Ligesom med alle andre former for fotografering skal man gøre noget anderledes for at få billeder af vintersport til at skille sig ud. Man skal finde sin stil, og når man fotograferer større konkurrencer, kan dette være svært, især når man fotograferer skihop. Man tager til de samme steder år efter år og til de samme skihop. Og der er ikke meget plads, som fotograferne kan placere sig på. Så mit første råd er at ankomme tidligt og forsøge at være den første fotograf på stedet for at få en god plads. Jeg prøver at undgå at stå samme sted som året før, for man bør altid forsøge at forbedre sig og gøre noget andet, end hvad man tidligere har gjort – også selvom det fungerede virkelig godt.

Når jeg skal finde en placering, søger jeg altid at skabe et billede, der ikke ligner alle andre. Lyset er en af de vigtigste ting, og det kan selvfølgelig ændre sig i løbet af en fotografering, så det skal man være opmærksom på. Så er der vinklen. Igen leder jeg efter noget, der er dynamisk og ikke bare et standardbillede af en skiløber eller skihopper. Jeg kan opnå et anderledes udtryk, alt efter hvilket objektiv jeg bruger, så jeg overvejer, hvad jeg gerne vil vise, og, hvilket er mindst lige så vigtigt, hvad jeg gerne vil udelade. Jeg er nødt til at træffe de rigtige valg meget tidligt, og derfor ankommer jeg i god tid og udforsker stedet. Når konkurrencen er startet, kommer atleterne ned én efter én, så det er svært at ændre placering, især på grund af alle de andre fotografer, der også er på stedet.

Det er ofte ret ligetil at tage selve billedet! Jeg bruger et par Sony α9-kameraer med forskellige objektiver, så jeg hurtigt kan skifte mellem dem. Jeg indstiller autofokus til Kontinuerlig og bruger Udvidet fleksibelt punkt eller Enkelt punkt, hvilket giver mulighed for perfekt AF-sporing af motivet. Den hurtige og nøjagtige fokus giver mig mulighed for at koncentrere mig om timingen af billedet og om at sikre den perfekte komposition.

Ved skihop styrter atleterne ned ad bakken med en fart på op til 100 km/t, så hurtig autofokus er helt essentielt. Men for at fastfryse det øjeblik, hvor de flyver gennem luften, har jeg også brug for en hurtig lukkerhastighed. Normalt indstiller jeg lukkeren til 1/1000 eller 1/800 sekund, og så indstiller jeg resten af eksponeringen manuelt. Jeg bruger manuel eksponering, fordi den lysende hvide sne ofte kan påvirke et kameras målinger og gøre billederne for mørke. Når lukkerhastigheden er indstillet, kan jeg bruge den elektroniske søger og LCD-skærmen på bagsiden til at se præcist, hvordan det endelige billede kommer til at se ud. Det giver mig også mulighed for at justere blænden, ISO-følsomheden og hvidbalancen for at få den perfekte eksponering i kameraet.

Nogle gange vil jeg gerne fremvise den utrolige hastighed, som disse atleter suser af sted med, så i disse tilfælde bruger jeg en panoreringsteknik. Jeg reducerer lukkerhastigheden til måske 1/100 eller 1/80 sekund og forsøger at panorere kameraet med samme hastighed som atleten. Så forbliver motivet skarpt, men der vil være bevægelsesslør i baggrunden, hvilket hjælper med at fremhæve hastigheden i bevægelserne. Det er en fantastisk teknik til at få billederne til at skille sig ud.

Hvad angår valg af objektiv afhænger det helt af, hvor man er placeret, og hvad man gerne vil vise. Jeg bruger objektivet FE 16-35mm f/2.8 GM, når jeg gerne vil have et bredt format for at vise meget af baggrunden og omgivelserne. Jeg bruger objektivet FE 24-70mm f/2.8 GM som et generelt universalobjektiv, og jeg er også stor fan af objektivet FE 100-400mm f/4.5.6 GM. Objektivet på 100-400 mm vejer meget lidt i forhold til brændvidden, hvilket gør det ideelt, når jeg bevæger mig rundt på skibakkerne, og det giver mig den perfekte brændvidde til de fleste billeder, jeg tager.

I forhold til dét, jeg ønsker at fotografere, så handler det øjeblik, jeg i virkeligheden kigger efter, ofte om både følelser og action. Jeg vil gerne indfange hastigheden og intensiteten i øjeblikket, men jeg kigger også efter atleternes reaktioner efter udførelsen. Jeg kigger efter følelserne, og det er måske ikke kun hos selve atleterne, men også den måde, de interagerer med publikum på – fans og supportere, der hepper på dem. Det er disse små øjeblikke, der virkelig kan skabe uforglemmelige billeder.

Mit sidste råd er, at man skal bruge alle de erfaringer, man har fra andre former for fotografering. Ud over at have fotograferet mange forskellige sportsgrene har jeg taget mange gadefotos. Erfaringen og øvelsen, jeg fik med gadefotografering, har hjulpet mig med at kigge efter interessante vinkler, baggrunde og lys. Der er altid færdigheder fra andre former for fotografering, man kan inkorporere i fotografering af vintersport. Det er alt sammen en del af at udvikle sin egen stil og sine egne idéer.