Om aftenen får bygninger et helt nyt udseende. Alle linjerne, lyset og farverne kan skabe nye former. Det er derfor, at jeg synes, at byen om aftenen er så æstetisk tiltalende. Blandt de mange former, som jeg kigger efter, er ledende linjer. Disse linjer kan skabes ved hjælp af en vej, der fører op til en bygning, eller det kan være en del af en anden bygnings struktur, men til syvende og sidst er, at de er et redskab, jeg kan bruge til at trække beskuerens øjne mod scenen.
En anden ting, jeg kigger efter, er uregelmæssigheder. Det kan være noget så simpelt som, at alt lyset i en bygning er tændt på nær ét. Mennesker er meget gode til hurtigt at spotte sådanne mønstre eller afbrydelser i dem, så de udgør spændende fokuspunkter.
Når det drejer sig om at gøre sig klar til et billede, så foretrækker jeg at være uforberedt. Jeg tager ofte afsted for at fotografere en bestemt bygning og begynder at udforske alle de forskellige vinkler eller perspektiver, som jeg kan fotografere fra. Det er meget naturligt og giver mig mulighed for at blive ved med at være kreativ. Hvis jeg planlægger et billede præcist, hvor jeg ved, hvornår solskinnet rammer et bestemt punkt på et bestemt tidspunkt på dagen, så kan jeg tage afsted, vente og tage dét billede. Men når jeg har få forventninger, så fortsætter jeg blot med at fotografere, da jeg aldrig ved, hvordan lyset, skyggerne og refleksionerne vil spille sammen.
Tidligere i år stod jeg på Times Square i New York, og ligesom alle andre turister kiggede jeg op og drejede rundt for at se alle neonlysene og bygningerne, der hævede sig over mig. Så tog jeg mit FE 12-24mm f/4 G Lens frem og tog et billede opad, hvor alle bygningerne trækker øjet mod lysreguleringen midt på billedet. Et kig op skaber næsten altid interessante billeder, da meget få mennesker ser verden på denne måde.
Jeg har også føjet det nye FE 12-24mm f/2.8 G Master-objektiv til mit udstyr, og jeg nyder at have mulighed for at bruge det ekstra 1EV-lys. Jeg kan ret godt lide at fotografere med håndholdt kamera med dette objektiv takket være den mængde lys, som det lukker ind. Jeg ved også, at jeg kan presse ISO-følsomheden op på Alpha 7R III, uden at det går ud over billedkvaliteten, som stadig er helt i top. Jeg kan godt lide at fotografere med håndholdt kamera, når muligheden byder sig, da det giver mig større frihed til at fotografere og gå på opdagelse, men hvis jeg vil tage et billede, der kræver lang eksponering, så placerer jeg naturligvis kameraet på et stativ.
For nylig brugte jeg FE 20mm f/1.8-objektivet til at fotografere Neowise-kometen på himlen over Bodiam Castle. Der foregik meget på billedet, men jeg skulle træffe nogle vigtige beslutninger om, hvordan jeg ville placere alt i scenen. Jeg vidste, at kometen ville være lavt på himlen, og jeg ville også have, at refleksionen i voldgraven skulle gøre forgrunden interessant, så jeg gjorde mig klar til at fotografere kometen på himlen lige over en af borgens tårn. Strukturmæssigt skulle borgen være det første, som tiltrak en persons blik. Derefter ville man lægge mærke til stjernerne på himlen, før man til sidst spottede kometen.
Selvom jeg elsker mine objektiver med supervidvinkel, handler mit arbejde ikke kun om at bruge dem. Jeg lærte at fotografere med et objektiv på 35mm, så jeg er stadig meget glad for at bruge denne brændvidde til mere traditionelle billeder. Jeg mener, at det er vigtigt at vide, hvilke objektiver eller brændvidder der skal bruges, og hvorfor man bruger dem, og det kommer ofte fra erfaring. Jeg har normalt FE 24-70mm f/2.8 G Master-objektivet i min taske for at dække en lang række brændvidder, og det giver mig samtidig mulighed for at fotografere flere billeder i en serie, så jeg kan forsøge at skabe en form for historie. Jeg bruger også FE 70-200mm f/2.8 G Master-objektivet, men på grund af dens størrelse og vægt medbringer jeg det kun til steder, hvor jeg ved med sikkerhed, at jeg vil bruge det, f.eks. når jeg fotograferer fra et hustag og gerne vil indfange en bygnings særlige arkitektur eller noget i det fjerne.
Et af de bedste råd, jeg kan give andre, der fotograferer arkitektur, er at sørge for, at man har alt på plads i kameraet, før man stopper med at fotografere. Det kan være svært at arrangere alt perfekt, når man fotograferer med et supervidvinkelobjektiv. Det var f.eks. en drøm at fotografere Justizpalast i Wien. Der er så mange linjer. Jeg fotograferede billedet ved 16mm, og når man fotograferer med så vid vinkel, skal man være sikker på, at alt er fuldstændigt lige, ellers bliver det ikke godt. På Alpha 7R III bruger jeg altid gitterlinjerne og lader dem være slået til. De hjælper mig med at sikre, at alle linjer er lige, mens vaterpasguiden betyder, at jeg kan tjekke, at mit kamera også er i vater med gulvet. Når man har taget billedet, skal man huske at tjekke det på skærmen, inden man går der fra.
