-Fi, og når automatisk skærmlysstyrkejustering er slået fra. Den faktiske videoafspilningstid afhænger af mange faktorer, herunder netværksforbindelsen, indstillinger, videofilformat, skærmens lysstyrke samt batteritilstand.

Sammenlignet med Xperia 10 IV. Den maksimale skærmlysstyrke afhænger af indstillinger, brug og indhold.

Kræver musikindhold i stereo.

LDAC er en codec-teknologi certificeret som "Hi-Res Audio Wireless" af Japan Audio Society. Når man transmitterer højopløst indhold ved den maksimale overførselshastighed på 990 kbps med LDCA-codec.

Gælder når DSEE Ultimate er sat til ON. For at kunne opleve højopløste lydkilder svarende til høj opløsning, kræves der hovedtelefoner, som er kompatible med høj opløsning (sælges separat).

Understøttes muligvis ikke afhængigt af den benyttede tjenestes specifikationer.

Alt konverteret til 35 mm-format.

Kun vidvinkelobjektivet.

Sammenlignet med Xperia 10 IV.

microSDXC sælges separate.

Billedformatet, som vises på skærmen, varierer afhængigt af indholdets format.

Med indpakning menes den enkelte produktæske såvel som komponenter i form af bakker i æskerne, afstandsstykker, emballage og lommer. Omfatter ikke materialer anvendt i belægninger og klæbemidler.

Alle materialer er let tilgængelige omkring produktionscentrene i Asien.

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.