Alpha Universe Story Detail

Majestætisk stolthed: Fotografering af de afrikanske løver

Laurent Baheux

"Fotografering af løver er en mission for mig: at indfange drømmebilledet af dyrenes konge midt i et forsvundet paradis." Laurent Baheux.

laurent baheux sony alpha 9 majestic side profile of a lions head

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/1000s @ f/11, ISO 1600

For turister på safari i Afrika er målet at se og fotografere så mange dyr som muligt, men for Laurent Baheux er det blevet et livslangt projekt. Han har en dybfølt kontakt til dyrene og kan udpege præcist det øjeblik, hvor han følte, at han skulle dedikere sin tid til at fortælle disse unikke dyrs historie.

laurent baheux sony alpha 9 en hanløve kigger til siden, mens lyset rammer dens manke

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/500s @ f/11, ISO 6400

"En løve står på en klippe og kigger roligt og fredfyldt ud over de enorme sletter, mens vinden blæser i dens imponerende manke," siger han. "Den så ud til at være i ét med naturen omkring den – alt sammen i det sublime sødmefyldte morgenlys. Det var et tidløst øjeblik med optimale fotograferingsforhold: måske ikke noget spektakulært, men en scene, der inviterede til eftertænksomhed – et øjeblik, der bidrager til at komme i kontakte med dyrelivet igen. Det er min mission at fotografere disse magiske sekunder."

Laurents mission afslører sig selv gennem hans effektfulde sort-hvid billeder, som viser mere end den fysiske form af disse dyr. De bliver i stedet karakterer i deres egen historie, hvilket er noget, Laurent håber, vil skabe opmærksomhed omkring og hjælpe med fredningsindsatsen.

laurent baheux sony alpha 9 en hunløve sidder tålmodigt og kigger bag højt græs på savannen

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/640s @ f/11, ISO 1250

Hvorfor valgte han sort-hvid fotografering?

"For mig er sort-hvid essensen af fotografering – ligesom lys og skygge," forklarer Laurent. "Når jeg bruger sort-hvid, kan jeg nemmere fokusere på formerne og billedets komposition. Farver fascinerer os, men de distraherer også og forhindrer os i at studere det fotograferede motiv nøje. Sort-hvid giver plads til en mere personlig fortolkning."

laurent baheux sony alpha 9 en hunløve sidder i græsset set i fugleperspektiv

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/640s @ f/11, ISO 2500

Laurent bruger tre forskellige Sony-kameraer til at tage billederne: Sony α9, α7R III og α7 III. Hvert kamera har hvert sit formål, afhængigt af hvad han lige præcis skal fotografere. α9 er skabt til hurtighed, hvilket giver Laurent mulighed for at fotografere de store kattedyr løbende ved 20fps. Hvorimod han med de 42,4 megapixel i α7R III kan indfange de mindste detaljer. α7 III fungerer som et allround kamera, da det har et godt dynamisk frekvensområde og en hurtig autofokus.

Et fællestræk for alle tre kameraer er den måde, Laurent bruger den elektronisk søger på til at komponere og vise sine billeder i sort-hvid: "De elektroniske søgere i Sony-kameraerne giver mig mulighed for at fotografere på denne måde," forklarer han, "og jeg elsker denne funktion. Jeg kan tilmed tilpasse kontrastniveauerne til mine præferencer, så jeg ved, hvordan billedet kommer til at se ud, før jeg trykker på lukkeren."

laurent baheux sony alpha 9 et billede i profil af en hunløve, som snuser op i luften

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/640s @ f/11, ISO 1600

Med kameraet indstillet er Laurent klar til at fotografere. Han planlægger aldrig sine billeder på forhånd, men lader i stedet naturen styre fortællingen. Løver er vilde rovdyr, og sammen med deres majestætiske udstråling er der en underliggende følelse af den rendyrkede kraft disse dyr besidder.

Laurent fortæller: "Da jeg er historiefortæller, forbereder jeg aldrig min fotos. Jeg ved, at naturen altid vil være smuk og uforudsigelig. Jeg vil bevare denne oprigtighed og eftertænksomhed og ikke påtvinge noget. Og dét betyder, at min fotograferingsmission er uendelig."

laurent baheux sony alpha 9 en hunløve sidder i et træ og kigger varsomt rundt i sine omgivelser

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/1000s @ f/11, ISO 4000

"Løver er fascinerende dyr, der har et fantastisk nærvær," fortsætter han. "Du glemmer aldrig et møde med en vild løve i dens naturlige miljø. Et møde ansigt til ansigt er enestående, fordi man mærker dens styrke og kraft, men også den skrøbelighed og blidhed, den udstråler."

Den nærhed, som Laurent skaber, giver beskueren følelsen af, at man kan række ud og røre ved løverne på hans billeder. Sandheden er dog, at Laurent ikke blot opretholder en sikker arbejdsafstand, men også en, der giver løverne mulighed for at opføre sig naturligt, så han ikke påvirker dem og dermed billedet.

laurent baheux sony alpha 9 en løve sidder med sine unger i skyggen af et træ

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/800s @ f/11, ISO 2500

"Jeg bliver ofte spurgt, hvor tæt jeg er på dyret. Jeg er faktisk aldrig særligt tæt på." Han forklarer: "Jeg bruger generelt Sony 70-200mm f/2.8 G Master-objektivet eller 100-400mm f/4.5-5.6-teleobjektivet og nogle gange tilmed med 2x konverteren for at opnå en brændvidde på 800mm. Det er disse lange objektiver, der giver indtryk af, at jeg er tæt på. Til bredere fotos, der viser mere af levestedet, bruger jeg også Sony 16-35mm f/2.8 G Master-objektivet. Hvert objektiv hjælper med at fortælle en anden del af historien."

Han fortsætter, "jeg bruger heller aldrig et stativ, men sætter i stedet min lid til den indbyggede stabilisering i kameraet og objektivet. Det giver mig mulighed for at være meget mobil, hvilket er helt essentielt, når jeg skal udforske og skabe interessante kompositioner."

laurent baheux sony alpha 9 et nærbillede af en hanløve i bundvegation

© Laurent Baheux | Sony α9 + FE 100-400mm f/4.5-5.6 GM OSS + 2x Teleconverter | 1/500s @ f/11, ISO 1250

For dem, der gerne vil begynde at fortælle historien om de vilde dyr omkring dem, har Laurent særligt ét vigtigt råd: "Vær altid klar, for naturen er så speciel, at det samme aldrig sker to gange."

Udvalgte produkter

ILCE-9

α9 med stablet CMOS-sensor i fuldformat

ILCE-9

SEL100400GM

FE 100-400mm G Master supertelezoomobjektiv

SEL100400GM

SEL20TC

2x telekonverterobjektiv

SEL20TC

Relaterede artikler

Laurent Baheux
Alpha Universe

Laurent Baheux

Frankrig

Intet bur, ingen båse, intet cirkus, ingen zoo. I det fri, i det vilde. Fangenskab er fysisk og psykisk tortur for alt levende. Dyr som mennesker.

Se profil


x