Dybde i skyggerne

José M. Mercado

Uanset om det er et personligt projekt eller et billede til et magasin, er José M. Mercados største passion at fotografere mennesker. "Jeg kan ikke forestille mig mine billeder uden mennesker, for de er den primære grund til, at jeg overhovedet arbejder med fotografering", fortæller han.

Den måde, José lyssætter sine portrætter på, er essentielt for de billeder, han tager, og det er ikke noget, han blot finder ud af på stedet. Det kræver omhyggelig planlægning helt fra starten at skildre motivernes historie og karakter. Faktisk er det meste arbejde allerede udført, når José er klar til at trykke på udløseren. 

jose m mercado sony alpha 9 kvinde med en ulden hat mod en sort baggrund

© José M. Mercado | Sony α9 | Vario-Sonnar T* 24-70mm f/2.8 ZA SSM | 1/200s @ f/5.6, ISO 100

"Der ligger en omfattende skabelsesproces bag hvert eneste af mine billeder", forklarer han, "der sommetider har strakt sig over flere måneder. Hver opgave er unik, men min modus operandi er altid den samme".

I den indledende fase samler han oplysninger om det tema, han arbejder med, så han kan udtrykke sit synspunkt. I den efterfølgende kreative proces bruger han tegninger som grundlag for lyssætningkonfigurationen og layoutet i det endelige billede. Og når billedet skal tages? "Så er arbejdet næsten udført", siger han og trækker på skuldrene, "og jeg mangler bare at overføre det billede, jeg har i mit hoved eller på tegningerne, til kameraet".

jose m mercado sony alpha 99 kvinde draperet i rødt stof hænger i en trapez

© José M. Mercado | Sony α99 | Vario-Sonnar T* 24-70mm f/2.8 ZA SSM | 1/500s @ f/5.0, ISO 400

Sony Alpha-kameraerne gør dette muligt for José, som bruger en række forskellige Sony-kameraer og -objektiver, der hver især er omhyggeligt udvalgt til en bestemt opgave. Til atelierarbejde, der omfatter fotografering af sportsudøvere og kvinder, bruger han Sony α9, der giver ham det hurtige autofokus og en optagelseshastighed på 20 fps, der kan fastfryse bevægelser. Når der kræves en ultimativ billedkvalitet, bruger José Sony α7R III og sensoren med en opløsning på 42,4 megapixel. Og på sine rejser samt til personlig gadefotografering bruger han et α7S, hvor den ultrafølsomme sensor og lydløse lukker er en fordel.

Hvad angår objektiver, afhænger det i høj grad af det pågældende job. Josés objektiver omfatter bl.a. FE 70-200 mm f/4 G OSS, FE 85 mm f/1.4 GM, Vario-Tessar® T* FE 16-35 mm f/4 ZA OSS og E 35 mm f/1.8 OSS, men det objektiv, han oftest bruger, er FE 24-105 mm f/4 G OSS.

jose m mercado sony alpha 99 balletdanser står ved et vindue og beundrer sig selv i et spejl, der står lænet op ad muren

© José M. Mercado | Sony α99 | Vario-Sonnar T* 24-70mm f/2.8 ZA SSM | 1/60s @ f/3.5, ISO 1250

Hvis du kigger i Josés omfattende portrætportefølje, kan du se hans stil og vision skinne igennem helt ned til den måde, billederne er belyst på. Der er ofte et bevidst spil mellem motivets lys og skygge, hvor lyset fremhæver de detaljer, José ønsker at understrege.

jose m mercado sony alpha 9 basejumper springer ud fra taget på telefónica-bygningen

© José M. Mercado | Sony α9 | Vario-Tessar T* FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/1250s @ f/9.0, ISO 100

"Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvordan man styrer det kunstige eller naturlige lys i et motiv", siger han eftertænksomt, "samt kompositionen. Det er lys, der gør det muligt at fotografere, og kompositionen er placeringen af de elementer, som udgør et fotografi. Hvis vi som fotografer behersker disse to koncepter, kan vi udtrykke os selv meget tydeligere".

jose m mercado sony alpha 7S kvindelig violinist poserer formelt mod en mørk baggrund

© José M. Mercado | Sony α7S | FE 24-105mm f/4 G OSS | 1/125s @ f/7.1, ISO 100

For virkelig at forstå lyssætning observerer José sine omgivelser og kigger på, hvordan forskellige perspektiver og kilder kan gøre et sted eller en persons ansigt lysere, og hvordan dette kan skabe skygger – noget, der kendetegner mange af hans billeder. "Jeg kan virkelig godt lide lys, men sandheden er, at jeg foretrækker skygger", siger han.

I et forsøg på at lære mere om lys fandt José for nogle år siden på en øvelse, hvor han i undergrundsbanen, i bussen eller på barer, kiggede på folk, der skilte sig ud på grund af den måde, lyset faldt på dem.

"Jeg kiggede længe på dem og observerede skyggerne, mens jeg gættede på, hvilket lys de blev oplyst af, hvilken type lys det var, og hvilken vinkel det var placeret i", forklarer han. "Dette hjalp mig virkelig til at blive en bedre observatør og forbedrede i høj grad mine lyssætningsfærdigheder".

jose m mercado sony alpha 99 portræt af amerikansk fodboldspiller i profil

© José M. Mercado | Sony α99 | Vario-Sonnar T* 24-70mm f/2.8 ZA SSM | 1/200s @ f/11, ISO 100

Sonys kameraer giver José friheden til at være kreativ, og det er hans passion for at udtrykke sig gennem fotografering, der motiverer og inspirerer ham til at blive ved med at fotografere. For ham er det ikke et job eller en profession, men noget han ikke kan lade være med.

"Da jeg begyndte at fotografere, havde jeg aldrig troet, at det en dag ville blive mit job. Faktisk tænker jeg stadig ikke på det som et job i dag. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi en del af mig ville dø uden det. Jeg har behov for at udtrykke mine følelser, og lige nu gør jeg det gennem fotografering". 

jose m mercado sony alpha 9 mand springer over en smal kanal i skumringen

© José M. Mercado | Sony α9 | Vario-Tessar T* FE 16-35mm f/4 ZA OSS | 1/1000s @ f/4.0, ISO 100

"Jeg tænker ikke på mit eftermæle", fortsætter han. "Jeg tager billeder, fordi jeg elsker det, og jeg spekulerer aldrig over fremtiden. Jeg nyder at tage hvert eneste billede, og det er det, der giver mig lyst til at blive ved".

Produkter i denne artikel

ILCE-7S

α7s E-mount-kamera med fuldformatsensor

ILCE-7S

ILCE-9

α9 spejlløst fuldformatkamera med stablet CMOS-sensor

ILCE-9

SLT-A99V

α99 A-mount-kamera med 35 mm fuldformatsensor

SLT-A99V

SAL2470Z2

Vario-Sonnar T* 24-70 mm F2,8 ZA SSM II

SAL2470Z2

SEL1635Z

Vario-Tessar T* FE 16-35 mm F4 ZA OSS

SEL1635Z

SEL24105G

FE 24-105 mm F4 G OSS-objektiv

SEL24105G

José M. Mercado
Alpha Universe

José M. Mercado

Spanien

"Et billede er et øjeblik af et svundet minde."

Se profil


x