peter neill sony alpha 7SII en guitarist står alene på scenen vendt mod publikum

Sådan fotograferer jeg | Livemusik

Peter Neill

Selvom jeg er der for at få de billeder i kassen, jeg har brug for, skal jeg være opmærksom på andre mennesker og frem for alt på selve kunstneren. Når man fotograferer bag scenen, skal man vide, hvornår man skal stoppe med at fotografere. Det er fint at tage et par billeder af forsangeren, der vælger et outfit til aftenen, men det er ikke okay at stå der i fem minutter og kredse om vedkommende som en hveps

peter neill sony alpha 7SII guy garvey fra albuen på scenen med skærme hængende over hans hoved

© Peter Neill | Sony α7S II + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/200s @ f/2.8, ISO 1600

Og så er der publikum. Hvis man blokerer deres udsyn, devaluerer man oplevelsen for nogen, der har betalt for at være der. Man skal være respektfuld, og jeg spørger altid først. Hvis jeg kommer til at spærre nogens udsyn kortvarigt, vender jeg mig altid om og undskylder og siger "tak". Man kommer langt med en smule høflighed.

peter neill sony alpha 7RIII en guitarist med sin gibson les paul synger entusiastisk til publikum

© Peter Neill | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/500s @ f/3.5, ISO 1600

Som for andre fotografer gælder det, at jeg er med på hele touren; jeg springer ikke bare ind og knipser løs de første tre numre. Pressefotografer har kun disse tre numre til at få de bedste skud, så det er ikke fair, at jeg skal være ekstra fyldstof. I stedet prøver jeg at bruge de tre numre som en kreativ mulighed til at finde et unikt sted i forestillingen. At tage billedet Så, hvad kan begejstre mig ved et billede? Faktisk ethvert billede, som formidler den energi, der er på stedet. Jeg forsøger at finde ud af, hvordan jeg kan formidle den energi, der er i lokalet. Dette kan betyde, at jeg skal tage billedet gennem menneskemængden, og når alt kommer til alt – uden menneskemængden, så kunne det jo lige så godt have været et billede fra en prøve. Der er ingen regler; det handler om at se gennem søgeren og få den rigtige følelse. Det er mere instinktivt, end man skulle tro.

peter neill sony alpha 7SII en energisk sanger med udstrakte arme set fra oven

© Peter Neill | Sony α7S II + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/800s @ f/4.0, ISO 2000

Kameraer og objektiver – hvornår skal hvad bruges

Jeg vil altid gerne have to kameraer om halsen: Sony α7R III og α7S II. Jeg tager mange billeder med α7R III. Dets sensor på 42,2 megapixel giver mig detaljerede billeder, og det er virkelig godt ved svagt lys. Men når der er meget svagt lys, bruger jeg α7S II. Det har en sensor med lavere opløsning, men jeg kan fotografere med høj følsomhed uden at introducere billedstøj.

peter neill sony alpha 7SII en forsanger og en guitarist står med udstrakte arme og interagerer med publikum

© Peter Neill | Sony α7S II + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/800s @ f/4.0, ISO 2500

Sammen med disse kameraer bruger jeg fire objektiver: Jeg har normalt monteret 24-70mm f/2.8 GM-objektivet på et af kameraerne, og så har jeg 85mm f/1.4 GM-objektivet eller 70-200mm f/2.8 GM-objektivet på det andet. I min taske gemmer jeg 12-24mm f/4 G-objektivet, som giver mig de bedste billeder i vidvinkel. Disse objektiver dækker alt, hvad jeg har brug for til at fotografere en koncert.

Hvis jeg fotograferer en enkelt koncert i modsætning til en hel turné, er 24-70mm f/2.8 GM-objektivet et super objektiv at have monteret på mit kamera. Jeg kan fotografere hele natten bare med dette objektiv. Men når jeg fotograferer en turné og allerede har billeder fra et par aftener, bruger jeg nogle gange kun 85mm f/1.4-objektivet. Det er interessant at begrænse sig selv til kun et enkelt objektiv, for man begynder at fokusere på detaljer og kigge efter mere kreative måder at fotografere på.

peter neill sony alpha 7RIII en silhuet af en sanger foran blåt scenelys

© Peter Neill | Sony α7R III + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/1000s @ f/2.8, ISO 800

85mm f/1.4 GM-objektivet er fantastisk på et koncertsted med mindre lys. Jeg er for nylig blevet forelsket i funktionen med autofokus på øjet i α7R III, især når jeg bruger 85mm GM-objektivet helt åbent ved f/1.4. Den nye opdatering betyder, at der altid søges efter et øje, så alle fotos af sangeren er i fokus, i stedet for at fokus er på vedkommendes øjenvipper eller næse eller mikrofonen foran vedkommendes ansigt. Det er virkelig en nyskabelse.

peter neill sony alpha 7SI en forsanger står alene forrest på scenen og interagerer med publikum

© Peter Neill | Sony α7S II + FE 85mm f/1.4 GM | 1/1250s @ f/1.4, ISO 200

Fokusering Jeg skifter mellem autofokus og manuelt fokus. Det kreative valg er den manuelle fokus. Det kan f.eks. være, at jeg vil have guitarstrengene til at fremstå knivskarpt og kan se, at forsangeren nemt bliver sløret i baggrunden. Som hjælp til dette udnytter jeg funktionen Maksimumvisning, der også hjælper mig, når jeg bruger ældre, manuelle objektiver. Jeg indstiller også en brugertilpasset knap til at aktivere og forstørre billedet. Jeg kan springe ind live i billedet og tjekke fokus, hvilket er vigtigt med den høje opløsning på α7R III. Eksponering Jeg bruger altid kameraet med fuld manuel eksponering. Jeg kan lide at have konstant kontrol over lukkeren, blænden og ISO-følsomheden. Hvilken blænde jeg vælger, afhænger af kommercielle og tekniske overvejelser. Hvis jeg f.eks. prøver at fotografere til en tourplakat, skal jeg være sikker på, at alle gruppens medlemmer er i fokus, så jeg skynder nok med f/5.6 i stedet for f/2.8 eller f/1.4. Og når det gælder lukkerhastigheden, så skal jeg overveje bevægelsesslør, når kunstneren bevæger sig. Det laveste, som jeg finder behageligt at skyde med, er omkring 1/160. sek., hvis jeg vil have et knivskarpt billede. Bevægelsesslør kan være kunstnerisk støj og i sådanne tilfælde kan jeg gå meget længere ned for at få bevægelsesslør på f.eks. trommer eller strenge.

peter neill sony alpha 7SII guitarist kigger ud over scenekanten, mens publikum holder deres mobiltelefoner op

© Peter Neill | Sony α7S II + FE 24-70mm f/2.8 GM | 1/200s @ f/2.8, ISO 800

Der er nogle få vigtige ting afhængigt af billedet, men kunstnerens ansigt er normalt vigtigt. Med både α7R III og α7S II får jeg masser af plads, hvad angår skyggedetaljer, når jeg redigerer råfilerne. Min generelle regel er derfor at undgå overeksponerede områder. Jeg bruger histogrammet til at kontrollere eksponeringen af områder, før jeg tager billedet. Jeg vil altid hellere have flere skygger og ikke miste det belyste område, men nogle gange kan det ikke undgås. Jeg har ikke noget imod, at et tilfældigt punkt overeksponeres, men når man har et stort fladt område, undgår jeg det helt. Jeg synes, det er meget mere effektivt at bruge skyggerne, i stedet for at forsøge at reducere belysningspunkterne.

Udvalgte produkter

Peter Neill

Peter Neill | Storbritannien

"Peter Neill er den stærkeste fotograf, vi nogensinde har mødt. Vi vil ganske enkelt ikke bruge andre længere. – Mark Sheehan, The Script"

Tilmeld dig, og få et α Universe-nyhedsbrev

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbreve fra α Universe

Angiv en gyldig e-mailadresse

Tillykke! Du er nu tilmeldt