f/8 og vær til stede

Samuel Aranda 

Samuel Aranda arbejder for tiden på en opgave for New York Times i sin hjemby Barcelona, og han virker tænksom, da vi taler sammen. Han siger: "Jeg har læst et sted, at der er to slags fotografer: jægere og fiskere. Jægerne går på jagt efter det, de skal bruge til deres historie. Og fiskerne? Vi er måske mere dovne, mere kaotiske, og nogle gange fanger vi en god fisk, men hvis havet ikke viser sig fra sin venlige side ... ja så fanger vi ingenting", siger han med et skuldertræk.

Sammenligningen beskriver Samuels holdning til sit arbejde perfekt: Han er en pressefotograf, som fordyber sig i sine emner. Ligesom fiskeren og modsat jægeren foretrækker han at engagere sig dybt i sine emner eller miljøer i stedet for at holde en vis afstand. Det faktum, at han har vundet prisen for årets pressefoto (og en lang række andre priser) og har en 20-årig karriere bag sig, viser med al tydelighed, at det betaler sig. 

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – deltagere i Tomatina-festivalen slapper af i en pøl af mosede tomater
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 35mm f/2.8 ZA | 1/1250s f/5.0, ISO 800

Samuel interesserer sig mere end noget andet for mennesker og deres historier, deres glæder og deres kampe; fotografering er blot det værktøj, han har fundet til at formidle det. Han blev født ind i en politisk aktiv familie, idet hans far arbejdede for kommunistpartiet, og han fortæller, at aktivistånden tydeligt kunne mærkes i hjemmet. Det inspirerede ham til at begynde at fotografere sit nærområde.

"Der var altid ballade mellem politiet og besætterne. De begyndte at arrestere mine venner, så jeg tog billeder af det og senere af demonstrationerne og sammenstødene med politiet".

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – en demonstrant konfronterer en politibetjent under urolighederne i Catalonien
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 85mm f/1.8 GM | 1/125s f/4.5, ISO 200

Han blev professionel som 19-årig og arbejdede for lokale og nationale aviser, indtil han som 21-årig flyttede til Jerusalem for at opleve konflikten der. Siden da har han dækket nogle af de vigtigste historier i nyere tid, herunder det arabiske forår, krigene i Irak og Yemen og Ebola-udbruddet i Sierra Leone. 

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – trængsel blandt en gruppe spanske vilde heste
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 85mm f/1.8 GM | 1/800s f/8.0, ISO 200

Han mener, at det er følelser, som skaber en god dokumentarist. "De skal altid være til stede. Uanset hvilket kamera jeg bruger, om billedet er i fokus eller ude af fokus, i sort-hvid eller i farver ... når du ser billedet, skal det vække følelser". Det er her, hans engagement i de mennesker, han dokumenterer, er en hjælp. Det er det eneste, der kommer tæt på en formel for Samuel: "Jeg har brug for at være blandt de mennesker, jeg fotograferer. Som for eksempel med det arabiske forår i Yemen og Libyen, hvor jeg mødte unge mennesker, som ønskede forandring. De gav mig lov til at overnatte hos sig og tage med dem ud til frontlinjen – jeg følte mig forbundet med dem, og det gør det lettere at fortælle historien".

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – spanske kvægtyve forsøger at indfange vilde heste
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 35mm f/2.8 ZA | 1/160s f/7.1, ISO 50

"Men der er grænser", siger Samuel. "Som dokumentarist skal jeg have det godt med mine beslutninger. Jeg lader aldrig arbejdet komme i første række. Hvis jeg befinder mig i en situation, hvor jeg føler, at jeg ikke skal tage et billede, eller hvis emnet ikke har det godt med at få taget sit billede, så gør jeg det ikke". Han fortæller om en opgave for New York Times, hvor han i seks måneder fulgte en afrikansk gadesælger i Barcelona. Det var historien om, hvordan migranter ankommer til Europa, og hvordan de overlever.

"Jeg fulgte ham i flere måneder, men pludselig ringede han til mig og sagde, at han ikke ønskede at få sit billede offentliggjort, fordi han mente, at jeg udnyttede ham. Rent professionelt ærgrer det mig rigtig meget, for det var stærke billeder, men jeg var nødt til at respektere hans ønsker. Jeg må vise mine emner respekt – det er en stiltiende aftale. De lider og gennemlever ægte problemer." 

Han siger, at dem, der gør det modsatte – jægerne – har mistet blikket for det, de laver, fordi de har "ladet sig selv blive større end billederne".

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – senegalesiske fiskere trækker deres båd på land
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 35mm f/2.8 ZA | 1/1000s f/3.2, ISO 100

Han er også meget bevidst om den type situationer, ligesom han har mærket på egen krop, hvad der sker, når man engagerer sig for dybt i historien: "Du skal tro på det, du laver, men nogle gange er du også nødt til at træde et skridt tilbage". Samuel fortæller om en sådan situation, der opstod, efter at han havde dækket Ebola-udbruddet i Sierra Leone i 2015. "Da det var overstået, kunne jeg ikke mere. Jeg var følelsesmæssigt overbelastet på grund af alt det, jeg havde set. Jeg var nødt til at tage en pause for at tømme hjernen, for det var det sværeste, jeg nogensinde havde lavet". Han beskriver de intense og ekstreme følelser, han havde, og hvordan han så den menneskelige smerte, men også den positive indvirkning, man kan have som fotojournalist: "Vi offentliggjorde en historie om et hospital uden ressourcer, hvor folk bare døde, og den kom på forsiden af New York Times. Tre dage senere kom hjælpen, og sygeplejerskerne ringede for at takke os".

Samuel Aranda Sony Alpha 7RII – rose efterladt på fortovet efter terrorangrebet i Barcelona
© Samuel Aranda | Sony α7R II + 35mm f/2.8 ZA | 1/80s f/8.0, ISO 100

For nylig, mens han dækkede uafhængighedsbevægelsen i Barcelona, fandt Samuel ud af, hvordan det føles, når man ikke kan frigøre sig fra sit emne. "De fleste af mine venner var med i bevægelsen, og der kredsede helikoptere hen over vores boliger i månedsvis. Folk blev skudt, og en af mine venner mistede sit ene øje. Jeg løb ned på gaden for at fotografere mennesker, som fik bank af politiet, og så løb jeg op i lejligheden igen for at sende dem til New York Times".

Det var første gang, han følte, at barrieren var blevet nedbrudt. Han fortæller: "Der var ikke nogen sikkerhedsafstand. Efter folkeafstemningen kørte jeg ud til den landsby, jeg kommer fra, og alle var dybt chokerede. Militærpolitiet brød ind på skolen for at få fat på stemmeboksene, og de uddelte slag til mennesker, jeg kender. Det gik hårdere for sig i landdistrikterne, fordi det var militærpolitiet, der blev sendt ud. Men det er derfor, vi har brug for mennesker, der befinder sig i frontlinjen og kan fortælle historierne".

 Produkter i denne artikel 

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

SEL85F18

FE 85mm F1.8

SEL35F28Z

Sonnar T* FE 35 mm F2,8 ZA

Samuel Aranda
alpha universe

Samuel Aranda

Spanien

Når det kommer til fotografering, er jeg kun interesseret i følelser.

Se profil


x