Arktis og nordlyset

Ole Christian Salomonsen

For de fleste mennesker er chancen for at se nordlyset – naturens nok mest magiske lys – noget, der måske sker én gang i livet, men som barn med en opvækst i det nordlige Norge tog Ole nærmest fænomenet for givet. Det var først, da han blev ældre, at han begyndte at se den effekt, det havde på mennesker, der overværede det for første gang, og han indså, at han nærede en ubevidst fascination for nordlysene.

"Jeg har set voksne mænd komme her for at se det første gang, og de græder og bliver meget følelsesladede, og så finder du ud af, hvor heldig du er over at have dette fænomen lige over dig. Det er også utroligt smukt – min fascination er også blevet større, efterhånden som jeg er blevet ældre."

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R II + 15 mm f/2,8 | 5 sek., f/2,8

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R II + 15 mm f/2,8 | 2 sek., f/2,8

Ole C. Salomonsen

 © Ole C. Salomonsen | Sony α7 II + 16-35 mm f/2,8 ZA SSM | 25 sek., f/2,8© 

I løbet af de sidste 10 år har Ole samlet et væld af billeder af nordlys. Optagelser, der ofte indeholder stærke elementer fra naturen og i nogle tilfælde også dyreliv.

"Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange jeg har set nordlyset, men jeg bliver aldrig træt af det, og der findes ikke en perfekt optagelse af det, fordi det varierer i intensitet, farve og hastighed. Det er fra en anden verden – det er forbundet til rummet, til så mange forskellige ting, og jeg mener, at det er det, der gør, at vi som mennesker til stadighed bliver fascineret."

Selv i perioder med kun lidt nordlys ligger Oles hjemby Tromsø direkte under polarcirklen, og den opfattes som et af de bedste steder i verden, hvis du vil se dette smukke syn. Det imponerende arktiske landskab er enhver fotografs drøm med midnatssolen om sommeren og foråret og efterårsjævndøgnet, der byder på lange, udstrakte solopgange og solnedgange, som udsender et fantastisk blødt lys.

Ole bruger uger på sin omhyggelige planlægning af sine optagelser og på at finde de rette steder, men i modsætning til konventionel landskabsfotografering, hvor man kan komme med visse forudsigelser om solens placering osv., kan nordlysets upålidelighed være en stor udfordring for selv den mest tålmodige fotograf.

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R II + 16-35 mm f/2,8 GM |
0,8 sek., f/13

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen| Sony α7R II + 16-35 m f/2,8 GM |
1/1250 sek., f/10

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen | Sony α77 II + 70-200 mm f/2,8 G SSM II | 1/500 sek., f/6,3

"Du kan planlægge den perfekte scene – finde den flod, der løber over i sletten – for billedet, og så starter du derfra og venter på, at nordlyset kommer. Efter et stykke tid finder du ud af, at det ikke kommer til at ske. Og så er spørgsmålet, om du har tålmodighed nok til at vente, eller glemmer du bare alt om scenen og tager billedet på en anden måde?"

Ole er primært stillfotograf, men fik den ide, at han ville indfange bevægelsen i nordlyset. Hans første forsøg – hvor han tog stillbilleder og skabte en tidsforkortet film – resulterede i en billedsekvens uden den skønhed, som han havde forestillet sig. Det var på det tidspunkt, han opdagede α7s, og svagt lys-funktionerne betød, at han nemt kunne optage livevideo. Ole var imponeret over kameraets egenskaber, og da han også prøvede en α7R, var han solgt.

Ole C. Salomonsen

© Ole C. Salomonsen | Sony α7 II + 24-70 mm f/4 ZA OSS | 1/1600 sek., f/4,5

"Jeg foretog nogle test af kameraet og blev overrasket over billedernes kvalitet. Det var et let kamera med en fantastisk opløsning, og det dynamiske frekvensområde var bedre end noget af det, jeg tidligere har brugt. Jeg kunne løfte detaljer ud af skyggeområder på en måde, jeg ikke kunne før. Sammenlignet med det, jeg plejede at bruge, vendte α7R op og ned på det hele for mig."

Siden da har Ole opgraderet sit udstyr og optager nu med α7R III sammen med en lang række G & G Master-objektiver, og han er uden tvivl imponeret over glasset ydeevne.

"Når jeg arbejder med landskaber, bruger jeg 16-35 mm f/2,8 GM eller 12-24 mm f/4 G – som er det objektiv, jeg foretrækker, når jeg tager billeder af nordlyset. Jeg tager også actionbilleder og billeder af dyrelivet og kan ikke klare mig uden mine 70-200 mm f/2,8 GM og 100-400 mm f/4,5-5,6 GM. Objektiverne er knivskarpe og de bedste, jeg nogensinde har brugt. Jeg har også en 24-70 mm f/2,8 GM med mig, så jeg er godt dækket ind fra 12 mm til 400 mm!"

Produkter i denne artikel

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-7M2 BODY / KIT

α7 II E-mount-kamera med fuldformatsensor

ILCA-77M2-kabinet/-kit

α77 II A-mount-kamera med APS-C-sensor

SAL1635Z2

Vario-Sonnar T* 16-35 mm F2,8 ZA SSM II

SEL1635GM

FE 16-35mm F2.8 GM

SAL70200G2

70-200 mm F2,8 G SSM II

SEL2470Z

Vario-Tessar T* FE 24-70 mm F4 ZA OSS

Ole Christian Salomonsen
Alpha Universe

Ole Christian Salomonsen

Norge

For mig handler fotografering om at jagte det arktiske lys.

Se profil

TEST
x