Gå til indhold

Xperia™ Ear

Gode ressourcebesparende tiltag

Mobile produkter revolutionerer den måde, mennesker lever og arbejder på og giver et lysere syn på fremtiden vha. nyskabende funktioner og designs. Xperia™ Ear er et af disse nyttige værktøjer. Se, hvordan markedsudvidelse afbalanceres med miljøbevidsthed.

Nyskabende produkter fortjener avanceret miljøvenlig ydeevne

Bekymringsfri ydeevne, herunder modstandsdygtighed over for stød, er afgørende vigtig for mobile enheder, som du ønsker at tage med dig og nyde overalt. For at materialet skal være egnet, skal det have de rette egenskaber. Vi præsenterer den nye Xperia™ Ear, med SORPLAS™ genbrugsplastic, kun fra Sony.

Xperia™ Ear og smartphone

Hvad er Xperia™ Ear?

Det er en ny smart-enhed, som bæres på øret og bruges til håndfri kommunikation. Du kan blot tale til den digitale assistent for at bruge e-mail, foretage og modtage opkald, tjekke og administrere din kalender, uden at tage din smartphone frem. 

Vi gør vores standpunkt klart

Det at ønske noget gør det ikke til virkelighed. Man må sætte konkrete mål og arbejde for at nå dem. Vi så, hvilke dele der indeholdt mest plastic for at nå vores mål for brugen af genbrugsplastic.

Der kunne bruges endnu mere genbrugsplastic

Xperia™ Ears opladningsetui. Med tanke på produktets brugssituationer besluttede Sony sig for den type SORPLAS™, der tilbyder den optimale modstandsdygtighed over for stød samt optimal klæbeevne for malingen på etuiets yderside. Gentagne tests og forbedringer sikrede, at det var godt nok til vores kvalitetsprodukter, og der opnåedes en brug af genbrugsplastic på ca. 45 %. Desuden anvender Xperia™ Ear en type af SORPLAS™ fremstillet af materialer som f.eks. udtjente optiske diske fra fabrikker og vandflasker, som ikke længere kan genbruges af forbrugere, hvilket også understøtter genbrugstanken.

Tåler at blive tabt

Tåler at blive tabt

Ydersiden skal være hård nok til at beskytte de opbevarede hovedtelefoner samt etuiets indbyggede oplader. Gentagne faldtests og designændringer for at forbedre stødabsorberingen har resulteret i fuldt ud tilstrækkelig stødbeskyttelse.

Skønhed, der varer ved

Skønhed, der varer ved

Malingen udenpå skal også være robust, da etuiet bliver berørt af nycremede hænder, kastet rundt i tasken og båret rundt. Så materialets evne til at klæbe til malingen samt dets kemiske modstandsdygtighed blev kontrolleret og bekræftet.

Endnu et kig på emballagen

Vi designede emballagen for at give en følelsesmæssig oplevelse, samtidig med at den er ressourcebesparende. Det omfatter et nyt strukturdesign for at spare på papiret. Det er en pakke, der gør indtryk.

Vægtreduktion på ca. 30 %

De fleste kasser er lavet af pap for at yde tilstrækkelig beskyttelse under transporten. Xperia™ Ear-pakken er fremstillet af genbrugspapir med en bølget struktur, der nedsætter vægten markant sammenlignet med almindeligt pap lavet af genbrugspapir, som samtidig har tilstrækkelig styrke. Dette har været med til at reducere både vægten og mængden af anvendt papir markant.

Smuk finish overvinder svagheder

Den riflede/bølgede overfladestruktur tackles ved at lægge et lag af meget trykegnet papir på ydersiden. Der er udviklet en ny teknik til at lave udskæringer i papiret, dér hvor det folder, hvilket bidrager til en pakke med smukt trykte overflader og foldede kanter.

Xperia™-pakken

Præcis kontrol af kemiske stoffer giver ro i sindet

Sony har etableret sine egne globale standarder for håndteringen af kemiske stoffer, der bruges i dele og materialer, og disse standarder anvendes ensartet i hele verden. Tag for eksempel bromerede flammehæmmere (BFR). Nogle BFR'er er skadelige for menneskers helbred, nedbrydes meget langsomt i naturen og kan akkumuleres i levende organismer. Sony Mobile Communications gik foran i branchen ved at forbyde brugen i mobiltelefoner (printplader, kabler og kabinetter) tilbage i 2002. Ved at bruge disse tiltag, som allerede anvendtes i Xperia™-smartphones og -tablets, har vi opnået slet ikke at bruge BFR i Xperia™ Ear.

Endnu et skridt nærmere en nulpåvirkning af miljøet på det mobile område

Sony arbejder med "Road to Zero", som er den ultimative udviklingsplan for en mere bæredygtig verden. For at nå målene med denne globale miljøorienterede plan har vi hos Sony grebet den nye smart-enhed an fra et ressourcebesparende perspektiv, hvilket gjorde, at vi kunne øge brugen af genbrugsplastic og reducere forbruget af papir. Sony tager imod udfordringen med at udvide miljømæssige tiltag også i nye produkter og kategorier.

Modeludvalget kan variere alt efter region og land.
[Information pr. januar 2017 ifølge forskning fra Sony.]

Xperia™ smart-produkter

Smart-produkter

Se flere produkter fra Sony med miljøvenlige egenskaber