Så er det her!
    Vi introducerer Android Oreo

    Android 8.0 Oreo introducerer fantastiske nye funktioner og forbedringer, der får din enhed til at køre hurtigere, mere jævnt og spare endnu mere batteristrøm end før. Den overordnede sikkerhed er forbedret af Google Play Protect™, en tjeneste, der regelmæssigt kontrollerer din enhed og dine apps for sikkerhedsrisici, og giver dig besked, hvis der findes noget. Som noget særligt godt har Sony gjort LDAC™-dekoderen til Bluetooth® High-Resolution-lyd tilgængelig for alle enheder, der kører på Android.

    Læs videre for at få mere at vide om den nye lækre Android Oreo!

    Beskeder, der er værd at bemærke

    Android Oreo-softwaren leveres med flere nye beskedfunktioner. Du finder måske et lille farvet badge eller en prik ved siden af en eller flere af dine apps. Det er en ny type badge uden et nummer, der signalerer, at du har ulæste beskeder. Ligesom før skal du blot stryge nedad fra den øverste kant af skærmen for at finde og læse nyheder. Du kan også udskyde beskeden ved at stryge let til venstre eller højre og trykke på timer-ikonet for at få den vist igen senere.

    En stor forbedring er, at beskeder nu er organiseret i foruddefinerede kategorier, afhængigt af appen. Det betyder, at du kan vælge, hvilke typer beskeder du (ikke) vil modtage for en bestemt app. Hvis du f.eks. pendler i bil, vil du sikkert gerne have trafikbeskeder fra Google Maps™, men da du ikke kører med bus eller tog, vil du muligvis ikke have forbindelsesbeskeder fra den samme app. Hvis du senere skifter mening, kan du slå forskellige kategorier til eller fra i indstillingerne for den pågældende app.

    Genveje til nemme handlinger

    Opgradering af din enhed til Android Oreo omfatter den nyeste version af Xperia Startskærm, hvor du ikke blot kan deaktivere eller fjerne en app ved at trykke længe på app-ikonet, men også får vist en menu med hurtige genveje. Hvis du f.eks. trykker længe på appen Kalender, kan du vælge at konfigurere en ny begivenhed eller en ny påmindelse. Du kan også trykke på et lille ikon for at åbne app-oplysninger, hvor du kan angive eller ændre beskeder og tilladelser samt deaktivere eller fjerne appen.

    E-mail, telefon eller adresse?

    Hvis du vælger en tekst eller et nummer, identificerer Android Stereo med det samme, om der er valgt en adresse, et telefonnummer, et navn eller et sted. I den menu, der åbnes, har du også mulighed for at åbne Google Maps, Telefon-appen eller din e-mailklient afhængigt af, hvilken type tekst eller hvilket nummer du har valgt.

    Se videre med Billede i billede

    Lad os sige, at du er i gang med et Google Duo™-videoopkald, og du pludselig vil skrive en note i Google Keep™ eller tilføje en begivenhed i din kalender. Intet problem! For understøttede apps som Google Duo kan du bruge Billede i billede-tilstanden til at fortsætte, hvad du foretager dig i et minimeret vindue, som kan flyttes rundt på skærmen, mens du udfører andre opgaver på din enhed. Du kan finde ud af, hvilke apps der understøtter denne funktion, ved at gå til Indstillinger og bruge forstørrelsesglasset til at søge efter Billede i billede.

    Smil!

    Når man taler om videoer. Som Xperia™-bruger elsker du sikkert dit kamera, og du vil sikkert elske det endnu mere nu. Manuel tilstand giver stor kreativ kontrol, da du manuelt kan ændre autofokus, lukkerhastighed, lysfølsomhed, eksponeringsværdi og hvidbalance. En fantastisk funktion til situationer med lav belysning eller baggrundsbelysning. Men hvad var de oprindelige værdier, når man nu har leget med dem? Nemt! Du skal blot trykke på Gendan for at starte med de forudindstillede værdier igen.

    Bemærk! Kamera-appen er ikke en del af Android-systemet, men den vil blive opdateret for udvalgte Xperia™-enheder, der kører på Android Oreo.

    Klar, parat, start!

    Du vil snart opdage, at menuen Indstillinger er blevet grundigt ombygget. Forskellige typer indstillinger er organiseret på en mere struktureret måde, og der er flere nye sektioner. Bare rolig, du kommer snart til at finde vej rundt! Hvis du har problemer med at finde en bestemt indstilling, skal du huske, at du kan søge efter den ved at trykke på forstørrelsesglasset øverst i menuen Indstillinger.

    Nu kan du nyde din Xperia™, og glem ikke at fortsætte med at udforske din nye software, Android 8.0!

    Tilgængeligheden af softwareopdateringer afhænger af din enhed, dit land og/eller din udbyder. Bemærk, at uanset Android-version kan visse funktioner også variere afhængigt af din enhed.