Lys, kamera, action!

Chris Raphael 

Selvom en film har en rollebesætning på flere tusinde, vil der være mange flere mennesker, der arbejder i kulissen, og som flytter produktionen fra koncept til biograf og videre endnu. Et af disse jobs er stillbilledfotografen også kaldet filmfotografen. 

"Min rolle er at få de billeder i kassen, der sælger filmen," siger Chris Raphael, som har været filmfotograf i 15 år. "De skal måske bruges i aviser, i magasiner eller blade, på plakater i biografer eller som illustrationer til dvd'er eller Blu-ray™."

chris-raphael-sony-alpha-6300-steve-buscemi-copyright-Sony-Pictures-Television

© Chris Raphael/Sony Pictures Television | Sony α6300 + 24-70mm f/2.8 GM | 1/640s @ f/5.0, ISO 1000

Filmfotografens billeder er vigtige, da de bliver taget i en bedre kvalitet end spillefilmen eller de digitale filmkameraer, og de kan derfor bruges til enorme forstørrelser. Det er ikke kun portrætter af filmens skuespillere, som filmfotografer som Chris skal fotografere. Han er primært på settet, mens filmen optages og fotograferer optrædenerne og bag kulisserne.

Det lyder som et drømmejob, og hvis man elsker film ligesom Chris, så er det helt klart også det, men det er også hårdt arbejde. Dagene er lange, fotograferingen er uforudsigelig, og du har måske kun sekunder til at få de billeder i kassen, du har brug for. Et godt eksempel på dette er billederne, der kendes som "specials" eller "galleri", som er de mere traditionelle portrætfotos af filmens stjerner.

 

chris-raphael-sony-alpha-7RII-actor-dressed-as-pilot-poses-for-the-camera

© Chris Raphael | Sony α7R II + 85mm f/1.8 | 1/125s @ f/5.0, ISO 1250

"Produktionsselskabet vælger et tidspunkt, hvor de fleste skuespillere arbejder, og vi sætter et mobilstudie op, så når de er færdige med en scene, kan de komme forbi og blive fotograferet. Selskabet vil ikke betale skuespillerne for ekstra dage for at blive fotograferet, og de bruger i forvejen også penge på generatorer, assistenter, lys osv.… så du skal have noget godt i kassen hurtigt. Man er lidt presset, men det er på den gode måde!"

Hvordan er det egentligt at fotografere på et filmset? Hvordan kan han arbejde, når alle andre også arbejder? "Normalt placerer jeg mig lige ved siden af kamera A," siger Chris, "det er der, man skal være. Det er det sted, som kameramanden primært har indstillet lyset på settet til, så det meste action vil være lige foran det. Det er også de primære billeder, som du forsøger at fange; det er dem, der opsummerer filmen. Det kan være en af hovedrolleindehaverne i et vigtigt øjeblik, og hvis det er dér, så får du det i kassen."

chris-raphael-sony-alpha-7RII-brad-pitt-dressed-in-1920s-outfit

© Chris Raphael | Sony α7R II + 55mm f/1.8 ZA | 1/125s @ f/3.2, ISO 4000

"Når jeg er sikker på, at jeg har dækket den pågældende scene," forklarer Chris, "forsøger jeg at få et foto fra en anden vinkel, hvilket sandsynligvis er i nærheden af B-kameraet. Det kan også være, at jeg finder et fantastisk billede bag kulisserne."

Fotos bag kulisserne udgør kun omkring 5 % af hans arbejde, men der er altid muligheder. "Hvis det ser godt ud med kranerne og lysene, træder jeg lidt tilbage og tager et billede i bredformat," fortæller Chris. "Nogle gange er det en baggrundsbelyst kameramand eller lydassistent, der fanger dit øje, eller det kan være instruktøren, der sidder og kigger koncentreret på skærmen sammen med producenterne. Filmselskaberne elsker fotografier af instruktøren, der interagerer med skuespillerne, men her skal du være på mærkerne. Det er et vigtigt øjeblik, så du må ikke trænge dig på."

chris-raphael-sony-alpha-7SII-actor-threatens-a-man-with-a-gun-pointed-in-his-face

© Chris Raphael | Sony α7S II + 85mm f/1.8 | 1/160s @ f/3.2, ISO 6400

Dermed kommer vi til en af de vigtigste ting for en filmfotograf, siger Chris, nemlig at undgå at blive se eller hørt. Sammen med sin årelange erfaring hjælper hans α7R III'er ham med at opnå begge dele.

"Selvom det er godt at være placeret i nærheden af kameramanden, må skuespillerne ikke kunne se stillbilledfotografen. Det kan virkelig distrahere, hvis du kigger direkte på dem over objektivet. Og dér hjælper min pop op-skærm virkelig. Jeg kan skjule mig bag lydassistenten eller kameraassistenten og stadig få et godt billede, mens jeg selv er usynlig. Jeg kan tilmed sætte det op, så jeg kan fjernstyre fotograferingen."

Når det handler om ikke at blive hørt, er den lydløse optagetilstand i α7R III virkelig nyttig. "Tidligere brugte vi noget, der hedder et "blimp"," forklarer Chris. "Det er et stort lydisoleret kabinet til kameraet, men det var aldrig ideelt, da du kun kunne se ca. 60 % af billedet. Du kunne heller ikke justere eksponeringen eller fokus, og det var stort og tungt. Jeg brugte det i 10-12 år, men da det spejlfrie kamera kom på markedet med sine lydløse lukkere, var det i bogstaveligste forstand som at fjerne et åg fra mine skuldre."

chris-raphael-sony-alpha-7RII-2-actors-in-costume-sit-in-a-dimly-lit-barn

© Chris Raphael | Sony α7R II + 24-70mm f/2.8 GM | 1/125s @ f/2.8, ISO 800

Er en filmfotografs eneste opgave at dokumentere filmproduktionen? Eller kan fotografer som Chris bruge deres kreative evner? "Der er helt sikkert plads til at udtrykke sig," siger Chris, "men det handler dog til et vist punkt mest om dokumentation. Når jeg har fået de primære fotos i kassen på de første par skud samt et par variationer af dem, kan jeg være mere fri og sætte mit eget præg på de næste fotos." På grund af de begrænsninger i lyssætning og komposition, som filmfotografer arbejder under, er det primære, Chris kan gøre for at sætte sit præg på fotografierne, at variere dybdeskarpheden eller lukkerhastigheden. På den måde får han fotografierne til at skille sig ud fra selve filmbillederne.

Om f.eks. actionsekvenser fortæller han: "Hvis skuespilleren er i en slåskamp, eller jeg fotograferer en biljagt, vil jeg ikke blot fotografere ved 1/500 sek. eller 1/1000 sek. og efterfølgende fryse det," siger han. "Jeg vil have noget energi i fotoet, noget slør omkring knytnæveslaget, men jeg vil også bevare fokus på skuespillernes ansigter. Derfor sænker jeg lukkerhastigheden til omkring 1/60 sek. Det er det samme med en biljagt; i stedet for at fryse fotoet og gøre det hele statisk og kedeligt, vil jeg hellere vise noget bevægelse ved hjælp af panorering. Det er bare lidt mere spændende."

chris-raphael-sony-alpha-7SII-jackie-chan-kneels-by-a-building-following-an-explosion

© Chris Raphael | Sony α7S II + 24-70mm f/2.8 GM | 1/320s @ f/4.0, ISO 6400

Chris' tilgang til actionmotiver i filmene er baseret på hans baggrund inden for sportsfotografering, men hans år som portræt- og modefotograf har også hjulpet ham med at fotografere portrætter af skuespillere i studiestil. "Jeg blev en del af et stort sportsbureau og endte med at assistere portrætfotograferne. Jeg havde også lavet lidt fotoarbejde for et teaterselskab, så da en ven af en ven skulle producere en film i London ("Kolde fødder"), blev jeg en del af det. Mit arbejde med film eskalerede derefter, og det er fantastisk, for du fotograferer bogstaveligt talt noget forskelligt hver gang og arbejder med enestående teams."

Denne varierende måde at arbejde på er med til at hjælpe ham med at håndtere de forskellige motiver og situationer, der er på et filmset, siger han. "På et hvilket som helst job kan der være en blanding af svagt lys, action, portrætter og landskaber – og med erfaring kan du simpelthen tilpasse dig hurtigere, så du undgår at gå glip af et skud, hvilket er helt essentielt. Filmselskabet bruger måske millioner af dollars, og de kan ikke bare gentage en scene, fordi du kiggede på dit kamera. Du skal vide, hvilken lukkerhastighed eller hvilket objektiv der vil virke, og så skal du være klar. Du har ikke tid til at kludre i det!"

Produkter i denne artikel 

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-7SM2

α7S II E-mount-kamera med fuldformatsensor

ILCE-6300

α6300 E-mount-kamera med APS-C-sensor

SEL2470GM

FE 24-70 mm F2,8 GM

SEL85F18

FE 85mm F1.8

SEL55F18Z

Sonnar T* FE 55 mm F1,8 ZA

Chris Raphael
Alpha Universe

Chris Raphael

Storbritannien

Stillbilleder er det bedste område, jeg har arbejdet med, inden for fotografering. Hver dag på filmsettet er forskellig, og arbejdet er stadig en fornøjelse…

Se profil


x