Nye BRAVIA Theatre-højtalere fra Sony forstærker hjemmebiografoplevelsen

Få hjemmebiografoplevelsen hjem i stuen. Film og serier lyder bare bedre med nye soundbars, surroundsound, baghøjttalere og subwoofers.

Sony har netop løftet sløret for de nyeste BRAVIA Theatre hjemmebiografhøjttalere, der er designet til at levere en optimal biografoplevelse med omsluttende surroundsound. Den nye BRAVIA Theatre-serie er udviklet med fokus på at udligne forskellene mellem biograf- og hjemmeoplevelsen. Mens biografer anvender adskillige højttalere placeret i loftet og på væggene for at skabe et fordybende lydunivers, gør BRAVIA Theatre det muligt at opnå en tilsvarende filmisk lydoplevelse i hjemmet med de nye højttalere.

Den nye produktserie består af BRAVIA Theatre Bar 6, en 3.1.2-kanals soundbar med trådløs subwoofer, og BRAVIA Theatre System 6, et 5.1-kanals hjemmebiografsystem, der hver især leverer en fordybende og biograflignende lydoplevelse. Derudover introducerer Sony BRAVIA Theatre Rear 8 (baghøjttalere) og BRAVIA Theatre Sub 7 (subwoofer), som giver mulighed for at udvide lydsystemet. Tilslutter du højttalerne en kompatibel soundbar, såsom BRAVIA Theatre Bar 9, giver BRAVIA Theatre Rear 8 (baghøjttalere) og BRAVIA Theatre Sub 7 (subwoofer) dig en endnu mere præcis og kraftfuld biografoplevelse i hjemmet.

De fire nye BRAVIA Theatre-produkter er skabt til at gengive lyd, nøjagtigt som filmens lydteknikere har tænkt det, og bringer den autentiske biografoplevelse helt ind i stuen. Samtidig lancerer Sony også nye produkter i BRAVIA TV-serien, hvilket understreger Sonys engagement i at udvide BRAVIA-serien og dække hele spektret af hjemmeunderholdning.

Med ekspertise inden for både digitale biografkameraer og professionelle skærme har Sony et unikt indblik i biografindustrien samt intentionerne hos filmskabere og andre indholdsskabere. De nye BRAVIA TV og soundbars skaber en direkte forbindelse mellem instruktør og publikum, hvilket gør det muligt at opleve film præcis, som de er tiltænkt – i komforten af sit eget hjem.

BRAVIA Theatre Bar 6 ​ ​ ​ ​

BRAVIA Theatre Bar 6: Dolby Atmos® omsluttende lyd til hjemmebiografen med kraftfuld subwoofer.

BRAVIA Theatre Bar 6 er en 3.1.2-kanals soundbar, der leverer omsluttende surroundsound og tydelig gengivelse af dialog. Den er udstyret med en trådløs subwoofer, der sikrer en velafbalanceret lyd og kraftfuld bas, mens Dolby Atmos® / DTS:X® skaber en dynamisk og biograflignende surroundsound. Derudover bidrager Sonys Vertical Surround Engine og S-Force PRO Front Surround til en mere realistisk og flerdimensionel lydgengivelse – også for andre lydformater end Dolby Atmos® eller DTS:X®.

Takket være Sonys unikke upmixer-teknologi kan du opleve tredimensionel surroundsound både med surround-formater og med stereolyd. En dedikeret centerhøjttaler sikrer tydelig stemmegengivelse, så dialogen i hver scene er krystalklar. Kombinerer du BRAVIA Theatre Bar 6 med et kompatibelt BRAVIA TV[i], bliver det muligt at bruge Sonys Voice Zoom 3TM-teknologi, der ved hjælp af AI-algoritmer og maskinlæring genkender menneskestemmer og enten forstærker eller dæmper lydstyrken, så selv svage dialoger bliver tydelige.

BRAVIA Theatre System 6

BRAVIA Theatre System 6: 1000W Dolby Atmos® surroundsound der fylder rummet.

BRAVIA Theatre System 6 er et alt-i-et 5.1-kanals lydsystem med 1000W effekt og en indbygget subwoofer, der leverer en dybere, mere nuanceret og velafbalanceret lyd. Systemets 5.1-kanals højttaleropsætning tilfører dybde, klarhed og tyngde til lyden, mens Dolby Atmos og DTS:X er med til at skabe en dybdegående, flerdimensionel lydoplevelse. Systemet drives af Vertical Surround Engine og S-Force PRO Front Surround, som giver film en autentisk og livagtig lyd, præcis som skaberne har tiltænkt det, og det tilfører samtidig en mere realistisk, flerdimensionel lyd til andre lydformater.

Ligesom BRAVIA Theatre Bar 6 er dette hjemmebiografsystem udstyret med Voice Zoom 3™[ii], der ved hjælp af AI-algoritmer sikrer, at stemmer fremstår tydelige. For en endnu mere omsluttende lydoplevelse kan Multi Stereo udvide stereolyd fra venstre og højre kanaler til center- og baghøjttalere, hvilket skaber en kraftfuld, flervejs lydforstærkning.

 

BRAVIA Theatre Rear 8 og BRAVIA Theatre Sub 7

BRAVIA Theatre Rear 8 og BRAVIA Theatre Sub 7 er ekstra højttalere, som kan tage din hjemmebiograf til næste niveau. Du kan forbinde BRAVIA Theatre Rear 8 trådløst med en kompatibel soundbar[iii] for at skabe en endnu mere omsluttende 360-graders lydoplevelse, der er optimeret til rummet ved hjælp af Sonys unikke 360 Spatial Sound Mapping-teknologi.

BRAVIA Theatre Sub 7 tilføjer en ekstra dybde i bassen, så action-scenerne på skærmen ikke blot kan høres, men også mærkes. Med sit slanke og kompakte design gør BRAVIA Theatre Sub 7 to-vejs-installationiv muligt. Begge højttalere er designet i en kvalitet, der komplementerer enhver stue.

 

Nem integration med BRAVIA TV

BRAVIA TV og BRAVIA Theatre passer bedst sammen til hjemmebiografen.

Ved at kombinere et BRAVIA TV med BRAVIA Theatre får du en sammenhængende oplevelse, så du kan fokusere på det, der betyder mest – nemlig fantastiske film og serier. For maksimal brugervenlighed kan både BRAVIA TV og BRAVIA Theatre styres fra en smartphone. Med BRAVIA Connect-appen er det muligt at justere lydstyrke og indstillinger samt kontrollere opsætningen uden brug af fjernbetjening eller skærmmenuer.

Derudover kan både BRAVIA og BRAVIA Theatre styres fra én skærm uden at skifte mellem fjernbetjeninger. Alternativt kan funktioner som lydfelt og lydstyrke styres direkte med tv’ets fjernbetjening. Takket være en integreret brugerflade vises lydindstillingerne for soundbaren automatisk i BRAVIA Quick Settings-menuen.

 

BRAVIA Theatre højttalere og bæredygtighed

Reduceret brug af ny plastik:

Sony har lanceret miljøplanen Road to Zero med en målsætning om at opnå nul miljøpåvirkning gennem virksomhedens aktiviteter og produkternes livscyklus inden 2050. Som et bidrag til denne vision reducerer Sony mængden af plastikemballage[iv] de bruger til produkter fra BRAVIA Theatre-serien. Stoffet[v], der anvendes i BRAVIA Theatre-produkterne, er fremstillet af genanvendte PET-flasker[vi], og alle materialer er nøje udvalgte for at sikre optimal lydkvalitet, design, tekstur og farve.

 

BRAVIA Theatre højttalere og tilgængelighed

For at støtte blinde og svagtseende med opsætning af BRAVIA Theatre er emballagen forsynet med en hævet, firkantet ramme, der markerer placeringen af en QR-kode[vii] til BRAVIA Connect-appen[viii], som understøtter skærmoplæsning. Desuden er BRAVIA Theatre Bar 6 og BRAVIA Theatre System 6-højttalerne udstyret med taktile prikker, der angiver eARC HDMI-terminalen til tilslutning en tv.

 

Priser og tilgængelighed

  • BRAVIA Theatre Bar 6 bliver tilgængelig i foråret 2025 til en vejl. udsalgspris på 4.500 kr.
  • BRAVIA Theatre System 6 bliver tilgængelig i foråret 2025 til en vejl. udsalgspris på 6.000 kr.
  • BRAVIA Theatre Rear 8 bliver tilgængelig i foråret 2025 til en vejl. udsalgspris på 3.800 kr.
  • BRAVIA Theatre Sub 7 bliver tilgængelig i foråret 2025 til en vejl. udsalgspris på 2.600 kr.

Bemærkninger til journalister:


Pressekontakt

Kommunikationsbureau, Discus Communications

Om Sony Corporation
Sony Corporation er et datterselskab ejet af Sony Group Corporation og er ansvarlig for Sony Group’s afdelinger inden for underholdning, teknologi og services. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/


[i] BRAVIA 8 II og BRAVIA 5 2025 TV-modeller.

[ii] Tilgængelig med BRAVIA 8 II og BRAVIA 5 2025 TV-modeller.

[iii] For mere information om kompatibilitet med ekstra højttalere, besøg venligst: https://www.sony.net/comp-home/.

[iv] Anvendelsen af genbrugspapir til emballage for BRAVIA Theatre Bar 6, System 6, Rear 8 og Sub 7 er på cirka 75 % eller mere.

[v] Andelen af genanvendt stof i BRAVIA Theatre Rear 8 / Sub 7 er cirka 95 %.

[vi] Polyethylenterephthalat.

[vii] QR Code er et registreret varemærke tilhørende DENSO WAVE INCORPORATED i Japan og andre lande/regioner.

[viii] Det er nødvendigt at opdatere mobilappen til den nyeste version. I visse tilfælde kan stemmefunktionen opleve udfordringer med korrekt oplæsning af indhold på grund af specifikke funktioner eller skærmelementer. For BRAVIA Theatre Rear 8 og BRAVIA Theatre Sub 7 leder QR-koden videre til en hjælpeguide.

Få opdateringer i din indbakke

Ved at klikke på "Tilmeld" bekræfter jeg, at jeg har læst og accepterer denne Privatlivspolitik.