Der var engang én, der sagde til mig, at "det kræver 80 % personlighed og 20 % færdighed at tage portrætbilleder". Det lyder måske hårdt, men virkeligheden er, at det gør en stor forskel, hvilken fotograf der tager billedet.
Så dét, man kan gøre for at tage bedre portrætbilleder, er at vise en aktiv interesse i den person, man fotograferer, og lære vedkommende at kende. Man skal ikke spørge til deres weekend uden virkelig at interessere sig for svaret. Spørg dem om deres arbejde, deres venner og familie. Jeg stiller disse spørgsmål og kigger på deres ansigt for at se deres forskellige udtryk. Jeg kan klart se en forskel på den måde, de smiler på, når jeg tager kameraet i hænderne, og den måde, de smiler på, når de virkelig er glade.
For at kunne beslutte mig for min tilgang til portrættet skal jeg sætte det i kontekst. Det er vigtigt for mig at vide, hvem personen er, og hvorfor vedkommende vil have taget portrætbilledet. Allerede der får jeg nogle detaljer om, hvilken stil portrættet skal være i, og hvordan lyset skal være. Jeg hører ofte folk sige, at de er bekymret eller nervøse, fordi "de ikke ser godt ud på billeder", og de afslører detaljer om deres træk, som de ikke er tilfredse med. Dette giver mig igen flere oplysninger om, hvordan lyset skal være, og hvilke vinkler jeg skal fotografere dem fra.
Jeg bruger skærmen på min Sony α7R III til at komponere mine billeder. Hvis jeg bruger søgeren, har jeg mit ansigt presset mod bagsiden af kameraet, hvilket skaber en barriere mellem mig og motivet. Men når jeg bruger skærmen, så kan motivet se mit ansigt tydeligt, mens jeg taler med vedkommende, og der er ikke længere denne afstand mellem mig og mit motiv. Vedkommende kan se mine ansigtsudtryk, hvilket er yderst vigtigt, da vi mennesker er programmeret til at spejle andres udtryk. Det betyder, at jeg kan sige noget sjovt og selv begynde at smile i stedet for at bede vedkommende om at smile, hvilket vedkommende reagerer på. Det giver et mere naturligt smil, og jeg kan så trykke på lukkeren.
Lyssætning er helt essentielt for mine portrætter. Mine motiver kan have nævnt, hvilken side de foretrækker, eller ar og rynker, som de ikke vil have vist. Men ofte tænker jeg faktisk, at det er de ting, der giver dem personlighed, og som jeg gerne vil fremhæve. Folks ansigter har deres egen historie at fortælle.
Da alle mennesker er unikke, har jeg ikke ét setup, jeg altid bruger, og jeg holder altid lyssætningen så enkel som muligt. Jeg kan bruge op til seks forskellige lys på et billede, men nogle af mine foretrukne portrætter er taget med et enkelt lys, så der virkelig er fokus på motivets ansigt og intet andet.
Derefter handler det altid om, hvilken person jeg fotograferer. Generelt fotograferer jeg med Sony 85mm f/1.4 G Master-objektivet, og jeg forsøger ikke at fotografere lavere end f/2.8, da jeg ikke har brug for at sløre baggrunden. Objektivet er utroligt skarpt, og jeg skal tænke over, hvor meget jeg vil have i fokus, og hvor intenst jeg vil have, at forbindelsen mellem motivets øjne og beskueren skal være. Hvis jeg forsøger at bevare alle detaljerne i en persons hår eller det tøj, vedkommende har på, fotograferer jeg med en mindre blænde – ofte ved f/8, f/11 eller f/16.
Den sidste tekniske funktion, der hjælper mig med at fotografere og bevare forbindelsen med motivet, er funktionen med autofokus på øjet. Den giver mig fleksibiliteten til at bevæge mig rundt om motivet og vide, at kameraet nok skal fokusere præcist på øjet hver gang. Jeg har næsten det luksusproblem, at jeg har for mange billeder at vælge imellem, da de alle er så skarpe og i fokus – funktionen fungerer tilmed til folk med briller. Til at starte med tænkte jeg, at denne funktion var lidt af en gimmick, og at den ikke rigtigt ville fungere, men jeg bruger den faktisk hele tiden! Ligesom med kameraets andre funktioner, så synes jeg, at den virkelig hjælper mig med at tage de bedste portrætter, jeg kan.
