Få biografoplevelsen med hjem i stuen: Her er Sonys nye BRAVIA-tv

De nye modeller i BRAVIA-serien kommer med endnu bedre billedkvalitet med høj lysstyrke, rige farver, klare skyggedetaljer, selv i mørke scener, og lyd direkte fra skærmen, som så du indholdet i biografen. Desuden fornyer Sony BRAVIA-serien og samler alle tv, soundbars og lydprodukter til hjemmet under ét BRAVIA.
Streamingtjenester vinder stadig større indpas i hjemmene, og derfor ønsker Sony at bringe biografoplevelsen direkte hjem i stuerne. Sonys ekspertise inden for både digitale biografkameraer, professionelle skærme og professionelle hovedtelefoner har givet et unikt indblik i biografindustrien, herunder filmskabernes og indholdsskabernes intentioner og ønsker, når der skabes indhold. Derfor bringer de nye BRAVIA-tv biografoplevelsen direkte hjem i stuerne med enestående billed- og lydkvalitet, så brugerne kan nyde film med samme magi som på det store lærred.
Derudover samles alle tv, soundbars og hjemmelydsprodukter fra Sony nu under ét brand, nemlig BRAVIA. De matchende funktioner og design af BRAVIA-tv og BRAVIA Theatre-lydprodukter gør det endnu nemmere at kombinere en komplet underholdningspakke til en enestående biografoplevelse hjemme i stuen.
Som en del af det helt nye BRAVIA introducerer Sony også flere modeller på tværs af tre nye serier med BRAVIA 9 som seriens nye flagskib. Modellerne i BRAVIA 9-serien kommer med høj lysstyrke, utroligt dybe sorte farver, suveræne kontraster og helt naturtro farver. Derudover kan man opleve enestående lyd ved at kombinere de nye tv’er med lydprodukter fra den nye BRAVIA Theatre-serie.
”Med de nye banebrydende BRAVIA-tv og BRAVIA Theatre-lydprodukter tager Sony udgangspunkt i vores mangeårige ekspertise inden for udvikling af professionelt udstyr til filmproduktion, såvel som produktion og distribution af film. Ved at kombinere vores erfaring inden for professionelt udstyr og forbrugerelektronik er vi utroligt stolte af at lancere de nye BRAVIA-tv’er og BRAVIA Theatre-lydprodukter, der tager måden, hvorpå vi ser film til helt nye højder med spændende nye funktioner,” fortæller Yoshihiro Ono, der er Head of Home Entertainment Business Unit hos Sony Corporation.
Se film derhjemme, som filmskaberen havde tiltænkt det
De nye BRAVIA-tv justerer på intelligent vis både farve, kontrast og lysstyrke, så det passer til et hjemmemiljø, der som regel er lysere end i biograferne. Det sikrer, at oplevelsen derhjemme er tro mod, hvordan filmskaberen havde tiltænkt enhver scene. Et af de elementer, der gør det muligt at opnå netop dette niveau, er den høje lysstyrke på BRAVIA 9 kombineret med præcis baggrundslysstyring. Det gør billedet mere autentisk ved at oplyse de tiltænkte dele af skærmen, så seeren kan fordybe sig i selv de mindste detaljer, som filmskaberen har lagt i scenen. Det er særligt tilfældet ved Studio Calibrated-tilstanden, der er udviklet i samarbejde med de førende streamingtjenester.
Nyd film derhjemme med høj billedkvalitet med nye teknologier og funktioner
- XR Processor1: Sonys XR Processor kommer med et system til scenegenkendelse, så tv’et både registrerer og analyserer data med høj nøjagtighed og derefter optimerer billedet for en helt realistisk seeroplevelse, præcis som filmskaberne havde til hensigt.
- XR Backlight Master Drive2: Ligesom baggrundlysstyringen i Sonys professionelle skærme, der anvendes af filmskabere, anvender XR Backlight Master Drive en lokal dæmpningsalgoritme til at styre tusindvis af små, tætplacerede LED’er med absolut præcision for at bevare skyggedetaljerne i de mest krævende scener.

- Høj lysstyrke3: Med højere lysstyrke end nogensinde før kan de nye tv gengive naturtro scener med absolutte detaljer, selv i det skarpeste dagslys. F.eks. vil et strålende, solbeskinnet og snedækket bjerglandskab fremstå endnu mere realistisk end nogensinde før.

- X-Anti Reflection™ og X-Wide Angle- teknologi™4: Med X-Anti Reflection bliver billeder klarere med både mindre refleksion og blænding, forårsaget af solen eller lys fra lamper. Det gør, at du kan nyde dybe, sorte farver i lysstyrken og klare billeder helt uden distraktion. X-Wide Angle™ gør, at billederne er lige så flotte set fra siden som fra midten.
Nyd optimal lydkvalitet ved enhver film
- Acoustic Multi-Audio+™5: De nye BRAVIA 9-tv kommer med Acoustic Multi-Audio+™ og er desuden verdens første6 tv, der kommer med en retningsbestemt diskanthøjttaler øverst og en frame-diskanthøjttaler på siderne, hvilket er med til at levere en biografisk surroundlyd, hvor hver lyd kommer fra det helt rigtige sted.

- Voice Zoom 3™7: Sonys nye Voice Zoom 3 registrerer dialog mellem mennesker gennem AI-algoritmer og forstærker eller reducerer lydstyrken, så selv mindre dialoger går helt klart og tydeligt igennem. Denne funktion understøttes yderligere i samspil med produkterne fra BRAVIA Theatre-lydprodukterne8.

- Acoustic Center Sync: Denne funktion integrerer lydsystemet med tv’et, så lyden helt præcist matcher handlingen på skærmen, hvilket bringer biografoplevelsen direkte hjem i stuen. I biografer placeres højttalere direkte bag lærredet, der har adskillige små huller, og lyden, der udsendes fra den, føres frem, så dialogen og lydene overlapper med billedet, der projiceres op på lærredet, og høres fra den rigtige position. Når BRAVIA tv9 og BRAVIA Theatre-lydprodukter10 kombineres, synkroniserer Acoustic Center Sync-funktionen lyden fra tv’ets højttalere og soundbaren problemfrit, hvilket skaber en biograflignende oplevelse, hvor lyden synes at komme direkte fra skærmen.
Både Voice Zoom 3, Acoustic Center Sync, BRAVIA Theatre-lydprodukter, der er tilsluttet BRAVIA-tv, samt andre tv-funktioner kan nu betjenes i den nye BRAVIA Connect-ap (tidligere Home Entertainment Connect-appen). Det gør, at tv’et kan indstilles som ønsket, helt uden at menulinjen vises på skærmen.
Billedtilstande til at gengive kvaliteten, som filmskaberen havde tiltænkt det
BRAVIA kommer med en række Studio Calibrated-tilstande, der gengiver den billedkvalitet, som filmskaberne ønsker, at filmen skal opleves i. Den nye Prime Video Calibrated-tilstand11 er skabt for at give brugerne endnu flere måder at opleve højkvalitetsindhold på. Den nye tilstand er et supplement til de allerede eksisterende Netflix Adaptive Calibrated-tilstand og SONY PICTURES CORE12 (tidligere BRAVIA CORE) Calibrated-tilstand. Med Prime Video Calibrated-tilstanden13 kan brugere nu også nyde indhold med optimal billedkvalitet, der automatisk tilpasses på tværs af film, serier - og nu også live sportsudsendelser.
Både BRAVIA tv’er og BRAVIA Theatre-lydprodukterne understøtter IMAX Enhanced, da de er blevet certificeret af IMAX og DTS:X® til at opfylde de høje standarder, der er nødvendige for at få den bedste IMAX-filmoplevelse fra SONY PICTURE CORE og fra sommeren 2024 også udvalgte film på Disney+14. Nu kan filmfans altså nyde deres indhold i IMAX-tilstand på BRAVIA-tv og med BRAVIA Theatre-lydprodukter, så både billede og lyd er i IMAX-kvalitet. Derudover introducerer SONY PICTURES CORE udvalgte serier fra Chrunchyroll15, der er en streamingtjeneste med fokus på anime16.
BRAVIA understøtter både Dolby Vision® og Dolby Atmos® for utrolig lysstyrke, skarpe kontraster, rige farver og fordybende lyd på tværs af Disney+, Prime Video, Netflix og andre populære streamingtjenester.
”Vi er glade for at give publikum en uovertruffen filmoplevelse i hjemmet med Sonys nye BRAVIA IMAX Enhanced-certificerede tv’er og BRAVIA Theatre-lydprodukter. IMAX Enhanced er designet til at bevare og forbedre filmskabernes vision og hensigt, og Sonys enheder tilbyder nu endnu flere måder, hvorpå fans kan opleve kraften ved IMAX gennem nogle af de mest ikoniske film, som er tilgængelige på platformen,” fortæller Vikram Arumill, der er SVP og GM, Streaming and Consumer Technology i IMAX.
”Storytelling er kernen i alt, hvad vi foretager os hos Dolby. Med Dolby Vision og Dolby Atmos har kreative et bredere sæt værktøjer at arbejde med, så publikum kan opleve deres historier præcis, som de ønsker. Gennem kombinationen af Sonys brancheførende teknik og Dolbys industriledende innovationer kan brugerne nyde ægte filmiske Dolby-oplevelser på deres foretrukne BRAVIA- og BRAVIA Theatre-enheder,” afslutter Manesh Balakrishnan, der er Vice President of Consumer Entertainment, Dolby Laboratories.
Skabt med fokus på miljøet
Alle nye tv-modeller er designet med tanke på miljøet i overensstemmelse med Sonys miljøplan kaldet Road to Zero. For at reducere miljøpåvirkningen arbejder Sony på at optimere en række aspekter af produktets livscyklus inden 2050, heriblandt at give den bedste seeroplevelse med høj billed- og lydkvalitet samt et førsteklasses design, alt imens at brugeren bidrager til at reducere miljøpåvirkningen ved blandt andet:
- At reducere strømforbruget: BRAVIA 9 og BRAVIA 7 anvender Sonys unikke signalbehandling til at maksimere panelernes egenskaber, automatisk optimere lysstyrken i hver scene, samtidig med at der opnås både høj lysstyrke og lavt strømforbrug. Derudover er Eco Dashboard, der giver brugerne mulighed for nemt at tilpasse energibesparende præferencer og indstillinger på én gang, blevet forbedret. Nu er det også muligt at tjekke strømforbruget og få tips til at spare energi17.
- At reducere brug af ny plastik: For at mindske miljøpåvirkningen arbejder Sony på flere områder af produktets livscyklus, herunder at reducere brugen af ny plastik, forbedre transporteffektiviteten og muligheden for at gennemgå energiforbruget under brug. Lige fra udviklingen af materiale til det ydre design er anvendelsen af genanvendte materialer øget betydeligt i den nye BRAVIA-serie, mens der bevares en høj kvalitet i finishen. F.eks. består 65 %18 af skærmens bagpanel19, der er skærmens største overfladeareal, af SORPLAS20, der er et genanvendeligt plastmateriale udviklet af Sony. Desuden består den kompakte og genopladelige Eco-fjernbetjening også af cirka 79,7 % genanvendt plast21. Ved at anvende SORPLAS™ har Sony øget anvendelsen af genbrugsmateriale uden at gå på kompromis med hverken design eller holdbarhed.

Forpligtelse til tilgængelighed
Sony ønsker at bidrage til et inkluderende samfund, og derfor er der i udviklingen af nye produkter også stort fokus på at øge tilgængeligheden, så brugere med forskellige behov kan nyde produkterne. De nyeste BRAVIA-produkter er derfor også udviklet, så alle brugere kan få den fulde oplevelse, uanset handicap eller alder.
- Syns- og handicaphjælp: Med Talkback-skærmlæserfunktionen er det muligt at tjekke programoversigter og opsætte tv’et uden at se på skærmen. Funktionen gør det også muligt at forstørre teksten, der vises på skærmen. Derudover matcher de taktile prikker, der indikerer HDMI- og S-Center-terminalerne på BRAVIA-tv, dem, der findes på BRAVIA Theatre-lydprodukterne, hvilket forenkler processen med at lokalisere og tilslutte porte. Med farveinversion er det også muligt at invertere farvernes lysstyrke, så lyse områder bliver mørke, og mørke områder bliver lyse. Denne funktion kan slås til og fra afhængigt af behov. Og er det lettere at læse teksten med en mørk eller lys baggrundsfarve, kan man bruge farveinversion til at ændre baggrundsfarven.
- Stemmekommando: Det er nemt at betjene BRAVIA-tv ved at anvende stemmen. Denne funktion gør det muligt både at tænde og slukke for tv’et, ligesom det er muligt at justere lydstyrken. Derudover er de nye tv også udstyret med genvejskommandoer, der giver mulighed for hurtigt og nemt at slå disse tilgængelighedsfunktioner til og fra afhængigt af, hvem der bruger tv’et.
- Time Shift-funktionen: Nu er det også muligt at sætte live-tv på pause ved blot at trykke på pauseknappen på fjernbetjeningen. Når du er klar til at se videre, trykker du blot på pauseknappen igen.
Find billeder her.
Pris og tilgængelighed
- BRAVIA 9 Mini LED bliver tilgængelig i størrelserne 85” og 75”.
- BRAVIA 9 Mini LED 85” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 37.500 kr.
- BRAVIA 9 Mini LED 75” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 30.000 kr.
- BRAVIA 8 OLED bliver tilgængelig i størrelserne 77”, 65” og 55”.
- BRAVIA 8 OLED 77” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 30.000 kr.
- BRAVIA 8 OLED 65” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 22.000 kr.
- BRAVIA 8 OLED 55” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 17.000 kr.
- BRAVIA 7 Mini LED bliver tilgængelig i størrelserne 85”, 75” og 65”.
- BRAVIA 7 Mini LED 85” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 26.000 kr.
- BRAVIA 7 Mini LED 75” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 21.000 kr.
- BRAVIA 7 Mini LED 65” bliver tilgængelig fra juni 2024 til en vejledende udsalgspris på 17.000 kr.
For yderligere information, besøg venligst:
Amalie Ayoe Sørensen
Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/
Notes
1 Er tilgængelig i BRAVIA 9, 8 og 7.
2 Er tilgængelig i BRAVIA 9 og 7.
3 Er tilgængelig i BRAVIA 9.
4 Er tilgængelig i BRAVIA 9.
5 Er tilgængelig i BRAVIA 9.
6 Gældende fra april 2024 ifølge interne undersøgelser foretaget af Sony.
7 Er tilgængelig i BRAVIA 9, 8 og 7.
8 Bliver tilgængelig via i fremtidig firmwareopdatering.
9 Denne funktion virker med de nye BRAVIA 9, 8 og 7 modeller samt ved ældre Sony tv-modeller. For mere information, besøg venligst: https://www.sony.net/hav_faq.
10 Gælder ikke ved BRAVIA Theatre U.
11 Er tilgængelig i BRAVIA 9, 8 og 7 via fremtidig firmwareopdatering.
12 Er tilgængelig i BRAVIA 9, 8 og 7. Service er gældende afhængig af land og regioner.
13 Er tilgængelig i BRAVIA 9, 8 og 7.
14 IMAX Enhanced indhold bliver tilgængeligt på Disney+ via en fremtidig firmwareopdatering i sommeren 2024.
15 Bliver tilgængelig via en fremtidig firmwareopdatering.
16 For yderigere information om SONY PICTURES CORE vilkår og betingelser, besøg venligst: https://www.sony.co.uk/electronics/bravia-core.
17 Udseendet og funktionerne, der er tilgængelige via Eco Dashboard, varierer fra model til model. Strømforbruget er en estimeret værdi og kan afvige fra den egentlige værdi.
18 Afhænger af model og størrelse.
19 I BRAVIA 9 og 8. Anvendelsen af SORPLAS afhænger af produktionstidspunktet.
20 SORPLAS: Sustainable Oriented Recycled Plastic.
21 Anvendelse afhænger af produktionstidspunktet.