Bag ved objektivet 

Luigi Baldelli

Det er underligt at tænke på, at før han prøvede et kamera for mere end 30 år siden, drømte Luigi Baldelli altid som barn om at blive læge. Det er måske alligevel ikke så underligt, når du tænker på, at han har brugt meget af sin tid på at tage billeder af konflikter i krigsramte lande, f.eks. Syrien, Afghanistan og Sierra Leone. Og at fortælle om den nød, han har set i disse lande, til et større publikum er måske også en form for lægegerning.

Han startede sin karriere i 1987 som ansat fotograf hos det italienske bureau Contrasto, arbejdede derefter hos et andet bureau, Grazia Neri, og blev endelig freelancer i 2001. 

Luigi Baldelli
© Luigi Baldelli | Sony NEX-7 + 18-55 mm f/3,5-5,6 | 1/15s @ f/3,5, ISO 800

"Jeg håber, at mine billeder altid fortæller en historie, og at den følelse, jeg har, når jeg tager dem, skinner igennem til seeren."

Mens han var ansat i et bureau og dækkede den bosniske krig, mødte han den berømte italienske journalist Ettore Mo, som dækkede konflikten for avisen Corriere della Sera. De to mænd dannede et partnerskab og arbejdede tæt sammen som et team indtil 2015. Sammen har de skabt mange historier, som er udgivet i publikationer i hele verden.

Baldelli traf første gang bekendtskab med Sony for 10 år siden, da han var på udkig efter et lettere alternativ til sin MacBook. Han var imponeret over kvaliteten og hastigheden i sin Vaio og gik så i gang med at kigge på, hvilke kameraer Sony kunne tilbyde. Det var størrelsen på α7-kameraerne, der appellerede mest til ham, og efter at have set billedernes kvalitet, foretog han det ultimative skift for 5 år siden.

Luigi Baldelli
© Luigi Baldelli | Sony α7R II + 28 mm f/2 | 1/80s @ f/4, ISO 2500

"En af de ting, jeg elsker ved α7, er, at jeg kan tage billeder af mennesker helt tæt på, og de lægger næsten ikke mærke til, at jeg er der – det er ikke et påtrængende kamera."

Hans arbejde fører ham rundt i hele verden. Han elsker at rejse let og bruger i øjeblikket en α7 II og en α7R II med kun en håndfuld objektiver: Vario-Tessar T* FE 24-70 mm f/4 ZA OSS, FE 28 mm f/2 og Sonnar T* FE 55 mm f/1,8 ZA. Han siger, at størrelsen gør det nemmere for ham at falde i med situationen og giver motivet en ro. 

Luigi Baldelli
© Luigi Baldelli | Sony α7R II + 28 mm f/2 | 1/3200s @ f/10, ISO 2500

"Jeg kan ikke finde fejl i kvaliteten af objektiverne – de er mindst lige så gode og måske endda bedre end udstyr, jeg tidligere har brugt."

Efterproduktion er en stor del af alle professionelle fotografers arbejde, men Baldelli har fundet ud af, at han skal bruge meget mindre tid på at trimme sine billeder, når de kommer ud af kameraet. Han er også meget glad for at optage i JPEG-formet i modsætning til RAW-format og synes, at kvaliteten og behandlingshastigheden passer til hans stil.

Meget af Baldellis arbejde indeholder gentagende motiver: stærke lysstråler og mørke skygger – en stil, der er et levn fra den barokke kunstperiode – og noget, han med glæde erkender som en hyldest til en af hans favoritmalere, Caravaggio.

Luigi Baldelli
© Luigi Baldelli | Sony α7 + 28-70 mm f/3,5-5,6 | 1/1600s @ f/9,0, ISO 1600
TEST

"For mig er det en bevidst beslutning at bruge mennesker som hovedmotiv og lyset som det sekundære. Det er nemt at overfylde billeder, så jeg forsøger at holde mig til kun to eller tre elementer."

 Produkter i denne artikel 

ILCE-7RM2

α7R II med bagbelyst fuldformatbilledsensor

ILCE-7-kabinet/-kit

α7 E-mount-kamera med fuldformatsensor

SEL2870

FE 28-70 mm F3,5-5,6 OSS

SEL1855

E 18-55 mm F3,5-5,6 OSS

Luigi Baldelli
Alpha Universe

Luigi Baldelli

Italien

"For mig giver fotografering ingen svar, men stemninger og spørgsmål.

Se profil


x