Slice of Living 2017

Giver rummet stil, giver visningsoplevelsen stil

Slice of Living-konceptet for hjemmeproduktdesign leverer en fantastisk visningsoplevelse uden at forstyrre den afslappede stemning i stuen og forvandler dit TV ved at nytænke hele stuens æstetiske stil.

Gengiver elementerne fra boligen

TV-skærme bliver hele tiden større. En bolig skal være behagelig og afslappende. Slice of Living-konceptet forsøger at finde ligevægt i dette henseende og stræber efter en harmonisk balance mellem produkter til hjemmet og stuen. Ideen bag dette nye hjemmeproduktdesign var enkel: Hvis man tager alle de elementer, materialer og grundlæggende regler, der altid har været en del af den ideelle "stue", opdeler dem i enkeltdele og rekonstruerer dem på nye måder, kan man måske finde et arrangement, hvor komponenter og produkter i stuen kan sameksistere mere harmonisk.

Med den idé i baghovedet begyndte designerne at finde eksempler på stort set alt, hvad man kan finde i en stue - lige fra omrids af stole og andre møbler, vægmaterialer og flisemønstre til teksturer som f.eks. stof og læder. Ny produktdesign baseret på disse eksempler blev kombineret med værktøjer fra møbeldesign og arkitektur, og det hjalp teamet med at udforme en innovativ strategi for hjemmeprodukter, hvor produktet ikke kun harmonerer med sine omgivelser, men også selv bidrager til at give rummet stil.

Reol
Rumindretning
Afslapningsbord
Elementer og materialer

Et konstant element i vores forestillinger om stuen

Hvis du tænker på en behagelig stue, hvad ser du så? Hvor skal sofaen stå? Hvor skal bøger, vaser og andre genstande stå? Hvordan er den overordnede stil? Og hvordan passer dit TV, et standardelement i stuen, ind i dette billede? Vi ønskede at sikre, at vores hjemmeprodukts design ubesværet kunne integreres i indretningen af den ideelle stue.

Tako, kunstnerisk leder

Passer sammen med det moderne indretningskoncept

Med 2017 BRAVIA™-modellerne ville vi skabe et let, behageligt udseende, der kunne passe ind i en moderne indretningsæstetik. Alle de forskellige designelementer er udformet efter denne grundlæggende vision. Foden har et elegant, stolelignende udtryk. Bagpanelet minder om væg- og stofteksturer. Og de dristige kombinationer af glatte, varme materialer sætter et udsøgt præg på et moderne rumdesign.

360-graders skønhed gør TV'et flot overalt

Med BRAVIA®-serien ønskede vi at gå videre end blot at give produktet en flot forside. Den tynde ramme hjælper selvfølgelig med at skjule overgangen mellem omgivelserne og det visuelle indhold, men vi fokuserede på at gøre bagsiden så visuelt tiltrækkende som muligt - på den måde kunne dette TV passe ind i indretningen på nærmest enhver måde. Det design, vi udformede, er med til at genopfinde et TV som et flerdimensionelt objekt, der kan stå overalt i rummet, i stedet for blot en éndimensionel overflade, der skal stå i hjørnet. Det giver brugeren utrolig meget frihed i indretningen af rummet.

Yokota, kunstnerisk leder

Slice of Living-konceptet vendte tilbage til et basalt behov - hvordan folk indretter deres stuer - og opdagede inspirationen til de nye TV. Billedets og lydens fantastiske kvalitet er bare én del af pakken. Den rumorienterede harmoni, som gør produkterne så alsidige, at de passer ind i enhver indretning, er det element, der virkelig fuldender oplevelsen.