Detaljerede historier i Alpha Universe
Detaljerede historier i Alpha Universe
Sådan fotograferer jeg
Ekstraordinære landskaber med Michael Schaake 

Det vigtigste ved landskabsfotografering er, at man skal have tålmodighed og nyde sit ophold i landskabet. Der går meget tid med at vandre og vente på det rette lys, så man skal være glad for at tilbringe tid i naturen.

michael schaake sony alpha 7RM3 et snedækket landskab med bjerge i det fjerne oplyst af lyserødt lys

© Michael Schaake | Sony α7R III + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/30s @ f/16, ISO 500

Planlægning og forberedelse

Når jeg fotograferer landskaber, vil jeg gerne tage beskueren med på en rejse og vise landskaberne, som jeg har set dem. De skal bliver bjergtaget af scenen på samme måde, som jeg blev, da jeg tog billedet. En af de måder, som jeg opnår det på, er ved at lave så lidt research som muligt om en lokation. Hvis jeg ser for mange billeder af andre fotografer, så ødelægger det den der følelse af noget vidunderligt, som man får, første gang man ser et sted.

Kortlægning af scenen

Nogle af de mest berigende lokationer kan være hårde at komme frem til. Størstedelen af mine billeder er taget i landene mod nord, så jeg vandrer meget til lokationer. Jeg undervurderer aldrig, hvor krævende en vandretur kan være, så det er altafgørende for mig at have et let kamera, som f.eks. alle kameraer i Sony Alpha-serien, da det betyder, at jeg nemt kan gå på opdagelse.

 

michael schaake sony alpha 7RM4 en stormfuld himmel over bjerge og havet med solen, der kigger igennem skyerne i det fjerne

© Michael Schaake | Sony α7R IV + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 4s @ f/22, ISO 50

Når jeg er klar, går jeg en tur gennem landskabet. Jeg leder ikke aktivt efter noget at fotografere, men normalt er der noget, som fanger mit øje. Flere ting skal fungere i et billede, enten alene eller i kombination med noget andet, f.eks. lysets retning og kvalitet, og den måde det former landskabet på, interessante strukturer og linjer. Hvad angår farve, så er morgen og aften naturligvis særligt spændende, så jeg forsøger at time det sådan, at jeg fotograferer på disse tidspunkter.

michael schaake sony alpha 7RM4 to stråtækte lader med udsigt over en naturlig bugt

© Michael Schaake | Sony α7R IV + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/30s @ f/13, ISO 250

Et af mine foretrukne billeder blev taget i en gammel landsby, der tilhører samerne i Sverige. Den bruges kun til ceremonier og er ubeboet resten af tiden. Jeg overnattede der i min bil og vågnede kl. 7 for at se, hvordan lyset ville udvikle sig. Det var meget tåget den dag, og området var ubeskriveligt smukt. Når jeg ser tilbage, vil jeg sige, at det var et af de mest fredfyldte og fabelagtige steder, jeg har været.

Jeg så den her vidunderligt buede linje langs kysten, der førte til træhytten. Søen lå stille hen i tågen, og solen balancerede kompositionen i fotoet på smukkeste vis. Jeg måtte bare tage det billede. Jeg ventede i ca. 10 minutter, indtil solen kom ud af tågen, og så var øjeblikket perfekt til at begynde at fotografere.

michael schaake sony alpha 7RM4 et lille vandfald ved en klippe nær havet

© Michael Schaake | Sony α7R IV + FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/20s @ f/13, ISO 100

Indstilling af kameraet

Jeg bruger en række forskellig Sony-kameraer, afhængigt af hvad jeg skal fotografere, og hvor jeg skal rejse hen. Der er utallige årsager til, at jeg elsker at fotografere med dem – lige fra sensorernes brede dynamiske frekvensområde og den lange batterilevetid til den høje opløsning.

michael schaake sony alpha 7RM4 en stormfuld himmel over en stejl klippe ved havet

© Michael Schaake | Sony α7R III + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/2500s @ f/9.0, ISO 100

Mit primære kamera er Sony α7R IV, som jeg elsker pga. opløsningen på 61 megapixel. Derudover har jeg også Sony α7R III, α9 og α6400. Jeg har mange objektiver til disse kameraer, men når jeg vandrer, tæller hvert gram. For at sikre, at jeg kan bevare min energi, rejser jeg så let som muligt, så ofte medbringer jeg kun α7R IV med FE 16-35mm f/4 ZA OSS-objektivet.

Hvis jeg skal vandre i et par dage, så medbringer jeg måske også FE 24-105mm f/4 G OSS-objektivet i min taske, hvilket giver mig lidt fleksibilitet til at udvælge detaljer i landskabet.

michael schaake sony alpha 7RM4 en række træer står i horisonten i et snedækket landskab

© Michael Schaake | Sony α7R IV + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/60s @ f/5,6, ISO 250

Hvad angår eksponering af billedet, plejer jeg at fotografere en del i tilstanden Blændeprioritering og med følsomheden angivet til Automatisk ISO med en minimum lukkerhastighed. Jeg fotograferer også ofte med manuel eksponering, afhængigt af hvordan kameraet måler scenen. Med det i mente bruger jeg ofte Matrixmåling til at undersøge hele scenen, eller jeg måler efter højlys for at sikre, at jeg bevarer så mange højlysdetaljer som muligt.

 

Farve og fotografering i RAW

Jeg fotograferer altid billeder i RAW-format. Når jeg fotograferer på denne måde, har jeg mulighed for at indfange flest mulige detaljer, hvilket giver mig mere frihed, når jeg redigerer billederne.

Det betyder dog også, at udgangsbilledet er meget fladt, hvad angår redigering. Et godt tip, jeg har, hvis du fotograferer i RAW, er at bruge funktionen Natural Creative Style i kameraet. Rediger stilen ved at justere kontrasten og farven til et minimum. Når du kigger gennem søgeren, kan du se et fladt billede, der næsten ser ud som et RAW-billede. Det er måske ikke det flotteste, men det giver dig mulighed for at se mange flere detaljer i det, der fremhæves, og i skyggerne, så du kan se, hvilke oplysninger du skal arbejde med i RAW-filen.

 

michael schaake sony alpha 7RM4 en række nåletræer i et snedækket landskab ved solnedgang

© Michael Schaake | Sony α7R IV + FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/50s @ f/10, ISO 125

Når jeg redigerer råfilerne, er mit mål altid at genskabe den måde, scenen så ud på, fra min hukommelse. Jeg leger måske med kontrasten for at skabe en stemning, men jeg forsøger at bevare naturlige farver, så de er så tæt på det, jeg husker, som muligt. Det er sådan, jeg ønsker, at folk skal se mine billeder.

 

Udvalgte produkter
ILCE-7RM4
α7R IV 35 mm fuldformatkamera med 61,0 MP

ILCE-7RM4

ILCE-7RM3
α7R III 35 mm fuldformatkamera med autofokus

ILCE-7RM3

ILCE-9
α9 med stablet CMOS-sensor i fuldformat

ILCE-9

SEL1635Z
Vario-Tessar T* FE 16-35 mm F4 ZA OSS

SEL1635Z

SEL24105G
FE 24-105mm F4 G OSS 

SEL24105G

SEL70300G
FE 70-300mm F4.5-5.6 G OSS

SEL70300G

Relaterede artikler
Michael Schaake
alpha universe

Michael Schaake

Tyskland

"Det kan være en ærefrygtindgydende og personlig oplevelse at være til stede i nuet og se naturens dramatiske skønhed omkring sig. Når jeg deler mine billeder, forsøger jeg at tage andre med på denne rejse sammen med mig."

Se profil


x