Detaljerede historier i Alpha Universe
Hurtigt og bredt: 20mm f/1.8 G

Det nye 20mm f/1.8 G-objektiv fra Sony er det bredeste prime-objektiv i fuldformat i E-mount-serien, og det giver brugerne større frihed til at tage betagende billeder af landskaber og stjernehimlen samt til at indfange imponerende videooptagelser.

sony-fe-20mm-f18-prime-objektiv

Fire af vores European Imaging Ambassadors var så venlige at afprøve objektivet inden dets lancering, og her kan du se, hvad de sagde om det.

Terry Donnelly

"Jeg afprøvede FE 20mm f/1.8 G i flere forskellige situationer med mit Alpha 9 og Alpha 7R III og opdagede, at håndteringen var præcis, som jeg havde forventet – nem og bekvem med fantastisk skarpe resultater!"

"Selv med en indstilling helt ned til f/22 var der ingen sløring af billedets kanter, og selvom der var punkter med skarpt lys i dette billede, kunne jeg ikke se nogen tegn på kromatisk afvigelse eller koma."

© Terry Donnelly | Sony α7R III + FE 20mm f/1.8 G | 30s @ f/22, ISO 100

© Terry Donnelly | Sony α7R III + FE 20mm f/1.8 G | 30s @ f/22, ISO 100

"Jeg er stor fan af at tage utraditionelle portrætter med et vidvinkelobjektiv, så jeg var spændt på at se, hvilke effekter det ville give, når jeg fotograferede med en bred blænde. Jeg tog dette portræt med helt åben blænde, og jeg elsker den ensartede bokeh."

© Terry Donnelly | Sony α9 + FE 20mm f/1.8 | 1/640s @ f/1.8, ISO 400

© Terry Donnelly | Sony α9 + FE 20mm f/1.8 | 1/640s @ f/1.8, ISO 400

Det kompakte design rummer to AA-elementer (Advanced Aspherical) og tre ED-glaselementer (Extra-low Dispersion), som leverer skarphed fra kant til kant, selv ved f/1.8. Det anvender desuden to lineære XD-motorer (Extreme Dynamic), der leverer hurtig, præcis og lydsvag autofokus ved både stillbilleder og videooptagelse.

Ilhan Eroglu

"For mig er dybdeskarphed ved svag belysning meget vigtig i landskabsfotografering. Jeg opdagede, at hvis jeg holdt en bestemt afstand til genstanden foran mig, var mellem- og baggrunden stadig knivskarp, selv ved f/1.8. Det betød, at jeg kunne holde ISO på et minimum og stadig ikke behøvede at bruge lange eksponeringer."

© Ilhan Eroglu | Sony α7R III + FE 20mm f/1.8 | 1/8s @ f/1.8, ISO 250

© Ilhan Eroglu | Sony α7R III + FE 20mm f/1.8 | 1/8s @ f/1.8, ISO 250

"Jeg var også interesseret i at se, hvordan objektivet klarede sig på mit Alpha 6600, og jeg opdagede, at det gav en fremragende skarphed med minimal forvrængning, selv for så bredt et objektiv."

© Ilhan Eroglu | Sony α6600 + FE 20mm f/1.8 | 30s @ f/7.1, ISO 100

© Ilhan Eroglu | Sony α6600 + FE 20mm f/1.8 | 30s @ f/7.1, ISO 100

"Jeg er også vild med konstruktionskvaliteten – den minder mig om 24mm f/1.4 G Master, som er en af mine favoritter. Det lykkedes mig at optage lidt video med 20mm-objektivet, og jeg var især glad for, at jeg kan slå kliklydene fra på den manuelle blændering, ligesom jeg kan på 24mm-objektivet. Det er en stor fordel, når man skal være stille under optagelsen, og den næsten lydløse autofokus var også en bonus. Generelt balancerede objektivet rigtigt godt på både mit Alpha 6600 og 7R III ved håndholdt optagelse af video og stillbilleder."

Albert Dros

"I de få dage, hvor jeg kunne afprøve objektivet, var vejret ikke så godt i min hjemby Amsterdam, og det var ærgerligt, da jeg havde håbet på at forsøge mig med nogle billeder af stjernehimlen. Jeg kom dog ud at par af aftenerne, og på trods af regnen lykkedes det mig at gennemføre fotograferingen. Objektivet blev indimellem ret vådt, men det fungerede stadig perfekt!"

© Albert Dros | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 1/100s @ f/1.8, ISO 100

© Albert Dros | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 1/100s @ f/1.8, ISO 100

"Billedet ovenfor blev taget med den mindste fokusafstand, og jeg var især imponeret over den perfekt cirkulære bokeh ved f/1.8. Mange af mine vidvinkel-landskabsbilleder er taget ved f/11 eller mindre, men det var virkeligt sjovt at lege med den korte dybdeskarphed på dette objektiv."

© Albert Dros | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 2s @ f/11, ISO 100

© Albert Dros | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 2s @ f/11, ISO 100

"Jeg ville gerne prøve at tage indendørs arkitekturbilleder, så jeg tog det med på Eemhuis-biblioteket i Amersfoort. Ved f/11 bliver billedet imponerende skarpt overalt, og hvis jeg beskærer til billedets midte, kan jeg stadig læse titlerne på magasinerne."

20mm f/1.8 G er en anelse mindre og lettere end søstermodellen 24mm f/1.4 G Master, men har et lignende design.

The 20mm f/1.8 G is slightly smaller and lighter than its stablemate 24mm f/1.4 G Master, whilst sharing a similar design.

Ole C. Salomonsen

"Meget af min fotografering indebærer arbejde i mørke, når jeg fotograferer nordlys og stjerner, så jeg er ret glad for prime-objektiver og hurtige objektiver. Gennem de mange år, hvor jeg har afprøvet objektiver, har jeg opdaget én ting, nemlig at hurtige vidvinkelobjektiver ofte har problemer med forvrængning og fortoning, og mange af dem kan ikke holde kanterne skarpe, hvis midten af billedet er i fokus."

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 15s @ f/1.8, ISO 800

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 15s @ f/1.8, ISO 800

Sony FE 24mm f/1.4 GM er et af mine foretrukne objektiver af den simple årsag, at det præsterer fremragende, når det er helt åbent, og hvis jeg placerer stjerner i hjørnet af billedet, forbliver de runde og bliver ikke til bananer! Men ofte vil jeg gerne bruge et bredere objektiv, så jeg var meget spændt på at prøve 20mm-objektivet. Selvom jeg kun havde nogle få dage til at fotografere, og vintervejret i Tromsø har været forfærdeligt, lykkedes det mig at komme ud til nogle af mine yndlingssteder."

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 15s @ f/2.8, ISO 1600

© Ole C. Salomonsen | Sony α7R IV + FE 20mm f/1.8 | 15s @ f/2.8, ISO 1600

"Mine indledende konklusioner er, at det her er et fantastisk objektiv – knivskarpt over hele billedet, selv ved f/1.8, og selvom jeg elsker 24mm-objektivet, kan den kortere brændvidde nogle gange gøre hele forskellen."

"Det er muligvis mit yndlingsobjektiv til fotografering af nordlys fra nu af. Jeg er meget imponeret over det."

Udvalgte produkter
FE 20mm f/1.8 G
FE 20mm f/1.8 G

SEL20F18G

ILCE-7RM4
Sony α7R IV

ILCE-7RM4

ILCE-7RM3
Sony α7R III

ILCE-7RM3

ILCE-9
Sony α9

ILCE-9

ILCE-6600
Sony α6600

ILCE-6600


x